Vores praktiksøgning er forbi. Den har været hektisk og bragt os til møde med mange forskellige praktiksteder i løbet af de seneste to uger. Nogle medier brillerede, andre skuffede, flere overraskede, og få præsterede en kokasse af en præsentation. Her både en tak og en anke til jer, som vi mødte på vores vej.
Tak til de af jer, der svarede seriøst, ærligt og på alle vores spørgsmål. Dem, som viste åbenhed og ordentlighed. Dem, som smilte det skælvende ud af vores ben, gjorde sig umage og tog sig tid. I gjorde en nervepirrende tid nemmere, og I gjorde det nemmere at vælge jer til.
Men der var også jer andre. Jer, som mødte os med arrogance og ligegyldighed. Tro det eller lad være, men mange afskrev jer helt på baggrund af et dårligt første møde. Og når man tilmed ikke engang orker at bruge et par minutter på at undersøge, hvem det er, man har inviteret til samtale, før vedkommende sidder i spørgsmålenes skudlinje, er der godt nok lang vej igen.
Lad mig give jer nogle konkrete råd:
- Som forrige sætning indikerer: I det mindste skim vores hjemmesider, før I byder os ind til samtale. Jeg troede, at I gik op i forberedelse?
- Måske er det en idé at sætte mere end én enkelt dag af til samtaler, hvis samtaleintervallerne lyder 10:00-10:08, 10:09-10:17, 10:18-10:26 osv.
- Vi vil gerne til samtale med jer, men det nytter ikke noget at satse alt på et bræt, når konkurrencen er så hård. Derfor nytter det heller ikke noget, at I er rigide, når vi spørger, om vi allernådigst kan få flyttet en samtale en halv time, så vi ikke skal nøjes med vores ene skud i bøssen hos jer.
Ved et sådant sammensurium af indtryk, som dette praktikræs har været, er I alle endt med at stå i stor kontrast til hinanden – for nogle i positivt og andre i negativt lys. Alt andet lige betød det første møde med jer meget. Og det synes jeg, I skal huske på, når I i fremtiden igen skal ud og møde jeres stjernedygtige kommende praktikanter.
I er store kanoner, og vi er små spirer, men der er så meget potentiale at hente heriblandt os. Vi gør os simpelthen så umage i den her tid, så jeg håber, at I alle fremadrettet vil tænke over at gøre det samme.
Chefredaktør Camille Koeller