Af Louise Agerfeld
Færre drømmer om at uddanne sig indenfor journalistikken. 91 menne-
sker. Det er antallet af ansøgere, der i år søgte ind på journalistuddannel-
sen på SDU som førsteprioritet. Det er et fald på 23 procent sammenlig-
net med sidste år, og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er
antallet af ansøgninger også faldet med 7 procent. Det er næppe en ny
udvikling, og kigger man på bare de seneste 5 år, er antallet af ansøgere på journalistuddannelserne faldet
Selvom antallet af praktik- og arbejdspladser for journalister også kan fremstå som få, er den dalende interesse for uddannelsen ikke nødvendigvis godt nyt. Udviklingen er problematisk for samfundet som helhed, fordi vi i en tid, hvor informationsstrømmen præges af fake news og misinformation, har brug for journalister, der kan gøre verdens kompleksitet forståelig for alle.
Vigtigheden af god journalistik
Michael Bang Petersen er professor i statskundskab ved Aarhus universitet, hvor han blandt andet har forsket i journalistikkens rolle i samfundet. Ifølge ham vil det få konsekvenser for samfundets sammenhængskraft, hvis kvaliteten af journalistikken daler.
»Medierne har en rolle som overdommere i det informationslandskab vi befinder os i, ved at faktatjekke, påpege misinformation osv.
Derfor vil det blive sværere for den enkelte borger og det demokratiske samfund at finde ud af, hvad der er sandt og falskt”, fortæller Michael Bang Petersen.
Ifølge Michael Bang Petersen er det mediernes ansvar at oplyse borgere om, hvad der er på spil i samfundet og særligt tre ting kan vi journalister gøre for at bidrage til at styrke samfundets sammenhængskraft
»Medierne styrker sammenhængskraften, dels ved at være kanal mellem borgere og det politiske system, at give borgerne viden og redskaber til selv at handle, og samtidig at skabe en ramme for den offentlige samtale«, fortæller Michael Bang
Petersen.
Tendenser i unges studievalg
Men hvad er så årsagen til, at færre vil være journalister? Der eksisterer ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, men en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, rummer én mulig forklaring. Undersøgelsen fra EVA påpeger, at den største inspiration for unge, når de skal vælge uddannelse, er løn og jobmuligheder. Konkret valgte 27 procent af de adspurgte i undersøgelsen uddannelse på baggrund af netop dette. I en tid, hvor medielandskabet er i nybrud, er der ikke noget at sige til, at nogle unge kan have svært ved at forstille sig, hvordan et arbejdsliv som journalist kan se ud.
At unge i stigende grad fokuserer på løn og jobmuligheder kan være en medvirkende årsag til, at antallet af ansøgere på statskundskab-uddannelserne til sammenligning er steget 16 procent, siden sidste år. Hvis man interesserer sig for det samfundsfaglige og står over for at skulle vælge uddannelse, er der noget, der tyder på, at flere vælger statskundskab til og journalistik fra.
»Vi vil skabe en oplevelse af, at uddannelsen giver kompetencer til også at kunne beskæftige sig med andre områder, som fx kommunikation, ved at undervise i en bredere pallette af genre
Hvorom alting er, så har Michael Bang Petersen slået fast, at samfundet har brug for dygtige, uddannede journalister. Så selvom færre søger ind på journalistuddannelserne, er der fortsat brug for journalistik af høj kvalitet til at styrke samfundets sammenhængskraft. Derfor er Center for Journalistiks uddannelsesudvalg i gang med at revurdere indholdet af bachelor- og kandidatuddannelserne på SDU. En ny reform for uddannelsen skal være med til at lokke flere til faget i fremtiden.