Hvert år rejser en lille håndfuld astronauter ud i rummet og svæver vægtløse rundt 400 kilometer over os. Uden super- markeder i miles omkreds og med en døgnrytme, der er meget anderledes end den på Jorden, er livet på Den Internationale Rumstation (ISS) fyldt med unikke udfordringer.
For de fleste astronauter varer et ophold på Den Internationale Rumstation (ISS) ikke mere end seks måneder. Men der kan opstå situationer, hvor det bliver længere end planlagt. Det oplevede astronauterne Suni Williams og Barry Wilmore i sommers, da deres otte dages rumrejse blev forlænget på ubestemt tid.
16 solopgange i døgnet
At bo og arbejde på rumstationen ISS, er lidt af en prøvelse, især når det kommer til at opretholde en normal døgnrytme. Det skyldes, at rumstationen kredser om Jorden med 27.700 kilometer i timen, hvilket betyder, at solen i alt går op og ned 16 gange i løbet af et døgn.
»Man kan næsten ikke tale om dag og nat i rummet. Astronauterne må fastlægge arbejdstider og regulere lysforholdene for at opretholde en nogenlunde normal døgnrytme,« forklarer professor Ole Baltazar Andersen fra DTU Space.
Denne kunstige døgnrytme er afgørende for astronauternes produktivitet. Deres arbejdsdage er nemlig tæt pakket med alt fra videnskabelige eksperimenter til reparationer og vedligeholdelse af rumstationen.
Er der wi-fi i rummet?
Trods en travl arbejdsdag har astronauterne også tid til afslapning. Rumstationen er nemlig både udstyret med elektricitet og wi-fi, hvilket betyder, at de både kan bingewatche Friends og høre Taylor Swift på rumstationen. Der er dog visse teknologiskebegrænsninger.
»Internetforbindelsen på rumstationen er ikke altid stabil, og der er en forsinkelse i kommunikationen med Jorden på flere minutter. Det kan gøre samtaler med familie og venner til lidt af en tålmodighedstest,« forklarer Ole Baltazar Andersen.
Men kommunikationen med jorden er meget vigtig for astronauternes mentale velvære. Det viser en undersøgelse offentliggjort af NASA i 2020; at holde kontakten med folk på Jorden kan hjælpe astronauterne med at reducere stress og forbedre deres mentale sundhed.
Hvert år rejser en lille håndfuld astronauter ud i rummet og svæver vægtløse rundt 400 kilometer over os. Uden supermarkeder i miles omkreds og med en døgnrytme, der er meget anderledes end den på Jorden, er livet på Den Internationale Rumstation (ISS) fyldt med unikke udfordringer.
NASA fremhæver også, hvor vigtigt det er for astronauterne at kommunikere regelmæssigt med familie og venner, da det hjælper dem med at håndtere isolationen og de udfordrende forhold, de oplever i rummet.
Arme som spaghetti
Livet i vægtløshed byder ikke kun på mentale udfordringer, men også på fysiske. Uden daglig motion risikerer astronauterne at få arme som spaghetti og ben som gelé.
»Hvis astronauterne ikke træner 2-3 timer dagligt, kan de risikere at vende tilbage til Jorden med en krop, der er så svag, at de har svært ved at stå oprejst. Og så kan det tage måneder – hvis ikke år – at genoptræne,« fortæller DTU Space-professoren.
Udover potentielle muskelproblemer udgør kosmisk stråling også en konstant risiko. Langvarig udsættelse for stråling kan nemlig have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, hvilket gør dét til en af de største udfordringer ved lange missioner i rummet. For selvom rumstationen er udstyret med avancerede systemer, der beskytter astronauterne mod skadelige stråling, er det ikke muligt at eliminere strålingen helt.
Ukendt hjemkomst
Udsendte astronauter som Suni Williams og Barry Wilmore har altså en travl hverdag fyldt med både fysisk og mentalt krævende træning og arbejde. Og med en stadig ukendt hjemkomstdato har de mange hakkende telefonopkald og smukke solopgange i vente.