Som 30-årig skiftede Sandra Elfort kontorjobbet ud med sexarbejde på internettet. I dag kender hun til de fleste af seksualitetens mange afkroge og kan konstatere, at vi alle er forskellige
Lidt uden for Haslev ligger en gammel, orange gård. Fra første øjekast ligner scenen noget fra en Morten Korch film. Slyngroserne er gået i hi op af de orange mure, der omkranser den vintertriste gårdsplads, hvor Sandra Elforts franske bulldog, Gro, tonser ustyrligt rundt, som en gryntende kanonkugle. Der er intet usædvanligt ved synet af det hyggelige gårdhus, der grænser op til landevejen. Alligevel vakte det naboernes nysgerrighed, da Sandra Elfort sammen med sin kæreste for få måneder siden flyttede ind i huset på Sydsjælland.
Sandra Elfort er 34 år gammel, og i de sidste fire år har hun arbejdet som online sexarbejder. Først som Camgirl og nu på abonnementstjenesten OnlyFans, hvor Sandra, udover at chatte med sine følgere, tjener penge på at sælge pornografiske billeder og videoer, af sig selv.
For Sandra har arbejdet i sexbranchen aldrig været nogen hemmelighed. Tværtimod. Hun er på mange måder en drømmekilde for journalister, som ønsker at blive klogere på livet som sexarbejder. Hun var derfor heller ikke bleg for at banke på naboernes dør og fortælle dem om hendes arbejde, da TV2 ECHO kom forbi med tv-kameraer for at filme en reportage.
»Alle ved, hvad jeg laver. I stedet for fordomme møder jeg en masse spørgsmål fra folk, som undrer sig over mit arbejde. Og jeg svarer også gerne, for jeg vil gerne have, at folk ved, at det også bare er et arbejde. Ligesom alle andre har jeg gode og dårlige dage, og jeg kan også være træt af at gå på arbejde.«
Sandra Elfort er uddannet i kommunikation og arbejdsliv fra Roskilde Universitet, men jobbet som kontorarbejder fra 08-16 var ikke noget der faldt i hak for Sandra, der ifølge hende selv aldrig har været en karrierekvinde. Opbakningen fra familie og venner gjorde dog, at der skulle gå et par år før Sandra Elfort fandt inspirationen til at forlade hamsterhjulet til fordel for noget helt andet. I Sandras tilfælde var det en samtale med en veninde, som var begyndt at tjene penge som webcam-model.
»Jeg havde set nogle dokumentarer, og så tænkte jeg: det var da egentlig også meget spændende, det kunne man måske godt prøve, så det gjorde jeg. Jeg fik trumfet en fyring igennem på mit daværende arbejde, for jeg var rigtig træt af at være der, og da jeg så blev jeg fritstillet fire måneder med fuld løn, tænkte jeg: hvis ikke nu, hvornår så? Og siden da er jeg bare blevet ved.«
Efter en halv time foran hendes webcam derhjemme havde Sandra Elfort tjent sine første 300 kroner som sexarbejder.
»Jeg tænkte: er det her sådan rigtige penge? Jeg kunne ikke rigtig forstå det, og så fandt jeg ud af, at det var det jo. Jeg fik dem udbetalt på min konto. Det var jo meget godt oven i min anden løn, så lige pludselig tjente jeg rigtig mange penge, og det blev lidt en sport at se, hvor meget jeg kunne tjene,« fortæller hun
Mere end sex
Det er dog ikke kun de hurtige penge, der har været drivkraften bag, at Sandra Elforts arbejde. Det er lige så meget mødet med kunderne, hun finder interessant, blandet med en evigt nysgerrig tilgang til sex og seksualitet.
»Jeg var sådan én som gik i swingerklub og havde rigtig mange seksuelle partnere, så det var ikke fremmet for mig at være så seksuel. Det kom heller ikke bag på mine venner, da jeg sagde, jeg var begyndt at lave webcam, fordi jeg i forvejen var, som jeg var – så eksperimenterende.«
Jobbet som online sexarbejder rækker dog langt udover det erotiske, og ifølge Sandra Elfort bruger hun langt det meste af arbejdstiden på udelukkende at snakke og skrive med de mennesker, som kontakter hende på nettet. For Sandra handler det i høj grad om at kunne skabe en personlig kontakt til kunden i den anden ende. At kunne skabe en relation, som den gængse pornoforbruger ikke opnår ved at sidde og scrolle ned af Pornhub.
»Folk tror jeg kun snakker om sex hele dagen, men det gør jeg overhovedet ikke. Altså, folk vil jo høre til min hund og snakke om deres ægteskab og alt muligt, så det giver mig rigtig meget personligt, og jeg har også fået nogle venskaber gennem mit arbejde. Nogle mænd sender mig fødselsdagsgaver, selvom de aldrig har set mig nøgen.«
Ifølge Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet, er der intet udsædvanligt ved mænd, der opsøger folk som Sandra Elfort uden hensigter om at modtage en seksuel ydelse. Ofte kan det være i søgen efter en fortrolig, én at snakke med.
»Vi ser det også ved helt almindelig, gammeldags prostitution, hvor temmelig mange sexarbejdere fortæller, at en del af kunderne kommer, fordi de er ensomme, eller fordi de har brug for modspil eller anderkendelse. At blive set og hørt og taget alvorligt. På den måde kommer det ofte til at handle meget mere om tryghed og intimitet frem for det at modtage en seksuel ydelse.«
Et safe space
Sandra Elfort arbejder på mange måder i en verden under radaren. Et parallelunivers hvor skam, fantasi og lyst svæver frit omkring. Emner, der sjældent ser dagens lys i hverdagens samtaler.
»Jeg kan godt mærke, at vi lever i et samfund, hvor det ikke er normalt at skille sig ud seksuelt. Nogen kan godt komme til mig og være sådan: “Ej jeg har altså en vildt mærkelig ting, jeg godt kan lide.” De tror, at netop deres fantasi er mere mærkelig, end det jeg er vant til, hvor jeg er sådan: “aarh, det tror jeg så ikke.” Så kan det for eksempel være noget med, at jeg skal tisse i et glas eller sådan noget,« fortæller Sandra Elfort.
»Jeg har også snakket med mænd, der er fyldt de 50, som går rundt med en anal fantasi, de aldrig har fået opfyldt. Når jeg så spørger dem, om de har spurgt deres kone, om hun kunne have lyst, svarer de, at det har de ikke, for det vil hun nok ikke være interesseret i, men tænk nu hvis hun gik rundt med den samme fantasi. Det kan gøre mig så ked af det, for hvad nu hvis de går fra hinanden eller ender med at være hinanden utro, fordi de vil det samme, men bare ikke tør sige det«
Christian Graugaard, der i 2019 var med til at lancere Projekt SEXUS – en befolkningsundersøgelse, der kortlægger danskernes seksuelle vaner og adfærd (www.projektsexus.dk) – kan ligeledes konstatere, at flere danskere går rundt med uforløste seksuelle fantasier. Og at porno i nogle tilfælde kan fungere som en ventil for de fantasier, vi ikke får ført ud i livet.
»Der er masser af mennesker, der i større eller mindre grad leger med tanken om at udleve nogle fantasier med deres partner, hvad enten det er bindelege, SM eller det at gå i swingerklub. Vi kan jo også se i SEXUS-undersøgelsen, at der er temmelig mange mennesker, som har særlige lyster, men væsentlig færre, som har udlevet dem. Og der kan pornografien bygge bro mellem fantasi og virkelighed.«
Skræddersyede hjemmevideoer
Det sker ofte at Sandra Elfort bliver bedt om at gøre noget for første gang. Jobbet på OnlyFans kræver derfor en vis omstillingsparathed, når det kommer til at skulle imødekomme en helt specifik fetich eller fantasi.
»Det er jo kun sjovt, når man får de der underlige henvendelser. Jeg har en kunde på OnlyFans fra Indien, som er 85 centimeter høj. Han kan godt kan lide at jeg filmer ting nedefra og griner hånligt af ham, mens jeg siger, at han ikke kan nå. Jeg synes, det er sjovt, for det kan man jo ikke tage seriøst, men heldigvis vil han også have, at jeg griner ad ham.«
Udover muligheden for at få skræddersyet pornografi, er der også en anden faktor, som gør, at folk benytter sig af online sexarbejdere som Sandra Elfort.
Ifølge Christian Graugaard har hjemmelavet amatørpornografi sin helt egen tiltrækningskraft, fordi den tilbyder noget andet end de virkelighedsfjerne og til tider uopnåelige sexidealer og fantasier, som vi så ofte møder i pornografien.
»Det er jo et indbygget skisma i pornografien. På den ene side er den et idealiserede fantasiunivers, en fantasme, som man så smukt kalder det. Omvendt er det jo velkendt nok både fra videnskabelige studier og fra hverdagserfaringer, at rigtig mange mennesker tænder på eller får et ekstra kick ud af, at der er noget genkendeligt, noget hverdagsagtigt til stede i pornografi.«
Sandra Elfort oplever ligeledes at mange af hendes kunder ønsker at komme helt tæt på. Også når hun ligger i sofaen uden makeup i en forvasket T-shirt. Ifølge Sandra ønsker mange af hendes kunder også at se den ”grimme side”. Og det får de også lov til.
»Hvide bomuldsunderbukser er for eksempel et kæmpe hit. Jeg har altid tænkt, at det må være noget af det mindst sexede at skulle vise sig frem i, men der er så mange mænd, der elsker det. I går sendte jeg også et billede til en kunde, mens jeg lå oppe i sofaen og slappede af i min kærestes T-shirt. Det var han åbenbart bare helt vildt glad for at se,« fortæller hun og fortsætter:
»De videoer jeg laver er heller ikke filmet i HD og i det rigtige lys, for de kan godt lide at føle, at de sidder og ser en hjemmevideo.«
Den forbudte seksualitet
Sandra Elfort bliver dagligt konfronteret med seksualitetens mange facetter, og det er ikke alle ønsker, som er lige lette at imødekomme. Nogle af hendes kunder går rundt med fantasier, som er både destruktive og forbudte. Fantasier, som er umulige at realisere i den virkelige verden, fordi de enten er socialt uacceptable eller på grænsen til det ulovlige:
»Mange tænder på det grænsesøgende. Jeg har også skulle lege skolepige og sådan noget. Der er mange, som siger nej til at lave den slags, men jeg har den holdning, at hvis de betaler en 34-årig for at sidde og ligne en 13-årig, så går de måske ikke ud og kigger ulovlige steder efter ulovlige ting.«
»Der er en fascinationskraft forbundet med det, som er tabuiseret. Pornografi er jo netop en brydningsflade mellem det fantasibetonet og det virkelige. Mellem noget, der foregår inde i vores hoved, og noget, der rent faktisk kunne foregå ude i den virkelige verden. Så hvis man gennem pornografien kan udleve eller få billeder på fantasier, som i udgangspunktet er private og måske tabuiserede og forbudte, så er der en del mennesker, som synes, at det er frækt,« fortæller Christian Graugaard
Det er ikke alle fantasier, som er lige lette at tage del i. Sandra Elfort fortæller blandt andet om en situation, hvor en mand, som tydeligvis var pædofil, opsøgte hende for at have en at snakke med om de tanker og fantasier, han gik rundt med. En oplevelse hun fandt ubehagelig, men hvor hun alligevel valgte at fortsatte med at snakke med kunden, som ikke havde andre at gå til.
»Jeg prøver virkelige at forstå pædofili. I starten havde jeg den holdning, at pædofile, det var overfaldsmænd, men der har jeg jo lært, at det først og fremmest er en fantasi, og at det heldigvis er de færreste, som rykker på det. Samtidig, så må det være noget af det mest ubehagelige at skulle tænde på noget så ulovligt. Så jeg har både medlidenhed med dem, samtidig med, at jeg også har enormt svært ved at være i den fantasi.«
Et spørgsmål om grænser
Ifølge Sandra Elfort har hendes alder været en vigtig faktor i forhold til også at kunne sige fra, når der blev for meget.
»Jeg tror, at jeg er kommet ind i det her så sent, at jeg har haft rimelig godt styr på, hvor mine grænser gik. Jeg er mere bekymret for dem, som begynder med sexarbejde som 18-årig, og især hvis det er pengene, som driver værket. Folk kan godt være sådan: Hvis du lige får 500 ekstra, kan du ikke lige gøre det og det? Da jeg var 18 år, var 500 kroner ret mange penge. I dag skal vi snakke 500.000, hvis vi skal begynde at flytte på nogle grænser,« fortæller hun.
»Man kan mærke på de der mænd, når der er nyt kød på markedet. De prøver virkelig nogle ting af for at se, hvad man vil gå med til. Jeg tror, at nogen mænd godt kan lide, når de føler, at de skubber mine grænser.«
Ifølge Christian Graugaard er det ikke usædvanligt, at der afhandles magt i seksuelle relationer. Udover at være en utilsigtet bivirkning kan magtspillet ligefrem være en del af selve den seksuelle dynamik. En erotisk propel, som giver os lyst til sex.
»Det at der udøves eller leges med magt kan på en eller anden måde være med til at generere noget ophidselse. Det er der ikke noget fordækt eller mærkeligt i, det er der tværtimod gode psykologiske forklaringer på. Og det sker også i helt almindelige menneskers sexliv,« fortæller han.
Sandra Elfort har oplevet af få hendes grænser flyttet, men ifølge sexarbejderen er det altid sket i hendes eget tempo
»Jeg har lavet mange ting, som jeg i starten overhovedet ikke troede, jeg ville komme til. Sådan noget med urin, det troede jeg aldrig i mit liv, jeg ville komme til at lave, men så fandt jeg ud af, at det åbenbart er mega normalt, at folk godt kan lide det. Så det har jeg lært at implementere i mine shows og videoer.«
For sexarbejderen er det dog vigtigt, at kunderne forholder sig til, hvad der faktisk er realistisk at bede et andet menneske om at gøre. At kroppen også har sine begrænsninger, og at virkeligheden ikke nødvendigvis er den samme, som den man møder i pornofilm på nettet.
»De bliver nød til at forstå, at jeg er et menneske og ikke en maskine. Jeg er også meget belærende, når jeg er online. De skal vide, hvordan en kvindekrop fungerer. Altså, de tror jo, at vi bare kan tage en kæmpe stor dildo analt lige med det samme, for det kan de jo i filmene. Der er jeg sådan: det er meget muligt, men jeg har spist en masse mad i løbet af dagen, og jeg er måske ikke lige varmet op. Jeg siger det lige ud, hvordan det er. Jeg gør så meget som muligt, af det de gerne vil have mig til, men jeg kan ikke alt.«
Et menneske i fantasiens verden
Gennem sit arbejde har Sandra Elfort skabt et frirum, hvor det er tilladt at tale om sex og seksualitet. Noget hun selv har manglet i sin egen opdagelsesrejse gennem seksualitetens mange lag.
»Jeg ville ønske, at der var mere seksualundervisning og lidt mere snak om sex i hjemmet, men det har der bare ikke været. Jeg lærte at sætte et kondom på. Det var det seksualundervisning, jeg fik i syvende klasse. Man lærte, hvordan man undgik at blive gravid, men man fik intet af vide om hverken lyst eller fantasi.«
Mange af Sandras kunder er folk, som er begrænset i deres eget seksuelle liv. Det kan være folk, som lider af et handicap, eller som har svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. For Sandra er det vigtigt at hendes kunder, langt hen af vejen føler sig mødt. Ifølge sexarbejderen kræver det dog, at man kan finde ro i sig selv til både at sige fra, men også til at være i det ekstreme og uforudsigelige.
»Det kræver, at man er enormt åben over for mennesker. Det går ikke at blive sur, hvis de beder en om at gøre et eller andet, man ikke kan lide, eller hvis du synes, de er ulækre, fordi de godt kan lide et eller andet bestemt. Det går ikke, for hvis de ikke føler, at de bliver mødt i et safe space. Så bliver de bare endnu mere lukkede, og så kommer de aldrig til at fortælle deres lyster til nogen.«