DEBAT

Folketinget er ikke en børnehave – det er meget værre

I næsten alle andre aspekter i det danske samfund, har vi fået flere og flere regler, reguleringer og kontrol. Men et organ går fri.

Jeg vil gerne starte med at pointere en kliche. Alt for ofte bliver danske politikere og folketinget sammenlignet med en børnehave. Jeg forstår godt, hvorfor vi tit griber fat i den metafor. Når politikerne virker som små børn, der skriger højt, ikke kan finde ud af at snakke ordentligt til hinanden, konstant vil have speciel behandling eller på anden måde opfører sig som børn. Men det er tid til at lægge den retoriske sutteklud på hylden. For stikker du hovedet ind i en rigtig børnehave, vil du finde noget, der ikke er til stede på Christiansborg – nemlig en pædagog. En der holder styr på rollingerne. En der sørger for, at de ikke kommer galt afsted og overholder ”reglerne” på stedet. 

Derfor vil jeg nu introducere et nyt billede, vi kan bruge om Christiansborg. Nemlig en flok 17-18-årige, der lige er flyttet hjemmefra og har fået deres egen lejlighed. Her er der ingen andre, der sætter regler eller begrænsninger. Og slet ingen der sørger for, om de bliver overholdt. Ikke ud over beboerne selv. Og det er netop sådan, at jeg ser Folketinget. En stor forsamling teenagere, der selv kan lave reglerne, og ikke behøver at stå til ansvar over for andre end dem selv. 

Jeg ser det bedst i MF’ernes løn. Løn er, for de fleste, et tovtrækkeri imellem arbejdsgivere og fagforeninger. Men for folketingsmedlemmer er det lidt nemmere. Deres løn er forhandlet, vedtaget og udbetalt af dem selv. Jeg kan ikke forestille mig nogen anden situation, hvor danske skattekroner bliver udbetalt så lemfældigt? 

Når handicappede bliver overvåget for, at de ikke får for meget støtte. Når dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere konstant står for skud for nye regler og krav, kan det virke absurd, at der ikke er flere regler for de penge, som vi bruger på politikere. 

Det er meget få arbejdspladser i Danmark, hvor man uanset antal arbejdstimer, erfaring og arbejdsindsats får det samme i løn. Og hvis man skulle være så uheldig ikke at blive genvalgt, så får man to år med fuld løn, svarende til 1,3 millioner kroner. 

Roger Buch, der er chefforsker i Samfundsfag fra DMJX, siger i et interview med TV2, at ”Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for dem selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark.” 

Jeg vil ikke være den, som vurderer om politikere får for meget eller for lidt i løn. Det er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Det der er vigtigt er, at de selv kan bestemme det. Der er ingen, der vurderer, om det er retfærdigt eller ej. Der er ingen fordeling af den magt. Der er ikke nogen, de skal stå til ansvar for. Eller… 

De står selvfølgelig til ansvar over for os, vælgerne. Men jeg tror faktisk ikke, at konstruktionen af vores demokrati er noget, der fylder meget for den brede befolkning, når der skal stemmes. Så hvorfor egentlig ændre noget, når der ikke er nogen umiddelbar gevinst? 

Jeg bebrejder ikke teenagere at flytte hjemmefra og spise slik til morgenmad. Jeg bebrejder heller ikke politikere at lave fordelagtige regler for dem selv. Hvis lærerne selv skulle bestemme, hvad deres løn skulle være, tror jeg også, at der ville være langt flere Porsche 911 parkeret langs de danske folkeskoler. Det er tid til at vokse op og indse, at der skal nogle nye regler til. At der er nogen, der skal holde øje med dem. Det er tid til at indse, at politikere ikke skal lave regler for dem selv.