Signe Holme skiftede sin karriere i mediebranchen ud med en karriere i NGO-branchen. Dette betød en ansættelse i kommunikationsafdelingen. Noget som næppe er på listen over drømmestedet for de fleste journaliststuderende. For Signe Holme betød det dog, at hun kunne bruge sin journalistik til at ændre noget. Men er kommunikationsbranchen egentlig ikke bare for dem, som ikke kan ‘klare mosten’ i mediebranchen?
Signe Holme er uddannet journalist, og arbejder i dag som kommunikationschef for PlanBørnefonden. Men før hun ændrede kurs, arbejdede hun i en lang årrække i mediebranchen. Blandt andet på TV 2 NEWS og hos Operation X. Efter et stykke tid gik hun dog med en følelse af, at hun ikke rigtig rykkede på noget med sine historier. Noget som ellers altid havde været vigtigt for hende.
»Jeg har altid været drevet af en stor retfærdighedssans, og det var også en af grundene til, at jeg valgte at læse til journalist. Jeg ville gerne rykke på nogle ting i samfundet, som jeg ikke synes var optimale.«
Sendt og glemt
For Signe Holme voksede retfærdighedssansen sig for stor til at ignorere, og i det hurtige nyhedsgame var det svært at følge de historier, som hun brændte for, til døren.
»Det var en følelse af ‘sendt og glemt’. Man kunne være i gang med at lave en spændende historie, men så lige pludselig kunne der komme en kødskandale ind fra højre, og så måtte man jo droppe den anden historie. Så glemte alle jo bare den der Asylansøger, som skulle hjemsendes til krig.«
Hun følte samtidig, at alt, hun berørte, blev meget overfladisk. Hun fik aldrig rigtig mulighed for at blive ekspert i noget. I et forsøg på at tænde gnisten, prøvede hun igen at skifte til graverjournalistik på Operation X, men hun havde svært ved at få de lange dage til at løbe rundt med to børn.
»Nu havde jeg endelig drømmejobbet, men det var umuligt at få til at gå op med en hverdag med to små børn. Arbejdsdagene var simpelthen for lange, og det er altså svært som mor at komme hjem kl 19, når man gerne vil kunne huske navnene på sine børn.«
Ønsket om at gøre en forskel
Signe Holme bliver enig med sig selv om at ændre retning, og det er til at starte med en svær beslutning. Pludselig skal hun vende ryggen til alt det, hun har kendt. Men hendes indre kompas pegede samtidig i retning af en enestående mulighed. Nu kunne hun endelig få lov til at gøre det, hun altid gerne har villet: At gøre en forskel. Hun får job som Press Officer hos NGO’en PlanDanmark.
»Da jeg startede ved PlanDanmark, som det hed dengang, kunne jeg bare mærke, at jeg endelig var havnet et sted, hvor journalistik rent faktisk kunne gøre en forskel. Samtidig kunne jeg nu fortælle de historier, der ikke altid var plads til i mediebranchen.«
Hvad mener du, når du siger “de historier, der ikke altid var plads til i mediebranchen”?
»Jamen det hænger jo sammen med, at især i nyhedsbranchen er der ikke tid til at lave de her længere historier om folk, som kan rykke noget i samfundet. Og selvom der var tid, så har mediebranchen stadigvæk en tendens til at mene, at det ikke er noget, som læseren eller seeren gider have.«
Journalist i kommunikationsafdelingen
For mange aspirerende journalister kan der være en tendens til at tænke, at kommunikationsbranchen er det sted, hvor journalistikken går hen for at dø. Dette har dog intet hold i sig, fortæller Signe Holme, som faktisk har haft nogle af de samme fordomme tilbage i tiden.
»Vi journalister har et kæmpe ego omkring vores arbejde. Jeg havde da regnet med, at jeg kunne bidrage med så meget til den her branche. Men der blev jeg hurtigt ydmyg. Jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg kunne lære lige så meget den anden vej rundt.«
Føler du dig ligeså meget som en journalist hos PlanBørnefonden, selvom du ikke overholder de journalistiske principper som f.eks. objektivitet?
»Jeg føler mig i den grad som journalist. Det er klart, at vi spørger jo ikke hele vejen rundt, når vi skriver noget, og det går selvfølgelig på kompromis med objektiviteten. Men man kan sige, at det er jo præmissen for arbejdet. Her bruger vi jo journalistikken aktivt til at forbedre samfundet der hvor vi kan.«
Det er altså ikke dødsstødet til ens indre journalist at skifte til kommunikationsbranchen. Derudover så mener Signe Holme heller ikke, at kommunikationsbranchen bare er for dem, som ikke kunne klare mosten i mediebranchen.
»På ingen måde. Det er en forældet myte. For det første er kommunikationsuddannede sindssygt dygtige til nogle ting, jeg aldrig har lært om. Derudover så laver vi jo altså også journalistik her.«
Udgivet ved TV 2 og Elle
Mødet med kommunikationsbranchen har heller ikke betydet farvel til den praktiske del af journalistikken for Signe Holme. Hun fortæller, at hun i sin tid ved PlanBørnefonden har arbejdet på en lang række forskellige projekter på tværs af de journalistiske platforme.
»Faktisk vil jeg mene, at jeg har fået lov til at arbejde med en noget bredere vifte af platforme her, end mediebranchen ville kunne tilbyde en journalist.«
Signe Holme fortæller, at hun bl.a. har været med til at producere en mini-dokumentar kaldet I pigernes skjulte verden til TV 2, som sætter fokus på kvinders rettigheder ude i verden. Her har hun blandt andet rejst i Nepal og Kenya.
Derudover har hun, i samarbejde med den danske modefotograf Signe Vilstrup, lavet billedserien ‘Transformation’. Billedserien portrætterer unge kvinder fra Kenya og deres forskellige historier. Disse historier skriver Signe Holme ned gennem interviews, og de udstilles så sammen med billederne. Serien har blandt andet været udgivet i magasinet Elle.
Mediebranchen rummer gode erfaringer
Signe Holme vil dog ikke råde journaliststuderende til at gå direkte ud i kommunikationsbranchen, da hun mener, der er en del værdifuld erfaring at hente i mediebranchen.
»Det er vigtigt at få prøvet kræfter med en masse forskellige ting, og mediebranchen giver både gode erfaringer og redskaber til virkelig at blive en god journalist. Så prøv en masse sjovt af. Uddannelsen er meget bredere, end hvad man lige går og tror.«
Mener du, at det generelle syn på ‘god journalistik’ er snæversynet?
»Ja, på en måde. Men det vigtigste er, hvilket udgangspunkt man har for sig selv som journalist. Det handler om, hvad man gerne selv vil med sin journalistik. Og hvis man finder ud af, at det man gerne vil ikke nødvendigvis findes i mediebranchen, så er der ingen skam i at prøve noget nyt. Det bliver man ikke mindre journalist af.«