FOKUS

En buddhistisk jul på kristne traditioner

Foto: Amalie Arvesen.

Når julelys og duften af brændte mandler atter trænger gennem gaderne, følger Amalie Arvesen på 22 år trop. Hun elsker julen og alt det, det indebærer. Også selvom hun er buddhist og ikke tror på det, julen fejrer.

»Jeg er buddhist. Buddhisme er faktisk ikke en religion, men mere en livsfilosofi.«

Sådan fortæller Amalie Arvesen, når man spørger hende, hvad hun tror på. Amalie bor på Østerbro, og har det sidste år læst medicin, selvom drømmen er at læse psykologi. Og selvom troen ligger i den lære, som Buddha prædikede efter sin oplysning, så følger hun stadig traditionen om Jesu fødsel. Nemlig fejringen af juleaften og alt hvad det indebærer.

»Jeg elsker julen. Vi har altid holdt jul, og det er lige så meget en tradition i min familie, som det er i alle andre familier.«

Og det var netop i familien, det hele startede.

»Mine forældre blev buddhister længe inden, jeg blev født. Da jeg voksede op, vidste jeg godt, de mediterede osv., men de fortalte aldrig specifikt om buddhisme, da de ville have, at min bror og jeg selv skulle finde interessen i det. Lidt inden teenageårene begyndte jeg at stille spørgsmål og begyndte at meditere. Det føltes bare helt rigtigt.«

Når kalenderen siger den 24. december hjemme hos Amalie er alt altid, som det plejer at være. And og flæskesteg på den røde dug, dans om juletræet med sange, der omhandler det magiske, som julen traditionelt set fejrer, og til sidst er der selvfølgelig risalamande og gaver. Og det synes Amalie faktisk slet ikke er underligt. Selvom det oprindeligt er en kristen tradition, er der jo mange, som ikke er kristne, der holder jul. Dog fylder buddhismen stadig meget i en tid, der er præget af kristne traditioner.

»Vi er en gruppe buddhister, som mødes og mediterer i såkaldte meditationscentre, og her fejrer vi julen sammen. Vi holder årlige julefrokoster og mange folk, som er flyttet hertil fra andre lande og derfor ikke bor tæt på familien, fejrer juleaften sammen med klassiske danske traditioner.«

Og der er en helt særlig grund til, at de danske traditioner overlever hos flere religioner, hvis du spørger Amalie.

»Jeg synes, de er hyggelige. Jeg tror virkelig ikke, at det i dag handler så meget om kristendommen. Det handler mere om hygge. Man synger de klassiske kristne julesange og mange familier går stadig i kirke, selvom de måske ikke er særlig religiøse. Sådan er det i hvert fald i min familie.«

Som buddhist tror man ikke på én eller flere guder, men på erkendelsen af nirvana som det endelige mål – både i dette liv og som et paradis efter døden. Men denne måde at føre traditioner videre på, selvom det ikke tilhører ens religion, vil kun blive stærkere i fremtiden, tror Amalie.

»De ældre generationer føler sig sikkert mere forbundet til den kristne del af det, men det er ikke min opfattelse, at hverken vores generation eller vores forældres går vældig meget op i det. Og det kan jeg egentlig rigtig godt lide. Vi tror på noget forskelligt, men kan alligevel samles om fælles traditioner.«