SAMFUND

Farverige dildoer skal bekæmpe sexlegetøjets tabu

Foto: Silke Bohse

Engang var sexlegetøj et middel, der skulle helbrede kvinder fra seksuel frustration. I dag skal det stå på din hylde. I hvert fald hvis du spørger sexlegetøjsbutikken Peech. LIXEN stiller skarpt på Danmarks mest sexede revolution. 

Sexlegetøj er ikke en ny opfindelse. Den første vibrator kom til i starten af 1880 men under en tid, hvor man anså liderlighed som en sygdom. Det samme gjaldt for onani, der var forbundet med skam og blev anset som skadeligt for helbredet. Sexlegetøjet var et middel, der helbrede kvinder for sygdommen hysteria. Oversat til vores tid betyder det seksuel frustrationen. Man troede, at det var kun mænd, som kunne blive liderlige. At en kvinde kunne have seksuelle drifter var ikke muligt. Og her kommer historiens første vibrator i spil. 

Da man startede med at behandle kvinder for hysteria, var det lægen, der masserede kvindens kønsorganer med egen håndkraft. Men kramper i hænder og led hos behandlere førte til, at lægen Joseph Mortimer Granville revolutionerede behandlingen af ”hysteria” med sin nye opfindelse: vibratoren. 

Sexlegetøjet blev derfor ikke skabt til nydelse, men som antibiotika mod en infektion. 

Smukke, vibrerende kunstværker skal gøre op med tabuet 

Selvom vi i dag ikke anser onani som skadeligt for helbredet eller sexlegetøj som et medicinsk middel, så er brugen af sexlegetøj og egen nydelse stadig et tabubelagt emne i dag. Det mener sexolog Ditte Winkel.

»Det er simpelthen på grund af patriarkatet, og det er svært at ændre noget, vi har levet med længe. Dengang vidste man ikke bedre, og selvom vi heldigvis gør det i dag, tager det tid, før tabuet for alvor bliver brudt med.«  

Flyver man ned fra helikopterperspektivet, lander vi foran nr. 25 på Guldbergsgade i København. Her holder Peech, en sexlegetøjsbutik, til på hjørnet. Men det er ikke en klassisk sexlegetøjsbutik. 

Clamy er navnet på den muslingeformet klitoris stimulatoren. I stedet for at sende vibrationer udsender Clamy luftbølger. Foto: Silke Bohse

Et lyserødt slør, i det stof prinsessetylskørter er lavet af, mandsopdækker butikkens hvide vægge. Bag sløret er LED-lys monteret. Det lyser op i pink og forlanger øjets opmærksomhed. Butikken minder mere om et galleri med transparente hylder, hvor vibratorer, dildoer og stimulatorer står side om side som kunstværker. 

Legetøjet udformer sig i alt fra muslinger til kegleformede figurer, der når begge ender af et tiltrækkende farvespektrum. 

Det er tydeligt, at Peech ikke har noget at skjule. 

Og det er hele præmissen for Clara Fillippa Damgaard Andersen på 26 år, der er direktør og medejer af Peech. Hun har butikken med kæresten Frank Hilmer Borring Petersen og vennerne Jonas Rahmanzadeh, og August Gjede. 

Ideen til Peech opstod, fordi de syntes, at der var mangel på en sexlegetøjsbutik, hvor man kan købe legetøjet på en mere afseksualiseret måde. Selvom det kan virke kontraintuitivt at afseksualisere sex legetøj, så er visionen at skabe et rum, hvor man kan komme uden erfaring og lære om sexlegetøj. 

»Det er som om, man skal have en særlig form for seksualitet eller være i et parforhold, hvor der er krise for at have et sexlegetøj. De stereotyper vil vi gerne tale ud af«, siger Clara Andersen. 

Pornobutikken, der ligger mellem en bager og et møntvaskeri

I starten havde Peech kun en webshop og kunne i princippet gemme sig i en garage. Men pointen er netop, at sexlegetøj ikke skal være noget, man gemmer væk. Derfor gav det mening at infiltrere bybilledets vante rammer med vibrerende kunstværker. Den første butik kom til sidste år i september, og nu er de på vej mod Århus, hvor endnu en butik åbner. 

Men vejen ind i bybilledet var ikke nem. Der findes stadig gamle vedtægter og udlejere, der ikke er interesseret i at leje lokale til en pornobutik. En kategori, som Peech bliver sat i. Men de skal findes fysisk for at modbevise den forestilling.

 »At være til stede midt på Nørrebro, hvor børnefamilier og gamle mennesker, bagerier og møntvaskerier er, og hvor folk har deres daglige gang. Det gør, at man ser butikken i bybilledet og opdager, at det måske ikke er så farligt. Det stikker slet ikke så meget ud.« 

Sexologen Ditte Winkel mener også, at det kan bidrage til samtalen om sexlegetøj. 

»At kunne se alle mennesker, høje som lave, gå ind i en sexshop giver en større nuanceringen af, hvem der bruger sexlegetøj. Det er ikke skummelt. Det er ikke ulækkert. Det er normalt.«

Og der er også en mening med, at sexlegetøjet skal være attraktivt at se på. Det skal kunne pynte på hylden frem for at gemmes i nederste skuffe, fortæller Clara Andersen. 

»Det er en del af aftabuiseringen. Vi har f.eks. nogle stående på kontoret. Det er ikke, fordi vi bruger dem, men fordi de er flotte og taler til en æstetisk sans. Det er en måde at gøre det hele mere hverdagsagtig på.«

Wolt dit sexlegetøj

Selvom Peech både har deres butik og webshop, så har de taget skridtet videre til Wolt. Det skete under coronapandemien, men selvom coronaen er et overstået kapitel, så er det målet for Peech at forblive en del af hverdagen. Derfor kan man stadig få ‘woltet’ sit sexlegetøj.

Clara Andersen vurderer, at det stadig giver meningen, fordi det taler ind i konceptet om at aftabuisere sexlegetøj 

 

»Og så er det praktisk, hvis man ligger derhjemme og er enormt liderlig. Så får man leveret det næsten med det samme. Det er jo fedt!« siger hun med et grin. 

 

En sexet revolution 

Vender man sig mod Statens Serum Institut har i samarbejde med Aalborg Universitet kortlagt danskernes sexliv med undersøgelsen Projekt Sexus fra 2019. Den viste, at 67% af mænd og 30% af kvinder onanerer på ugentlig basis. Af respondenterne havde kun 30% til gengæld brugt sexlejetøg indenfor det seneste år.


I de lyserøde lokaler på Nørrebro har Clara Andersen en klar forventning om, at de kan hjælpe med at bidrage til at normalisere sexlegetøj. 

 

»Jeg tror, vi gør det i vores tilstedeværelse på nettet, sociale medier og fysisk. Vi taler om sex på en bestemt måde, og vi viser, at det godt må være en naturlig del af hverdagen. «


Vender man helt tilbage til starten af 1880, så har vi en helt anden seksuel forståelse i dag. Men som Projekt Sexus viser, og Ditte Winkel siger, så er vi ikke fuldstændig frigjort fra stigma. Der er en sexrevolution i gang.


Foto: Silke Bohse