En undersøgelse har vist, at 33 procent af den ukrainske befolkning er klar til at gøre væbnet modstand mod de russiske tropper. Mange har allerede meldt sig ind i hjemmeværnet.
Sneen på gaden er ved at tø. Det sprøjter med vand, når biler kører forbi. Bygningerne er høje og grå, menneskene ærlige og rå. Kiev i begyndelsen af februar. Der bor knap 3 millioner mennesker i hovedstaden. Metrosystemet har kun tre linjer, og det til trods for byens størrelse. I mange år har byens centrum derfor været én stor trafikprop. Det er den også i dag, hvor turister ikke længere besøger byen.
Ukraine har været i krig med Rusland i snart otte år. I forbindelse med den Ukrainske revolution i 2014 annekterede russiske tropper Krim-halvøen. Dernæst fulgte krigen i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, hvor pro-russiske separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger og erklærede regionen for uafhængig.
Siden 2014 har man forsøgt at oprette et hjemmeværn, der kan støtte den ukrainske hær. Den 1. januar i år blev det ført ud i livet. Der har været frivillige hjemmeværnsorganisationer inden, men det er først nu, at de officielt er blevet en del af den ukrainske hær. Hjemmeværnet går under navnet ’Det Territorielle Forsvar’ og skal bestå af 6 bataljoner, med 25 brigader hver, hvori der er 5.000 mand.
Veltrænede, bevæbnede mennesker
I midten af Kiev rager en bygning 12 etager op i luften. Den er et levn fra sovjettidens Ukraine, et for mange mørkt kapitel i landets historie. Her holder rekrutteringscenteret for brigaden i Kiev til. En stor stjerne pryder toppen af bygningen, og ud af et vindue på øverste etage flagrer et lille ukrainsk flag. I et lokale på første etage sidder Pavlo Shchybria. Han står for koordineringen af civile rekrutter til territorialforsvaret i Kiev, og han snakker højrøstet ind i sin telefon, da vi kommer ind i lokalet. Det er ham, ukrainere ringer til, når de vil trænes til at forsvare deres hjem og fædreland. De ringer til ham, når de vil melde sig ind i hjemmeværnet i Kiev.
»Det er først og fremmest folk, der er patriotisk indstillet over for deres fædreland, der ringer ind. Det er folk, som har en vis form for sund fornuft. De kan godt se, at hvis ikke de har meldt sig før, så er det altså tid nu,« forklarer Pavlo Shchybria.
Hjemmeværnet skal ikke kæmpe mod de russiske kamptropper på fronten, men hjælpe med at beskytte kritisk infrastruktur og forsyningslinjer. Formålet med hjemmeværnet er også at give de civile kundskaber i førstehjælp, våbentræning og militærkommunikation. De skal være i stand til at forsvare deres lokalsamfund.
»Hvis russerne ved, at der i hver enkelt lille flække, mindre by og større by er en gruppe veltrænede, bevæbnede mennesker, så ved de også, at det vil blive meget svært for dem at få egentlig kontrol med området,« understreger Pavlo Shchybria.
Når ukrainere ringer til Pavlo Shchybria, snakker han med dem om hjemmeværnet og deres motivation for at tilmelde sig. Derefter henviser han dem til en af de lokale bataljoner, der er under brigaden i Kiev, hvor de skal bestå en sundheds- og psykologprøve. Flere og flere tilmelder sig, siger han. Der har allerede været tre opkald i løbet af den halve time, vi har snakket sammen.
En broget skare af rekrutter
På bredden af Dnepr-floden, den store flod der strækker sig fra Smolensk i Rusland gennem Hviderusland og Kiev til Sortehavet, ligger st. Michaels kloster. Det er kendt for sine guldbelagte kupler, der under en skyfri himmel reflekterer solens stråler ud til hver en afkrog af byen. På bygningens ydervæg hænger billederne af faldne soldater fra krigen i Østukraine. Mindet om en gudløs krig pryder guds hus i hjertet af Kiev.
For Dennis Petjavlov, der er marketingkonsulent til daglig og frivillig i Det Territorielle Forsvar, er væggen det eneste, som minder ham om krigen i Donbass-regionen.
»Når jeg går rundt som civil, føler jeg ikke krigen. Den er stadig langt væk,« siger han.
Vi møder ham på en grumset cafe ikke mere end et granatkast fra klostret. Den russiske optrapning det seneste stykke tid har fået et stort antal civile til at tilmelde sig hjemmeværnet. Dennis Petjavlov tilmeldte sig allerede i foråret sidste år.
»Da jeg hørte om Det Territorielle Forsvar, så bestemte jeg mig. Jeg tænkte, at hvis den store invasion kommer i morgen, og russiske kampvogne omringer Kiev, er jeg ikke personen, som vil pakke min taske og rejse væk. Jeg vil forsvare min familie, min by og mit fædreland,« siger han.
Han er i dag seniorsoldat, hvilket vil sige, at han har ansvaret for at kende til alle slags skydevåben, bataljonen træner med. De har skydetræning hver lørdag i skove uden for Kiev. Det er en broget skare, han træner sammen med.
»Alle er meget forskellige, men på samme tid meget ens. Vi har akademikere, vi har forretningsmænd, vi har arkitekter, vi har journalister, og de har alle vidt forskellige aldre. De har dog den samme motivation. De er motiveret til at beskytte deres familie, by og fædreland. Til at beskytte deres levemåde. Til at forsvare deres frihed,« forklarer Dennis Petjavlov.
Planen er, at Det Territorielle Forsvar med tiden skal bestå af 120.000 civile og 10.000 professionelle soldater.
»Det er et langtidsprojekt. Det handler om, at folk mødes i de områder, de bor i. De lærer noget sammen, og de opbygger en sammenhængskraft i samfundet, som vi kan få brug for i kommende konflikter. Erobrere kommer og går, men folket består,« fortæller han.