Foto: Mattis Preil
Alle navne i artiklen er aliaser, men LIXEN er bekendt med deres identitet.
Lørdag d. 16/4 stod i bilernes tegn, da Striben havde sæsonstart og inviterede bilentusiaster fra hele landet til at sparke dæk og køre ulovlige ræs i Odense. LIXEN var med på bagsædet i en Honda Civic.
Bilen står skævt med det ene bagdæk hævet over jorden, som en hund, der lader vandet. Topnøglen, der ihærdigt forsøger at stramme den sidste hjulbolt, lyder som lynlås på overarbejde.
Der lyder et lille knald.
»Ej, det er fucking løgn!” udbryder Henrik, der nu sidder med sit værktøj i fire stykker mellem fingrene.«
»Jeg har jo kun fået én af sommerdækkene på, og jeg er allerede én time forsinket. Lort.«
Værktøjskassen bliver rodet igennem i en panisk facon.
»Jeg må købe en ny, der er ikke andet for. Lad os håbe, at boltene holder turen til Bauhaus.«
Værktøjet bliver pakket sammen, og bilen vender tilbage til vandret position.
»Hej Christian, jeg er på vej til Bauhaus, skal have ny stiftnøgle, skal jeg hente dig på turen? Ses om 5.«
Telefonen stoppes i lommen, og nøglen ryger i tændingen.
Med nyt værktøj i inventaret og en gut mere i bilen, ruller Hondaen trofast op ad indkørslen. De sidste dæk bliver sat på, mens en cigaret bliver inhaleret.
»Alt, hvad vi mangler, er en tur i vaskehallen og så at få hentet Jens. Lad os komme afsted.«
Henrik tørrer en dråbe sved af panden og tager sine arbejdshandsker af. Hans plettede bukser beretter om et slagsmål med et par beskidte vinterdæk.
»Kan du ringe til Jens og sige, at vi er der om et kvarter? Så står jeg for musikken,« siger Henrik til Christian, mens han finder ‘Don Omar’ frem på Spotify i bedste Fast & Furious-stil.
Med en skinnende ren bil, der glimter i den synkende sol, bliver kursen sat mod den sidste passager. ‘Bandoleros’ spiller for fulde drøn, mens omdrejningstælleren lister sig mod 7 tusind omdrejninger. Jens venter allerede og skynder sig ind i bilen.
»Hva’ drenge er I ikke lidt sent på den?«
»Don’t get me started« sukker Henrik tilbage.
»Står den på ræs i dag?« spørger han forsigtigt.
»Det kan ikke udelukkes, selvom jeg dog stadig har standardfilter og -udstødning. Den skal jo til syn den 15. Måske en bedre ide næste gang. I dag må vi nøjes med at kigge på,« svarer Henrik.
»Så hvor er det Striben er i dag?«
Christian hiver sin telefon frem og åbner google maps, klar til at taste svaret ind.
»Grønløkkevej, men er ikke sikker på præcist hvor« når Henrik at svare, mens han blæser afsted fra et nyligt grønt lys.
»Prøv at følge ham der, han skal helt klart til Striben!« udbryder Jens, mens han peger på en Golf 2 med alufælge, der koster det, der er tilsvarende to gange månedsløn for den gennemsnitlige dansker.
En Brians Mekka
Efter 4 minutter med udsigten til retro-baglygter drejer golfen ind på parkeringspladsen bag Bull’s Burgers. På pladsen holder der nyvaskede og opgejlede biler så langt øjet rækker. Solen er lige forsvundet bag horisonten, og bilerne, der før glimtede som ædelsten, er nu kun oplyst af forlygter og farverige neonlys. Hundredvis af stolte benzin-fanatikere står nu og beundrer hinandens projekter, imens de rundhåndet deler ud af tips og tricks.
»Hvorfor er der så mange? Det er jo helt vildt.«
Jens er målløs.
»Det er sæsonstart, så der kommer til at være meget gang i den i dag,« svarer Christian, mens han tager billeder ud af vinduet.
Henrik danser Hondaen ind på en parkeringsplads, hvor den på sin sænkede undervogn og flashy fælge passer ind som fod i hose.
Hondaen bliver stillet blandt sine ligemænd, mens gruppen begynder at gå ud på opdagelse. Kontrasten er iøjnefaldende. Blankpolerede luksusbiler til indkøbspriser på over 800.000 kroner med udstyr og modificeringer til 100.000 oven i står side om side med rustne smadderkasser fra slut-80’erne. Ejerne taler dog som var de ligemænd med den samme månedlige indkomst. Efter tre kvarter begynder menneskemængden at tynde ud.
Meldingen kommer på Facebook-siden. Pladsen lukker officielt, og folk anbefales at sprede sig ud, finde noget mad og drikke og afvente yderligere instrukser. Den sociale del af mødet er nået til vejs ende. Der skal ikke længere sparkes dæk og snakkes anlæg. Mørket og natten bringer en anden del af Striben med sig. Den del, som i medierne er synonymt med Striben.
»Jeg er sulten, skal vi tage på Burger King, mens vi venter?«
Henrik står med nøglerne i hånden. Turen går mod udkanten af byen. Der er mange biler, der kører med samme kurs, og der bliver heftigt diskuteret om hvilke biler der var de bedste. Et rødt lys ved et kryds stopper samtalen brat. Der er to vognbaner, og Hondaen holder forrest parallelt med en BMW, der har fulgt os siden træffet. Civilpoliti? Tanken har strejfet alle i bilen, og Jens når kun lige at spørge, inden han får øje på klistermærket i ruden på bilen. ‘Striben Odense’ står der, og det indikerer, hvad der skal til at gå ned.
»Er I klar?«
Henrik sætter sig til rette og giver speederen et tryk.
»Let’s go.«
Jens skruer ned for musikken.
Grønt lys.
Der bliver sat i gang med et solidt tryk på speederen, men intet som ikke kan forsvares i retten. Simultant træder føreren af BMW’en speederen i bund. Henrik svarer, og begge biler blæser mod næste kryds. Hondaen skriger afsted med langt over fem tusinde omdrejninger i minuttet. BMW’en følger trop.
Rødt lys.
Vi holder nu igen ved siden af hinanden. Der bliver grinet og nikket anerkendende til den anden vognbane. Vejene skilles, Hondaen vender snuden mod Burger King. BMW’en fortsætter videre ud i natten efter en ny modstander.
Efter en omgang burgere tikker en ny besked ind. En story på Snapchat viser et satellitbillede, og teksten lyder på en adresse i et industrikvarter i Ringe. Nu begynder runde to af ræset. Hondaen forsvinder i mængden. Vejen forude ligner scenen fra en techno-festival. Et virvar af lys, der skærer sig igennem mørket. Afkørslen til Ringe fyldes hurtigt, indtil flere hundrede biler har indtaget de omkringliggende industriveje. Stribens tovholdere har et spørgsmål til de ankomne:
»Skal I køre ræs eller parkere?«
Ulovligt gennem natten
Mens drengene går gennem mørket, falder samtalen på, om Henrik skal ud og køre næste gang.
»Jeg skal lige have lavet udstødning og skiftet luftfilteret, så ville jeg egentlig gerne. Men jeg vil ikke miste bilen. Jeg vil egentlig gerne køre lovligt, gerne på bane. Men det er jo ikke en mulighed.«
Han holder en kort pause.
»Jeg kommer nok til at køre alligevel, jeg har jo ikke bygget bilen for ingenting.«
Mere når han ikke at sige, før en Golf 4 blæser forbi os med en gammel Bimmer i hælene. Mållinjen ligger lige foran, og bilerne kommer med tophastighed flyvende forbi. Vi når lige at standse ved mållinjen, indikeret med røde lamper, 201 meter fra startlinjen, da endnu et sæt biler blæser forbi. Der går ikke længe mellem bilerne, og variationen er stor. Det er ikke kun toptunede biler, der gør entre. Både motorcykler, superbiler og mormors gamle Suzuki tager en tur ned ad banen. Efter hvert løb lyder der bifald og glade tilråb fra de mange tilskuere, omend løbet var spændende eller ej.
Efter en time med nonstop action er der en sød duft af brændte dæk, varme koblinger og brugt benzin i luften.
»De har da været i gang længe, og der har ikke været noget politi endnu, det er nærmest et mirakel.«
Henrik kigger paranoidt rundt, som havde hans ord fremmanet en patruljevogn.
»Ja, men igen, måske har vi fået lov til at nyde aftenen lidt endnu, vi holder os jo væk fra nogen anden trafik,« svarer Christian, mens han gestikulerer ud til de mørke industribygninger og tomme byggegrunde rundt omkring os.
Klokken har nærmet sig 01, og kulden bider.
»Lad os smutte.«
Henrik drejer om på fødderne og går tilbage mod parkeringspladsen. Med bilen proppet for sidste gang og anlægget skruet op bliver Snapchat tjekket en sidste gang, mens Ringes byskilt forsvinder bag os.
»Godt vi er på vej hjem, politiet er lige dukket op. Det kunne have blevet rigtig dyrt.«
Christian pakker telefonen væk og følger op:
»Men det har sgu været fedt alligevel, jeg tror det bliver en fed sæson!«
Selvom aftenen har været rolig, og der ingen problemer har været hverken med deltagere eller politiet, er det ikke altid sådan. Løbene er ulovlige og bliver afholdt på offentlige veje uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger. Dette resulterer også i mange uheld og dødsfald. Det er dog ikke kun deltageres liv, som er i fare, men også andre trafikanter der bevæger sig i nattelivet. Alle løb er dog ikke ulovlige, og på fora og sociale medier er der et ønske om at få muligheden for at køre lovligt hver gang. Arrangementer som Racedays afholder lovlige gaderæs. Dog bliver disse kun afholdt få dage om året, og det er ikke nok for den motorglade gruppe. Så Striben kommer nok til altid at være vovehalse på kanten med loven, indtil de får deres eget legerum.