Foto: Jonatan Robbert Larsen
I år 1950 dukkede de første love mod LGBTQ+ op i Uganda. Siden har den ugandiske regering fremlagt utallige lovforslag mod folk med anden seksuel orientering end heteroseksuel. De sidste 10 år har Frank Mugisha dedikeret sit liv til at kæmpe for deres rettigheder og mangel på samme i Uganda.
Frank Mugisha entered the waiting room, står der på Zoom.
Få sekunder efter bliver jeg mødt af en glad og smilende stemme. Selvom Uganda og Danmark ligger fjernt fra hinanden, både fysisk og kulturelt, så kan vi tale sammen på tværs af kloden takket være teknologien. Manden på Zoom, Frank Mugisha, er en person med mange titler. Han er LGBTQ+-advokat, administrerende direktør for organisationen ‘Sexual Minorities Uganda’, nomineret til Nobels Fredspris, vinder af ‘Robert F. Kennedy Human Rights Award’ og ‘Thorolf Rafto Memorial Prize 2011’. Mugisha har modtaget priserne i kraft af sit aktivistiske arbejde og kæmper for LGBTQ+-rettigheder i et land, hvor homoseksualitet er ulovligt.
Det er ikke en nyhed, at Ugandas historie er præget af diskrimination af minoriteter og homofobi. Siden år 1950 har Uganda været underlagt loven ‘Penal Act Code of 1950, §145-§147’, som forbyder seksuelle handlinger med samme køn. Det omfatter oprindeligt det mandlige køn, selvom folk med andre seksuelle orienteringer og køn, udsættes for lige så stor homofobi, som de mandlige homoseksuelle.
Fængsel og dødsstraf til homoseksuelle
Siden den første lov blev vedtaget, er der kommet flere til. Fra 2009 til 2014 kunne hele verden se med, da Uganda indtrådte den såkaldte periode Kill The Gays. De omdiskuterede lovforslag, der definerede denne periode, lød blandt andet på, at LGBTQ+-personer i Uganda kunne risikere lange fængselsdomme. I en kort periode kunne man også risikere dødsstraf. Loven ‘The Anti-Homosexuality Act’ blev i starten af 2014 underskrevet af Ugandas præsident, Yoweri Museveni, på live TV. På grund af en teknikalitet blev loven annulleret i august 2014. Ved den korte indførsel af loven var det lovpligtigt for befolkningen at indberette til myndighederne, hvis man vidste, at nogen eksempelvis var homoseksuelle. I samme periode blev forkæmperen for homoseksuelles rettigheder David Kato Kisule myrdet i sit hjem, efter hans ansigt og navn blev publiceret i den ugandiske tabloidavis Rolling Stone under overskriften Hang The Gays – They are after your children.
Det seneste lovforslag, der kriminaliserer LGBTQ+-personer, er fra 2019. Det blev godkendt af parlamentet i maj 2021, men loven er ikke blevet underskrevet af præsidenten. Endnu et lovforslag rettet mod LGBTQ+-miljøet i Uganda blev bragt op i det ugandiske parlament denne oktober, men mere vides ikke endnu.
LGBTQ+-person i Uganda under Covid-19
I dag er situationen for LGBTQ+-personer i Uganda stadig enorm svær. Frank Mugisha tager en dyb indånding, inden han svarer på spørgsmålet.
»Uganda har altid haft en historie for diskrimination og homofobi for LGBTQ+-miljøet. Og på grund af Covid-19–pandemien har vi set mange personer, der har set sig nødsagdet til at rejse tilbage til deres familier, som ikke accepterer deres seksualitet,« fortæller Mugisha.
Personerne som har måttet rejse hjem under pandemien er blevet udsat for lidt af hvert. Mugisha nævner alt fra voldelige overgreb til prædikener i kirken, hvor “den homoseksuelle dæmon” skulle uddrives. Alt sammen fordi de er LGBTQ+-personer.
»Der er selv nogle mennesker, der er blevet bedt for. Der har været sager, hvor der har været præster, som har bedt til, at de ændrede deres seksualitet,« beretter Frank Mugisha.
De personer, der ikke har formået at rejse hjem under pandemien, har benyttet sig af såkaldte “LGBTQ+-shelters”, der står til rådighed for dem. Men under pandemien har der været to store anholdelser af henholdsvis 19 og 44 hjemløse LGBTQ+-personer, der har boet i shelterne. Den første gruppe mennesker blev varetægtsfængslet i tre måneder, hvor den anden gruppe blev varetægtsfængslet i fem dage. Det ugandiske politi har, ifølge Frank Mugisha, brugt Covid-19 som et dække for at arrestere de to grupper.
Det er en underdrivelse, når man siger, at personer med en anden seksuel orientering end heteroseksualitet i Uganda, udsættes for tortur i fængslerne og af politiet. For udover voldelige såvel som seksuelle overgreb udsættes de også for undersøgelser, som heteroseksuelle personer bliver udsat for.
»Da de kom hen på politistationen blev LGBTQ+-personerne tvunget til at få foretaget en rektalundersøgelse, for at se om de havde haft sex. Ifølge politiet blev de arresteret grundet corona, men hvad har corona med rektalundersøgelse at gøre?« siger Frank Mugisha, der hjalp personerne ud af varetægtsfængslingen.
Homofobi bekæmpes med information og workshops
Frank Mugisha er langt fra den eneste, der kæmper for LGBTQ+-rettigheder i Uganda. ‘LGBTQ+ Danmark’ er en af de organisationer herhjemme i Danmark, der trods den lange afstand, samarbejder med omkring 17-18 organisationer samt aktivister i Uganda. I øjeblikket er det største problem for homoseksuelle i Uganda deres mentale helbred, og det er især noget, som LGBTQ+ Danmark har fokus på.
»Vi arbejder med de enkelte personers mentale sundhed. Det er gennem workshops med folk, at de lærer at forstå sig selv bedre. De ser, hvordan de passer ind i et system, som de er en del af,« fortæller Nicole Scharf, der er International Projektkoordinator for Østafrika i organisationen.
Hun uddyber, at de arbejder med personerne og ikke systemet. Organisationens holdning er, at systemet i Uganda kun ændrer sig, hvis personerne ændrer sig. Organisationen arbejder derfor også med personer, der ikke er en del af det homoseksuelle miljø. Alt fra religiøse ledere til enkelte politibetjente.
Ugandas fremtid
Jeg spørger Nicole Scharf, hvad fremtidsudsigterne er for LGBTQ+-personer i Uganda. Nicole Scharf forestiller sig, at den nye generation i Uganda får nemmere ved at forstå og acceptere minoriteter. Hun tror, at fem år er utopisk. Men hun tror også, at der kommer en forandring til landet på sigt.
Aktivisten Frank Mugisha er af samme overbevisning.
»Min personlige holdning er, at der er mange unge mennesker i Uganda. Desto mere uddannelse de får – og jo mere de tænker selvstændigt og åbent – desto mere åbensindede, vil de blive,« siger han med håb i stemmen.
Mod enden af interviewet med Nicole Scharf, kommer hun med en bøn til mig:
»Du må for alt i verden ikke få mennesker, der er LGBTQ+, til at fremstå svage.«