Foto: Oliver Rosted Hyldebrandt
Andreas Odbjerg er en af de få artister, der har kunnet mærke en positiv indflydelse på sin karriere under Coronapandemien, og det kunne mærkes til hans koncert på Generator Festivalen i Odense. Vi har snakket med ham før koncerten, om hvordan det er at vende tilbage efter en mørk og lang nedlukning.
En svag bas breder vibrationer i brystet. Desto tættere man nærmer sig pladsen mellem Odense Rådhus og Sankt Knuds Kirke, jo mere spreder det sig i kroppen. Odense centrum er iklædt gule og sorte farver, som Generator identificerer sig med. En summen af stemmer kan høres på pladsen. De fleste borde er besat af unge mennesker, som venter på dagens første store navn, Andreas Odbjerg.
De fleste etablerede kunstnere har haft det svært under Corona grundet aflyste koncerter. Det er dog ikke den samme oplevelse Odbjerg har haft:
»Jeg er jo en helt anden case, fordi jeg er jo brudt igennem. Jeg kan engang fortælle mine børnebørn, at ”Bedstefar brød igennem under den kæmpe coronapandemi”, hvilket jo er syret. Det viste jo også lidt, at man godt kunne få et hit selvom folk ikke kunne gå til koncerter,« fortæller han.
Et uvant syn
Flere begynder at stryge til hovedscenen, hvor Odbjerg skal spille. Utallige ølglas flyder på jorden og udfylder festivalgæsternes hænder, som forsøger at holde promillen kørende, indtil koncerten begynder.
Det syn, som skal til at ramme Andreas Odbjerg, er langt fra noget han har været vant til:
»Jeg skulle spille en koncert den dag, hvor det hele blev lukket ned, og der havde jeg jo ikke nogen hits. Så det er jo lidt abstrakt, det der med at gå ind, og så lukker det hele ned, og nu kommer jeg ud og skal møde folk på en helt anden måde. For det første er der flere og for det andet, så synger de jo også med, og det er jo overvældende,« fortæller han.
Følelsen af succes
En storsmilende og vinkende Odbjerg kommer ind med sit band.
Koncerten skrider frem, dog med ældre sange, som folk ikke er så bekendte med. Det får mange til at opdage, at den gennemsigtig bund i ølkruset kan ses, og der skal en refill til.
Dog bliver der lavet hurtigt om på dét, da de aktuelle hits, ”Stor Mand og ”I morgen er der også en dag”, lyder over højtalerne. Åbne munde der skråler deres lunger ud, og hoveder der nikker i takt med stortrommens slag, cementerer sangenes popularitet. Med hovedet mod skyerne stikker Odbjerg mikrofonen ud til publikum, så en blanding af mørke og lyse stemmer kombineres i et stort kor. Det får ham til at stille sig op i en, ”I’m the king of the world” – statur.
Stemningen vokser, da beatet fra storhittet ”Føler mig selv 100” rammer højtalerne. En symfoni af begejstring og lys i øjnene rammer publikum, som et barn der åbner gaver juleaften.
Det er dén reaktion Odbjerg har længtes efter:
»Der er et eller andet magisk ved, især når folk synger med. Det er jeg blevet fuldstændig afhængig af. En succes føles jo ikke som en succes, når man bare sidder og kigger på en masse tal der siger, at det går vildt godt.«
Koncerten har ramt sit afsluttende klimaks og de store hits har sendt sine melodier ud på festivalpladsen. Folk begynder så småt at forlade scenen, imens Odbjerg afslutter det hele med udråbet:
»Tusind tak Odense, vi ses på Boogies.«