Illustration: AI-genereret med ChatGPT
Tidligere drabsefterforsker Kurt Kragh har brugt det meste af sit vokse liv på at analysere sindet af gerningsmænd og deres motiver for at dræbe. Alligevel er der stadig forbrydelser, han har svært ved at begribe
Af Eva-Maya Horan
Selvom Kurt Kragh gik på pension i 2010, arbejder han stadig med det universelle spørgsmål: hvorfor slår mennesker ihjel? Sammen med den tidligere drabschef, Ove Dahl, holder han foredrag, hvor de gennem konkrete sager forklarer efterforskningens metoder og de motiver, der ofte ligger bag alvorlig kriminalitet.
Et af de første emner, Kurt Kragh typisk introducerer, er teorien om ”de syv motiver til at dræbe”. Ifølge ham kan motivet bag et drab i langt de fleste sager placeres inden for én af disse syv overordnede kategorier. Modellen bliver bl.a. brugt til at skabe et analytisk overblik over gerningsmandens handlinger og til at forstå de drivkræfter, der kan føre til et drab.
» De syv motiver for drab er jalousi, profit, hævn, udstødelse, begær, magt og fanatisme. Jalousi er det mest almindelige, mens udstødelse er sjælden og typisk ses i rocker- og bandemiljøer. Fanatisme ligger ofte bag æresdrab. «
Netop æresdrab er et af de motiver, Kurt Kragh har beskæftiget sig indgående med gennem sin karriere. Især to sager blev skelsættende i den danske debat om æresdrab.
Den ene er drabet på den 14-årige Sonay Mohammed i februar 2002, som blev dræbt af sin egen far, Ashraf Ahmad Mohammed. Ifølge Kragh var motivet knyttet til farens opfattelse af, at datteren var blevet ”for dansk” i strid med familiens normer.
Den anden sag er drabet på den 19-årige Ghazala Khan, der i 2005 blev skudt af sin bror på Slagelse Station. Ifølge Kragh var drabet planlagt i fællesskab af flere familiemedlemmer. Netop den type sager, hvor drabet udspringer af nære relationer, er nogle af dem, der stadig sidder fast i Kraghs erindring.
» Min egen datter var dengang kun et par år ældre end Sonay Mohammed, og jeg forstår stadig ikke, hvordan en far kan slå sin egen datter ihjel. I begge sager angrede familien ikke. De var fuldstændig ligeglade med, at de havde slået deres egen datter ihjel. Det er de sager, jeg stadig husker tydeligt, og har sværest ved at forstå. «
Men selvom drab i familien kan være svære at forstå, er de ikke nødvendigvis de sværeste at opklare. Tværtimod ligger forklaringen ofte netop i de nære relationer. De mest komplicerede efterforskninger opstår ifølge Kragh i de sager, hvor offer og gerningsmand slet ikke kender hinanden. Her bruger han den kendte sag om Amagermanden, som Ove Dahl var ledende efterforsker på.
» Hvis man ser på en sag som Amagermanden, der ikke havde nogen relation til sine ofre, er det vigtigt at se på de mulige motiver for at forstå hvilken type person, man har med at gøre. Amagermanden var særlig, fordi han havde flere forskellige motiver – han belurede, voldtog og dræbte ofre i forskellige aldersgrupper. Hvilket gjorde den utrolig svær at opklare, da det tog tid at finde sammenhængen. «
Når en så grufuld gerningsmand som Amagermanden kommer frem i offentligheden, er den umiddelbare reaktion ofte at forklare handlingen med ondskab. At prøve at finde en forklaring på ”hvorfor?”. Det åbner tit op for den klassiske diskussion om arv og miljø, nature versus nurture – er man født ond, eller er det noget, man bliver? Ifølge Kurt Kragh er virkeligheden i mange tilfælde mere nuanceret.
»I mit arbejde bruger vi ikke begrebet ondskab. Det tætteste, man kommer på det, er gerningsmænd med tydelige psykopatiske træk, som Amagermanden. Mennesker, der mangler evnen til at sætte sig ind i andres lidelse og ofte handler uden samvittighed, forklarer han og fortsætter: At være psykopat er noget man bliver, da dét at være psykopat ikke er en psykisk sygdom, selvom mange er af den overbevisning. «
Ifølge Kurt Kragh kan modellen med de syv motiver forklare langt de fleste drabssager – også i nogle af de sager, han selv har arbejdet med gennem årene. Alligevel findes der tilfælde, hvor en gerningsmands motiv ikke lader sig placere i nogen af kategorierne. Når det sker, peger erfaringen fra efterforskningen ofte i en bestemt retning, forklarer han.
» Hvis ikke vi kan genkende gerningsmanden i nogle af de syv træk, så har vi højst sandsynligt at gøre med én, der er psykisk syg, eller en person der bare er forsvundet[1] «
Arbejdet med brutale drabssager og gerningsmænd med alvorlige personlighedsforstyrrelser kan sætte sine spor på psyken. Men gennem årene har Kurt Kragh lært at holde jobbet som efterforsker og livet uden for arbejde adskilt.
»Jeg har gennem årene lært at adskille mit arbejde og mit privatliv. Det er jo ikke sådan, at jeg selv bliver psykopat, fordi jeg arbejder med dem. Jeg kan da stadig fælde en tåre, når jeg ser en romantisk film eller Vild med dans. Men der er stadig sager, der sætter sig fast – især sager som Sonay Mohammad og Ghazala Khan. De forsvinder ikke bare.«
Blå bog: Kurt Kragh
Kurt Kragh er 75 år og arbejdede i 27 år med nogle af Danmarks mest komplekse drabssager. Oprindeligt uddannet tømrer blev han som 24-årig politibetjent. Han er især kendt fra Rigspolitiets Rejsehold, hvor han var efterforskningsleder frem til holdets nedlæggelse i 2010, hvor han gik på pension.
Siden har han undervist på politiskoler, været konsulent i DR-serien Rejseholdet, skrevet bøger og holdt foredrag.
Tjenestesteder:
1974-1977: Politiuddannelsen i København
1977-1978: Politiets Efterretningstjeneste
1978-1982: Kriminalpolitiet i København
1982-1983: Røveriafdelingen i København
1983-2010: Rigspolitiets Rejsehold