Illustration: Agnes Rønberg
Siden marts har man kunnet høre folk sige: “Tænk, hvis Radio24syv stadig havde været her til at dække coronakrisen”. Og siden september i år: “Tænk, hvis Radio24syv havde været her til at dække sexisme- og #metoo-debatten”. Faktum er, at radiostationen ikke længere findes, men at der stadig laves masser af god radio. Jeg var dog en af de mange, som begræd lukningen for et år siden af Radio24syv – den originale taleradio.
Takket være Mikael Bertelsen og Mads Brügger som programchefer og profilerede journalistiske kræfter var der igennem årene skabt en innovativ og finurlig stil, der ikke tøvede med at afsøge og overskride grænserne. “Den frække dreng i klassen” – noget helt andet end P1. Selve lukningen var resultatet af en uskøn politisk proces affødt af et stærkt omdiskuteret medieforlig, og det var hjerteskærende, da radioen blev lagt i graven d. 31 oktober 2019 til tonerne af en smuk fanfare på taget af det daværende hovedsæde i København. Mange gav udtryk for at være næsten afhængige af Radio24syv – jeg selv inklusive. Derfor var jeg også efter nedlæggelsen bekymret for konsekvensen – om public service-radio nu gik en uvis fremtid i møde? I dag, hvor der er gået et år, siden Aaron Coplands “Fanfare for the common man” blev spillet som afskedssalut på taget af radiostationens bygning i Vester Farimagsgade i København, er jeg blevet betrygget i, at tingene trods alt ser langt mere lovende ud, når det kommer til public service og taleradio. Jeg indrømmer gerne, at selvom jeg nærmest så Radio24syv som en fast og næsten “rituel” del af min hverdag, så har jeg fundet mig fint til rette med det brede udbud af public service, som findes derude.
P1 blev for år tilbage beskrevet som den kedelige og grå taleradio. Det virkede også til, at folkene på DR var bekendt med dette. Da tidligere kanalchef for P1, Thomas Buch Andersen, søgte stillingen som chef, nævnte han Radio24syv’s innovative og friske tilgang. Det skrev han i 2018 i Dagbladet Information.
Radio24syv’s nytænkende tilgang var lige netop dét, der skabte stof og efterhånden gav radioen sine mange lyttere. Men ikke nok med det: radioens voksende markedsandel både inspirerede og udfordrede DR – nu var det på høje tid at tænke ud af boksen og følge med! Og resultatet er blevet, at man ikke længere med nogen rimelighed kan kalde P1 grå og støvet. Radio24syv har haft en markant indflydelse på den gamle kanal i retning af at fremstå mere innovativ og uforudsigelig.
En lange række af Radio24syv’s bærende kræfter er efterfølgende kommet godt videre i medieverdenen. I januar 2019 hentede P1 Claus Cancel fra Radio24syv ind som ny redaktionschef på programmerne P1 Morgen og Orientering. Det er to eksempler på programmer, som jeg ofte hører for at blive klogere på de seneste nyheder – i Danmark og i verden. Derudover har P1 ansat den tidligere vært på Radio24syv Iben Maria Zeuthen, hvor hun med sine kloge ord og skarpe iagttagelsesevne står for et nyt og meget ”24syv’sk” med Tal til mig. I programmet fortæller ugens gæst om en afgørende overgang i livet, der har haft indflydelse på personens religiøsitet. Et klokkeklart eksempel på innovativ og interessant personskildring og et meget vedkommende journalistisk koncept. Endnu et godt eksempel er Genstart med Knud Brix.
Radio24syv blev afløst på FM-båndets frekvens 103,0 af den nye og ligeledes licensfinansierede Radio4. I forbindelse med medieforliget blev det vedtaget, at den nye kanal skulle ligge mindst 110 km. fra København – et kontroversielt politisk valg. Hovedsædet blev i Aarhus. Det er min oplevelse, at Radio4 har dyb respekt for sin københavnske forgænger og bestræber sig på at stå på skuldrene af denne. Det vil tage tid at opbygge en selvstændig og stærk profil, og det skal blive interessant at følge den nye kanals udvikling.
Mange af Radio24syv’s programmer lever videre på andre medier. Kanalen var indbegrebet af public service. Der var noget til alle, og der blev favnet bredt – endda så bredt, at mange af de populære programmer senere har fundet et nyt og oplagt hjem. Eksemplerne er mange: hvem husker ikke det farverige sladdermagasin Det, vi taler om med Ditte Okman som sladderdronning? Programmet var lige fra starten som skabt til BT, og det er da også her, at det findes i dag. Og hvad med det borgerlige debatprogram Cordua og Steno? Jo, det lever skam i bedste velgående hos Berlingske. Og endelig har Weekendavisen sat sig på det muligvis allerbedste portrætprogram med tid til den gode snak, Det Næste Kapitel.
Et af Radio24syv’s væsentligste kendetegn var de nytænkende og lidt skæve programkoncepter båret frem af stærke værtsprofiler, og derfor lever mange af disse journalistiske genistreger videre. Selvfølgelig tog det tid for Radio24syv at bygge sig selv op – fra 2011 til 2019. Men årene var alt andet end spildte, og både tiden under og efter har haft en stor effekt og faktisk fornyet dansk taleradio.