Foto: Kristine Harter
En tredjedel af den danske befolkning er faglærte, men kigger man ind på Christiansborg, er det kun en tiendedel af Folketingets medlemmer, der har en erhvervsfagliguddannelse. Folketinget afspejler ikke den danske befolkning, men er det et problem?
På en parkeringsplads i Odense står 26-årige Thomas Skriver Jensen klar til at dele frisktrykte flyers ud. Han er tidligere formand for Dansk Metal Ungdom.Han har en erhvervsuddannelse, og så er han nyopstillet folketingskandidat for Socialdemokratiet.
I anledning af valget har han fået fri fra sit daglige virke som industritekniker, det man i gamle dage kaldte en maskinarbejder. Thomas Skriver Jensen forklarer, at dagene som maskinarbejder bliver brugt på at programmere maskiner, der producerer diverse ting i blandt andet plastik, metal og messing.
Når man spørger Thomas Skriver Jensen, hvad der er hans vigtigste budskab, er der ikke meget slinger i valsen.
»Det vigtigste budskab, jeg kommer med, er det demokratisk retfærdige i, at folk på gulvet også har en at spejle sig i,« fortæller han.
Uddannelsesbaggrund i Folketinget
På Folketingets hjemmeside kan man læse, at der ikke sidder mange som Thomas Skriver Jensen i Folketinget. Knap ti procent af folketingsmedlemmerne har en erhvervsfaglig uddannelse, og det afspejler ikke den danske befolkning, hvor over 30 procent er faglærte. Ser man på tallene for, hvor mange der har en lang videregående uddannelse, er der også en forskel blandt folketingsmedlemmer og den danske befolkning. Kun lidt over ti procent af danskerne har en lang videregående uddannelse, mens det blandt folketingsmedlemmer er op mod halvdelen.
Palle alene på Borgen
Da Thomas Skriver Jensen bliver spurgt, om han føler, at han skiller sig ud fra sine partifæller på Christiansborg, kommer svaret prompte:
»Ja, nu? Ja, for satan! Det er en meget, meget lille gruppe arbejdere, der sidder på Christiansborg nu og en virkelig stor gruppe akademikere.«
Det skræmmer dog ikke Thomas Skriver Jensen væk fra livet som folketingspolitiker. Han mener nemlig, at han netop kan bidrage med noget nyttigt og unikt i Folketinget i kraft af sin uddannelse, ikke på trods af.
»Der er bare forskel på, om man har været vant til at sidde på en skole eller på et kontor, eller om man har været vant til at være ude på et fabriksgulv – det gør noget ved den måde, man bliver dannet på,« mener Thomas Skriver Jensen.
Han fortæller, at han ikke frygter at blive hægtet af i det politiske spil med sine akademiske kollegaer, fordi han har været vant til at føre politik gennem sit tidligere formandskab i Dansk Metal Ungdom.
Flere faglærte i Folketinget kan være en fordel
Roger Buch, der har en ph.d. og M.A i statskundskab og er mangeårig forsker inden for politik, forklarer om fordelene ved flere faglærte i Folketinget og siger, at de kan bidrage med noget særligt.
Han fortæller, at det kan være positivt at få forskellige livserfaringer fra forskellige dele af vores samfund med ind i Folketinget. Her fremhæver han specielt tre ting, som er argumenter for mere diversitet: Viden, livsperspektiv og holdninger.
En faktuel viden fra dem, der har en erhvervsuddannelse, fordi de har viden på andre områder end en akademiker i kraft af deres forskellige uddannelser.
Et livsperspektiv fra folk, der kan fortælle, hvordan det egentlig er at leve som faglært eksempelvis, hvordan det foregår ude på byggepladserne.
Anderledes holdninger, idet mennesker har holdninger, alt efter hvor de er i vores samfund. Eksempelvis kan maskinarbejdere have andre holdninger end en bankdirektør.
Roger Buch fortæller, at de forskellige livserfaringer naturligvis også kan findes i andre parametre, som eksempelvis alder eller etnicitet, og ikke kun i forhold til uddannelse.
På byggepladsen ser de også fordele ved flere folk fra gulvet, fortæller 20-årige Joachim Gerard Pedersen og hans kollegaer. Han er selv uddannet VVS-installatør, og for ham er sagen klar:
»Jeg ville gerne se flere med erhvervserfaring i Folketinget, så vi får nogle, der ved, hvad de snakker om.«
Bag ham nikker hans kollegaer samstemmende, imens de skruer videre på en radiator.
Joachim Gerard Pedersen fortæller, at han som faglært ikke føler sig repræsenteret i Folketinget, og spørger man ham, om han har tænkt sig at stemme, lyder svaret:
»Ja, det har jeg.«
Er manglende afspejling et demokratisk problem?
Selvom Roger Buch ser fordele ved at have flere faglærte i Folketinget, mener han ikke, at det er et problem, der skal diskuteres ud fra et demokratisk synspunkt.
»Vi har ikke nogen demokratisk facitliste, der siger, at vi skal have den afspejling på forskellige dimensioner,« fortæller han.
Han understreger, at det er en politisk diskussion, hvorvidt det er et problem eller ej.
Han er ikke i tvivl om, at der er mange, der ser en problematik i Folketingets skævhed. Dog er det eneste, der er bygget ind i vores demokratiske model, at partierne får de mandater, der svarer nogenlunde til de stemmer, de har fået, og en afspejling af geografi fordi de fordeler mandaterne rundt i landet.
Roger Buch forklarer, at det ville være meget vanskeligt at bygge de forskellige parametre ind i vores demokratiske system, men alligevel muligt på nogle punkter. Det har man dog valgt ikke at gøre.
»Så, hvis det er et problem, er det altså et problem, som partierne og vælgerne selv skaber,« siger Roger Buch.
Han uddyber, at der er mulighed for at finde erhvervsuddannede blandt partiernes medlemmer, og at det i sidste ende er partierne, der træffer beslutningen om, hvem der skal opstilles som kandidater til Folketinget. Han belyser samtidig vælgernes egen mulighed for at stemme på en faglært kandidat.
Selvsikker arbejder
Tilbage ved Thomas Skriver Jensen er der ikke meget at være i tvivl om, da han bliver spurgt, om han kommer til at sidde i Folketinget efter valget:
»Ja, det gør jeg,« siger han med en sikker røst.
Han fortsætter derefter med at dele sine flyers ud og håber på, at han kan veksle dem til en plads i Folketinget.