Kunstig intelligens er en central ressource for mange, og Odense Universitetshospital er ingen undtagelse. Med både en enorm mangel på røntgenlæger i Danmark, og en kræftform, der forbliver anonym for længe, har Michael Stenger sammen med Odense Universitetshospital fundet en løsning, der måske kan være fremtiden for netop disse problemstillinger.
“Derinde opererer de den første borger” siger overlæge og projektleder Michael Stenger, mens han peger mod en operationsstue. Man kan netop ane de grønne operationshætter på de koncentrerede kirurgers hoveder gennem det lille vindue i døren. Vi er på vej mod hans kontor, som han ydmygt undskylder for ikke at være så interessant endnu. Det er et nyt kontor for ham. Ligesom det projekt han i februar blev projektleder på: Projekt LungekræftScreening i Syddanmark.
Projektet skal undersøge mulighederne for et nationalt lungekræftscreeningsprogram. Helt konkret skal projektet undersøge, om sygehusene har kapacitet til de ekstra screeninger, og om det kan muliggøre at opdage lungekræft på et tidligere stadie end mange af de tilfælde, man har opdaget til nu.
“Der skal indsamles en masse data i forhold til, hvordan det kommer til at påvirke sundhedssystemets organisation og ressourceforbrug, om det går ud over andre patientgrupper, og om vi har mandskab til at håndtere det her”, fortæller Michael Stenger.
Projektet indebærer 1000 borgere fra Fyn og øerne, som alle skal igennem et 3-årigt screeningsprogram. Tilfælles har de 1000 borgere, at de alle er nuværende eller tidligere storrygere.
“Storrygere er defineret ved det, man kalder 30 pakkeår. Hvis man har røget 20 cigaretter dagligt i et år, så har man et pakkeår”, forklarer Michael. 1000 syddanske tidligere eller nuværende storrygere har altså takket ja til at deltage i projektet.
Kunstig intelligens som støtteværktøj
Da Sundhedsstyrelsen udlagde tilskudsopslaget om pilotprojektet, sad Michael Stenger på en løsning, de andre regioner ikke kunne tilbyde. I Danmark mangler der nemlig røntgenlæger, og det var netop dér, Michaels blik vandrede hen, da han sammen med Odense Universitetshospital bød ind på opgaven.
“Vi syntes faktisk, at vi havde en ret god løsning til den her kæmpe flaskehals det er, at der ikke er nok røntgenlæger i Danmark til at honorere et nationalt screeningsprogram. Vi bliver på en eller anden måde nødt til at blive aflastet gennem noget kunstig intelligens.”
Udover at være både overlæge og projektleder på Projekt LungekræftScreening i Syddanmark, sidder Michael Stenger nemlig også som hovedvejleder på et projekt, som er ved at udvikle en algoritme. Med 20.000 scanningsbilleder og 20 tilknyttede medarbejdere, som sidder og indtegner alle knuderne på scanningerne, lærer de algoritmen, hvad den skal kigge efter.
“Det er udviklet til det, man kan kalde et beslutningsstøtteværktøj. Algoritmen skal ‘flagge‘ de områder, der kan være suspekte. Ved screeninger er det som udgangspunkt raske mennesker, man screener, og derfor er der også rigtig mange af de her screeninger, hvor der ikke er noget at se. Hvis alle de scanninger kunne blive sorteret fra af en algoritme, så kan røntgenlægerne bruge deres tid på at kigge på de scanningsbilleder, hvor der i virkeligheden er noget”, forklarer han.
En bred vifte af fagkompetencer
Et forskningsprojekt som dette er et omfangsrigt et af slagsen. Foruden de 1000 borgere, som deltager i projektet, finder man også omtrent 25 radiografer, som på skift scanner borgerne, en flok røntgenlæger, der læser scanningsbillederne, og dertil også en hel hær bag kulissen. En virkelig multidisciplinær projektgruppe er nok den skarpeste beskrivelse, Michael kan lange på bordet for mig. En projektgruppe, som består af alle de specialer, som har med udredning og behandling af lungekræft at gøre, forskellige forskere, som har erfaring med store befolkningsgrupper, og forskningsstøttenheden OPEN, som besidder de ressourcer og erfaringer det kræver i forhold til både projektledelse og juridiske spørgsmål.
“Noget af det, der er ekstremt vigtigt at indse, det er, at god forskning kun kan gøres ved, at man sætter sig sammen i en stor gruppe med mange forskellige kompetencer. Og det er også vigtigt, at man er opmærksom på, hvilke ting man selv kan byde ind med, for at finde frem til de mangler, man kan indhente andre steder.”
Uden at vide, hvor man skal række ud ved manglende svar, er det svært at komme i mål. Det er netop her, at en forskningsstøtteenhed som OPEN bliver relevant for projektet.
“OPEN har jo virkelig et kæmpe netværk og en kæmpe berøringsflade til andre specialister, som har med projektorganisation at gøre, og det har været en kæmpe hjælp i den her sammenhæng”, fortæller Michael Stenger.
Hvorfor er det her relevant, Michael?
Lungekræft er ubetinget den mest dødelige form for kræft får Michael uden tøven sagt højt. I så høj en grad, at ud af de 5000 mennesker, der i Danmark diagnosticeres med lungekræft om året, så er det over 60%, som opdages for sent. For sent i den forstand, at der ikke længere kan tilbydes helbredende behandling.
“Det er virkelig en dræber, og også en ret ondskabsfuld, stille dræber kalder man det, fordi mange af de her mennesker typisk har røget i en del år, og måske går og er vant til at hoste og hakke lidt, og have en lungebetændelse i ny og næ. Derfor tillægger de måske ikke de her symptomer så stor en værdi og søger derfor læge for sent”, fortæller Michael.
Det er kun ca. 25% af alle dem, som får lungekræft, som lige nu kan tilbydes en helbredende operation. For udover at være vant til at hoste og hakke, så har den stigmatisering, der er forbundet med rygere, også en væsentlig værdi for motivationen til at søge læge.
“En stigmatisering, der giver anledning til tanker som ‘så er det nok også min egen skyld, jeg kunne også bare have ladet være med at ryge’, og så undlader man at komme afsted til egen læge til trods for, at man egentlig har symptomer. Det håber vi også, at det her projekt kan være med til at skubbe i den rigtige retning.”
“Det er ret vildt”
Michael og teamet bag fik i uge 6 tildelt projektet, og siden da har det taget fart. Projektets første tredjedel er i fuld gang, og de første lungecancerfund er gjort. Ca. 350 borgere er scannet, og inden udgangen af 2024 forventer de at komme i mål med at scanne de 1000 borgere.
“Jeg synes, det er superspændende, og det har været voldsomt udfordrende, fordi vi også har en helt vildt stram tidsplan. Jeg har ikke tidligere siddet i en lignende projektlederrolle, andet end småprojekter som vejleder i meget mere lukket forum og slet ikke i projekter af den her skala”, fortæller Michael.
Og da operationsbordet i dag blev optaget af den første lungecanceroperation i projektet, kunne man for alvor mærke omkring sig, at projektet er godt i gang.
“Den første bliver som sagt opereret i dag, så det er ret vildt.”