Europa-Parlamentsvalget den 26. maj nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at der er kort tid til, at danskerne skal til stemmeurnerne. De seneste mange måneder har der været en del tumult i Bruxelles i form af englændernes Brexit, og i Danmark har der været hed debat om den nye danske dagpengeregel, der er blevet bestemt af EU. Er du blevet forvildet i EU-land, og kan du ikke helt huske, hvad de forskellige institutioner varetager i EU, så frygt ej. Her kommer en detaljeret forklaring af EU’s opbygning, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal stemme den 26. maj.
Foto: Aida Jahic
EU er en stor organisation, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvordan tingene fungerer. Et af de spørgsmål, der hurtigt kan presse på, er, hvem har magten i EU? Svaret kræver en større uddybning. EU har mange institutioner, der varetager forskellige roller.
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd består af stats- og regeringsledere, der mødes mindst fire gange om året. Medlemmerne er alle landenes ledere, statsministre og præsidenter. Det vil sige, at Lars Løkke er den, der repræsenterer Danmark i dette råd. Rådet bestemmer EU’s politik, men bestemmer også i særligt vigtige og svære sager. Formanden for Det Europæiske Råd er polske Donald Tusk, som er ansvarlig for at lede møderne i Det Europæiske råd.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen er den udøvende magt. Kommissionen sørger for, at det Europæiske Råds beslutninger føres ud i livet i form af lovgivning. Kommissionen kommer også med lovforslag, der lægger sig op ad den politik, der er blevet besluttet. Endnu en opgave, Kommissionen har, er at uddele bøder: Hvis EU-landene ikke overholder EU-lovgivningen, kan de risikere at få en bøde. Kommissionens medlemmer – de såkaldte kommissærer – er med til alle de store møder i Europa-Parlamentet og skal besvare spørgsmål fra parlamentsmedlemmerne. I Kommissionen er der et medlem fra hvert EU-land, hvor de forskellige kommissærer har hvert deres ansvarsområde.
Ministerrådet
Ministerrådet er den lovgivende magt sammen med Europa-Parlamentet og består af ti forskellige råd. De ti råd har hver sit område – for eksempel miljø, uddannelse eller økonomi. Medlemmerne består af landenes ministre på de respektive områder. Hvert halve år skiftes landene til at være formand for Ministerrådet. Tre medlemslande indgår i et formandskab og laver et fælles program for de 18 måneder, de har posten. Formandskabet styrer rådsmøderne og sørger for, at landene når til enighed, når der er forhandlinger. Derudover koordinerer Ministerrådet mellemlandenes politikker og holder øje med, om landenes økonomiske politik lever op til kravene.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er den lovgivende magt og folkets stemme. Det er her EU-borgerne får mulighed for at vælge de politikere, de gerne vil have til at bestemme diskursen for EU. Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere, ligesom Folketinget herhjemme består af folkevalgte politikere. I samarbejde med Ministerrådet vedtager Parlamentet EU’s budget. Parlamentet er også i dialog med Centralbanken, som de drøfter pengepolitikken med. Parlamentets vigtigste opgave er at behandle og vedtage EU-lovgivning. Dette sker også i tæt samarbejde med Ministerrådet og begge parter skal være enige, før en lov kan blive vedtaget. Parlamentet kan også anses, som politimand overfor de andre institutioner, da Parlamentet holder kontrol med alle EU’s institutioner – især Kommissionen.
Domstolen
Domstolen er den dømmende magt og sørger for at håndhæve loven. Domstolen sørger for, at EU’s love anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at den fortolkes på samme måde. Domstolen består af en dommer fra hvert EU-land og 11 generaladvokater. Grundprincippet er, at enhver person eller virksomhed, der er blevet skadet af EU’s handlinger (eller manglende handlinger), kan bringe sagen for Domstolen.
Centralbanken
Den Europæiske Centralbank har ansvaret for EU-landenes fælles pengepolitik. Centralbanken sørger for, at økonomien klarer sig godt i de lande, hvor euroen er indført. Derudover sørger banken for, at inflationen altid ligger på lidt under to procent om året. Dette gør den ved at holde øje med eurolandenes største banker og sørge for, at bankerne overholder de fælles regler.
Hvem skal jeg så stemme på?
Til Europa-Parlamentsvalget skal du vælge, hvem der skal repræsentere dig i EU. Du skal stemme på den kandidat, du deler de samme holdninger med. For eksempel: Hvis du er stor modstander af EU, så ville partier som Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti eller Enhedslisten måske være et godt match. Er du stor fortaler for EU og et stærkere EU-samarbejde, varetager Radikale Venstre denne holdning. Du kan altid læse de forskellige partiers partiprogrammer og se, hvad deres holdning til EU er og på denne måde finde et godt match til dine holdninger.
Så er du vist godt klædt på til den 26. maj – godt valg!