Foto: Mathilde Ebbesen
Mathilda Lin Rhod Nansens hverdag er ikke som andre 21-årige. Mens hendes venner tager på interrails i Østeuropa og studerer på Københavns Universitet, betaler hun moms og lægger øjenskygge på blomster til Tessa.
Det er en sjasket regnvejrsdag, og Mathilda Lin Rhod Nansen står foran Oberra, en nyopført restaurant i Nordvest. Hun har sit lange, afblegede hår sat op i en hestehale, og kanten på hendes hvide stofbukser er sort af det våde grus. Ved siden af Mathilda står hendes ladcykel. Træladet på cyklen er malet i en pastellilla farve, hvor man tydeligt kan ane penselstrøgene på det uplejede træ. Ladcyklen fragter Mathildas levebrød, nemlig hendes virksomhed, rundt.
Mathilda er 21 år. Den 5. august 2022 startede hun sit eget firma – Rhod Flowers – ugen inden fashion week. Hun kalder sig selv florist og dekoratør, men modsat mange andre florister har hun ikke en butik. Alle hendes aftaler, samarbejder og bestillinger kommer på Instagram på hendes iPhone, hvis skærm former et kryds af revner.
Stadig er hun bange for at miste alt det, hun har bygget op det seneste år.
»Det er jo bare blomster. De kan jo bare købe det hos en anden,« siger hun med frygten for at miste sine gode samarbejder malet i øjnene.
Mens hendes venner planlægger interrails og Roskildecamps til sommer, ved Mathilda ikke, om hun kan tage fri. »Jeg regner med at tage to uger til sommer. Men der har jeg heller ikke holdt ferie i et år.«
På blomstertur i København
De kender Mathilda inde på Oberra. Hun kommer hver torsdag kl. 10 og leverer blomster til restauranten. Med et smil indtager hun rummet og bliver mødt af godmorgen-hilsner. Hos Oberra er arbejder hun udenfor ved de grønne caféborde, så hun ikke sviner inde i restauranten. Sirligt arrangerer hun monsterablade, også kendt som bloggerplanten, callaer, rosmarin og guldregn i de håndlavede vaser.
For Mathilda har opstarten på hendes virksomhed været sjov og svær. Hun har kæmpet med, at brands har udnyttet hendes gode vilje, når det kommer til betaling og aftaler. Og så har hun prøvet at være på spanden, i tidspres og i fortvivlelse over ting, hun ikke har kunnet nå eller ikke har prøvet før.
»Det her er jeg virkelig ikke stolt af, men jeg har engang været nødt til at købe blomster i Rema 1000, fordi jeg ikke havde tid til at tage på Grønttorvet,« siger hun med hævede øjenbryn og sin højre hånd slået op for munden.
Efter Mathilda har været på Oberra, cykler hun videre mod Friheden, en cafe på Nørrebro. Hun hopper nøjsomt på tæerne for at beskytte sine beskidte buksekanter fra vådt grus og små vandpytter.
På Friheden kender de ansatte også Mathilda. Hun stiller hun sig udenfor ved en hoftehøj, spraymalet træboks med rullehjul, som hun har bruger som arbejdsplads. Det siler ned, men hun står i læ under en gul- og hvidstribet markise, der er kontrastfuldt nuttet til Nørrebros ellers rå graffitiprægede mure.
Øjenskygge på orkidéer
Engang skrev et af Danmarks hotteste firmaer i hendes indboks, at de gerne ville have hende til at finde sorte orkideer til et photoshoot. I sin iver og starstruckhed over brandet meddelte Mathilda straks, at det kunne hun sagtens. Intet problem. Det hun ikke vidste var, at man ikke kan finde sorte orkidéer. Så hun satte sig ud for at lave nogle, men stødte straks ind i problemer. Orkidéer kan ikke spraymales, for så klapper de sammen som et slattent pitabrød. Man kan ikke sætte rødderne i vand blandet med frugtfarve, for det tager ti dage, og de når at dø inden. Mathilda gik i panik. Var hun nødt til at ringe for at sige, at hun ikke kunne gøre det alligevel?
Efter research og grundig hjernegrublen, valgte hun at satse. På Grønttorvet købte hun otte af de flotteste orkidéplanter, hun kunne finde. Med ti timer til shootet ringede Mathilda til en makeupartist, hun tidligere havde arbejdet med. Hun fik lokket makeupartisten hjem i sin lejlighed på Glasvej med et løfte om en kebab, og der skulle de lægge øjenskygge på orkidébladene. Med et fast greb om orkidéerne, lagde de to kvinder smokey eyes på blomsterne, til deres fingre og ansigter blødte sort og lejligheden ligeså. Til gengæld endte blomsterne med at blive lige som modegiganten ville have dem. Selv Tessa fik en makeupbelagt orkidégren med hjem efterfølgende.
Fra Friheden skal Mathilda videre til Kødbyen, hvor Åben Bar ligger. Det er hendes nyeste samarbejde, som hun selv har jagtet. På Åben Bar modtager de Mathilda uden for åbningstiden og Nicolai, som hun har haft kontakten til om det nye samarbejde, hilser venligt på hende. Han gelejder hende ud bag baren i et køkken, der ikke er i brug.Med Kødbyens velkendte, hvide klinker på væggene, store gæringstanke, metalrør og lutter stålflader, udmærker lokalet sig til betegnelserne ’råt’ og ’sterilt’. Og det er lige præcis den æstetik, som Mathilda jagter. Kontraster.
Til Åben Bar har hun taget tørrede blomster i bordeaux og støvet lilla med. Det er hendes yndlingskombination af farver og netop et forsøg på at skabe en kontrast til barens rustikke look. Mens duften af gæring og bryggeriets egen IPA ’Vestergade’ smyger om sig i rummet, snupper Mathilda elegant en rødskaftet urtekniv op fra sin slangeskindbelagte Fenditaske. Hun snitter uproblematisk de tykke rødder ind mod sig selv. Det har hun gjort mange gange før.