Foto: Jeppe Seiding Olsen
Ihærdighed og musikalsk forkærlighed viste sig for Plini at være opskriften på et internationalt gennembrud, hvorfor han pludselig kunne udskifte computerskærmen med landevejen. Han turnerer nu verdenen rundt for at udbrede den progressive metal, og i den forbindelse gæstede det australske guitarfænomen Kansas City i Odense.
På Kansas City i Odense er de sidste forberedelser inden aftenens koncert ved at nå sin ende. Spillestedet får besøg af guitaristen Plini, der i dette efterår har taget hul på endnu en af sine europaturnéer.
Plini Roessler-Holgate, der går under kunstnernavnet Plini, er en 30-årig australsk guitarist og komponist inden for progressiv metal, som siden udgivelsen af sit debutalbum i 2011 har cementeret sig som én af genrens mest anerkendte instrumentalister.
Han tog sine første spæde skridt ind i musikbranchen for 11 år siden under aliasset Halycon, hvor EP’en “Pastures” ramte gaden med sange som “Django Fett”, “Noodle”, “Noodle 2” og “Noodle 3”. Med seneste tilføjelse af albummet “Impulse Voices” tæller Plinis’ diskografi i dag seks EP’er og to anerkendte studieindspillede albummer. Om “Handmade Cities” fra 2016 sagde den grammyvindende guitarist Steve Vai blandt andet: “Det er et af de fineste, fremadtænkende, rytmiske, melodiske og harmoniske guitaralbum jeg nogensinde har hørt.”
Den progressive metals ordlyd skaber ofte associationer til tung, langhåret, næsepiercings-metal, men består egentligt af en sammensmeltning mellem jazz, rock og klassisk musik. Selv beskriver Plini i et interview til Guitar World, at genren er “vuggevise melodier, som du kan have en sort trøje på til”, og på trods af genrens nichestatus tæller han stadigvæk millioner af streams på Spotify og flere hundredtusinder følgere på Youtube og Instagram.
LIXEN fangede Plini backstage, henslængt i en sort lædersofa, inden koncerten for netop at tale om hans placering i den progressive metal-genre, musikalsk udvikling og inspirationskilder.
Roser fra rockstjerner og selvlært succes
“Virkelig fedt. Det var det bedste!” Uddyber Plini om de anerkendende ord fra hans egen guitarhelt Steve Vai.
Det var dog ikke Steve Vai og den progressive metal, der i første omgang vakte hans musikalske interesse.
“Da jeg startede med at spille guitar, lyttede jeg meget til pop-punk og klassisk rock. Men pludselig opdagede jeg de her folk som Steve Vai og Joe Satriani, som eksperimenterede helt vildt med deres guitarer, og det ledte mig videre til bands som Dream Theater, Animals as Leaders, Periphery og den slags. Jeg blev drevet af den anderledes og varierede lyd i progressiv metal,” forklarer Plini.
Og det var netop disse inspirationskilder, der fik ham til at komponere sit eget musik.
“Jeg er selvlært hjemmefra. Så jeg forsøgte bare at efterligne de her bands som Periphery og anvende alle mulige lånte teknikker til at skrive mine egne ting. På den måde lærte jeg også at mixe og indstille en god guitartone,” fortæller Plini.
Den autodidakte tilgang gør sig også synlig ved begyndelsen af hans musikalske gennembrud, som Plini forklarer med selvstændige uploads af lydfiler på internetsider såsom Dream Theater og John Petrucci-forummer. Senere var han også at finde på YouTube, Instagram, SoundCloud og Facebook, hvor tilslutningen til hans musikalske projekt voksede sig til en levevej. Årsagen til denne succes forklarer Plini, som følger:
“Jeg startede med at lave musik for mere end 10 år siden, hvor jeg udgav mit eget på internettet. Herefter gik der vel fire år før jeg spillede mit første show. Jeg turnerede Australien rundt i 2016 og varmede op for Animals as Leaders på deres Europaturné. Herefter turnerede jeg rundt i Australien, Europa og USA i to år i streg, alt imens jeg bare blev ved med at udgive. Bliver man ved med at spille og udgive ny musik, så ved folk, at man er en seriøs musiker. Dét og en god portion held.”
På trods af mange millioner lyttere er Plini bekendt med den nicheplacering, den progressive metal har indtaget i musikbranchen. Han mener dog, at den kan noget helt særligt:
“Jeg håber, at det er noget, som alle vil lytte til. Uanset om man kan lide guitar eller ej. Det er lavet af mennesker, der virkelig elsker at spille deres instrument.”
Og i forhold til sin egen tilgang til genren uddyber han:
“Jeg elsker at spille guitar, men jeg holder endnu mere af at lave sange. Så jeg prøver altid bare at lave noget, der både er fængende og melodisk. Man behøver ikke at være inde i progressiv metal for at kunne nyde det. Det skal være catchy og nemt at lytte til. Målet er ikke, at det skal være teknisk eller avanceret. Det er bare en bonus.”
En bonus er også, at den progressive metal kredser om flere forskellige genrer såsom rock, klassisk musik og jazz, hvilket gør udtrykket inden for den progressive metal enormt alsidigt – en alsidighed som Plini især forsøger at dyrke.
“Mit seneste album har været mere jazzet, fordi jeg var helt vild med guitaristen Tim Miller. Men jeg er snart færdig med en ny EP, der er mere inspireret af rock, fordi jeg er begyndt at lytte til Queens of the Stone Age igen. Jeg elsker den rå guitartone, som adskiller sig meget fra den ellers rene og raffinerede progressive metal-tone. Jeg leder bare efter al mulig fed musik på tværs af alle genrer, der kan inspirere mig, og har for eksempel lige indspillet en sang med et 50-personers orkester.”
Fremgangsmåden har i lang tid været den samme for Plini, og til den yngre generation af håbefulde musikere lyder følgende råd:
“Det vigtigste er at fokusere på det, man elsker ved musikken og blive virkelig god til det. Lad dig inspirere af succesfulde bands og smid det op på de sociale medier. Der er mange musikere der laver opslag for tiden, men hvis det er helt unikt, så får folk lyst til at lytte videre. Ligesom opvarmningsbandet der spiller nu. Unprocessed. Manden er sindssyg til at spille guitar, og det er kun fordi, at han har øvet sig som en sindssyg. Fokuser på de ting, som du elsker ved det.”
Den førnævnte kærlighed til musikken fik Plini også delt godt ud af, da han kort tid efter etablerede sig på Kansas City’s skrå brædder. Hvornår Danmark igen får dette at føle, er endnu uvist, men fra den 28. januar 2023 kan man opleve ham “down under”, hvor hans hidtil største Australien-turné skydes i gang.