I år er det 10 år siden, finanskrisen skyllede hen over Danmark og tog vores gode humør og 62 danske banker med sig i købet. Der er allerede blevet talt en del om finanskrisen i Danmark, men hvad var det egentlig, der skete? Eksperter har pustet til bobler og slynget rundt med fremmedord som subprime og CDO, men har du overhovedet hørt efter? Hvis ikke, så fortvivl ej – her kommer en lille forklaring på de vigtigste punkter i finanskrisen, så du én gang for alle kan få styr på den.
Selvom den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i begyndelsen af 2008 får sagt, at det europæiske marked har adskilt sig fra det amerikanske, bliver finanskrisen meget hurtigt verdensomspændende og får direkte konsekvenser for den almindelige danske borger.
Det starter i USA
Det er Lehman Brothers’ konkurs den 15. september 2008, der markerer begyndelsen for finanskrisen. Efter mange års højkonjunktur er det slut. Som en bombe, der springer. En boble, der brister. En pengestrøm, der pludseligt rinder ud.
Når man vil købe et hus i USA, sparer man typisk op til et indskud og optager et realkreditlån hos et realkreditfirma, ligesom man gør herhjemme, når man skal investere i en bolig. Det er i begyndelsen af 00’erne en god forretning, fordi huspriserne er stigende. Realkreditfirmaet sælger lånet videre til en investment banker og beholder selv en lille bonus. Han synes selv, det er en god forretning og låner derfor en masse penge for at købe flere tusinder af disse lån. Investment bankerens funktion er at være formidler mellem en investeringsbank og en investor. For at gøre det mindre besværligt at handle med den individuelle låntagers afdrag, pakker han en masse lån i et bundt og kalder det for en ‘Collateralized Debt Obligation’. CDO’en består af mange forskellige lån, der er delt op i trancher med hver deres sikkerhedsprofil. Trancher er pakker af adskillige relaterede værdipapirer, der tilbydes på samme tid, men har forskellige risici, gevinster eller udløbsdatoer. De sikreste trancher bliver stemplet med mærkningen trippel-A og forsynes med en lav rente.
Trippel-A trancher er meget efterspurgte, da de regnes for at være en meget sikker investering. På et tidspunkt er der ikke flere låntagere tilbage med en god kreditværdighed. Derfor begynder man at låne til folk med en mindre god kreditværdighed. Låntagere med dårlig kreditværdighed er folk, der sandsynligvis, med deres nuværende økonomi, kommer til at have svært ved at betale lånet tilbage. De mere risikable lån får navnet sub-primelån. Disse lån anses stadig for at være en god investering på grund af de stigende huspriser og stemples derfor også som trippel-A. Banken frygter ikke udlånet, selvom kreditværdigheden er lav, fordi husene, som udlånet er investeret i, har en høj værdi. Banken kan derfor blot sælge huset igen, såfremt lånet ikke bliver betalt tilbage. Derfor er der ingen, der slår alarm, da store dele af det amerikanske boligmarked reelt set er finansieret af meget risikable realkreditlån. Det hele fungerer fremragende de første par år og både banker, husejere og investorer tjener gode penge. Lige indtil boligpriserne begynder at falde. En af de vigtigste faktorer er, at den amerikanske centralbank hæver renten i lyset af det økonomiske opsving. Mange boligejere kan ikke betale den højere rente, når deres lån løber ud og skal refinansieres. Afbetalingerne udebliver, boligerne kommer på markedet, huspriserne ryger helt i bund, og husejerne betaler enorme renter på lån for huse, der ikke længere har samme værdi. Der opstår en såkaldt boligboble, hvor udbuddet af huse er langt større end efterspørgslen, hvilket betyder at værdien af husene falder. Finanskrisen fødes.
Danske banker har også været uansvarlige
Det skaber en uro på verdensmarkedet og får også indflydelse på de danske huspriser.
I Danmark har Roskilde Bank lånt en masse penge for at kunne finansiere lån til mennesker med ustabil økonomi, da de huse, der skal sikre låntagerens kreditværdighed, er mindre værd, end det beløb de er belånt med. Mange danskere må beskrive sig selv som teknisk insolvente. Deres gæld er større end deres formue.
Roskilde bank står nu i samme situation som de amerikanske banker. De har lånt penge ud, som ikke kommer tilbage. Banken krakker 24. august, allerede 22 dage før den amerikanske investeringsgigant Lehman Brothers bukker under.
Da finanskrisen ramte, kom det for de fleste som et chok, og alle blev ramt af en nervøs stemning. Hele problematikken med finanskrisen er, at markederne fungerer fint, så længe priserne og værdierne stiger, men når folk bliver nervøse, så fryser markedet fast og forbruget går i stå. Der bliver ikke investeret i nye biler, huse og andre forbrugsgoder. Dermed har firmaerne intet at lave, og hele systemet går i baglås.