Emma Elfrom Eliasen oplever ofte en ængstelig følelse efter brugen af hendes sociale medier. Foto: Helene Sadjadi-Munk
Nyhedsbilledet er for længst rykket ind på de sociale medier, men det koster din mentale trivsel.
I en verden, der er konstant forbundet digitalt, har sociale medier taget rollen som vores primære vindue til verden. Ifølge rapporten ‘Internetbrug og sociale medier’ fra Kulturministeriet benytter unge mennesker de sociale medier som primær kilde til nyheder, men mange af de sociale medier, som poster videoer og billeder, har ikke de samme etiske retningslinjer som etablerede nyhedsmedier i Danmark. Voldsomt indhold, krig og terror fylder rigtig meget i rigtig mange unge menneskers feed, oplever Red Barnet.
Privilegeret digital afstand
Præmissen for medieangst er de sociale mediers ageren i mediebilledet, som ikke kun oplyser, men også skaber en ufiltreret forbindelse til verden. Som SoMe-bruger kan man sidde på den anden side af skærmen i en anden virkelighed, der kan gøre det vanskeligt at begribe brutaliteten af en anden verden. Selvom Instagram og TikTok har en advarsel for ømtåleligt indhold, er det ikke altid, at denne funktion spiller ind, og brugeren kan dermed blive eksponeret for det indhold, de måske bevidst havde frabedt sig. Det kan derfor i sidste ende blive nødvendigt at vælge visse medier mere og mere fra.
24-årige Emma Elfrom Eliasen er en af dem, som har taget større digital afstand. Hvad hun en aften mødte på Instagram endte i en søvnløs nat, og Emma er siden blevet nødt til at scrolle varsomt. På Instagram har Emma slukket for profiler som Gaza-journalisten byplestia og aktivisten shaunking, som begge poster voldsomme billeder og videoer fra krigsramte Gaza. Således ser hun ikke deres opslag, medmindre hun selv opsøger det. Selvom det har hjulpet Emma, er det med en ambivalent følelse:
»Jeg er et privilegeret menneske, for jeg kan bare slukke for det. Det kan dem, som befinder sig i krig ikke, så jeg føler på en måde, jeg ‘skylder’ at se med, men jeg er et voksent menneske, og det er mit eget ansvar, at jeg har det godt«, fortæller Emma.
Ødelæggelserne overskygger fakta
RUC-rapporten ‘Danskernes brug af nyhedsmedier 2023’ rapporterer blandt andet om danskernes undgåelse af nyheder. I undersøgelsen svarede 19 procent af danskerne, at de ‘ofte’ eller ‘nogle gange’ bevidst prøver at undgå nyheder. I undersøgelsen står det klart, at det er de 18-24-årige, som topper landsgennemsnittet. I rapporten udtaler administrerende direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, at nyheder om krig er et emne, som flere undgår.
Noget, der resonerer stærkt hos Emma Elfrom Eliasen, som mener, at mængden af rå og voldsomt indhold på de sociale medier fra eksempelvis krigsramte Gaza har betydet, at lysten til at følge med og forståelsen for selve konflikten er blevet udvisket:
»Det er uoverskueligt at forholde sig til fakta, fordi de uhyggelige videoer tager over. Konflikten falder i baggrunden, og død og ødelæggelse bliver den primære nyhed. Det gør, at jeg stopper med at følge med«, fortæller hun.
TikToks krigsrealiteter
Når de sociale medier er blevet til en platform, der dækker verdens grusomheder, er det væsentligt at kigge på dets publikum. Ifølge Jyllands-Posten fortæller stabschef i ‘Den Kriminalpræventive Enhed’, Kasper Fisker, om, hvor overrasket han er over, hvor mange detaljer børn ned til 9-10-års alderen kender til. Den største brugergruppe på TikTok i Danmark er mellem 9 og 14 år gamle, så det er ikke uhørt, at børn også har set med på den rå dækning af krig. Efter krigen mellem Rusland og Ukraine opstod, mærker Børns Vilkår også, at børn fra 8 år og op til starten af 20’erne kontakter dem med et behov for at snakke med en voksen på grund af bekymringer og tanker om krigen.
Eksempel på Instagrams kontrolfunktion, der skal skærme brugerne for ømtåeligt indhold. Foto: Helene Sadjadi-Munk»Jeg er lige vågnet fra en forfærdelig drøm om krig. Det er krigen i medierne, der fylder hos mig. Jeg har drømt, at en bombe eksploderede tæt på mig«, fortæller en 17-årig pige i BørneTelefonen til Børns Vilkår.
Dilemmaet mellem information og mental sundhed
De sociale medier er blevet en central kerne for at formidle verdens nyheder, men udfordringerne, de bringer med sig, er en pris, man som SoMe-bruger betaler højt for. Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt prisen for den digitaliserede verden er blevet for høj, når vi ser på den mentale og følelsesmæssige byrde, som nogle brugere bærer som konsekvens. Dilemmaet mellem angsten bag hvert scroll, og det at være oplyst har sat Emma i en privilegeret problemstilling, som gennem Emmas øjne ikke blot er en individuel kamp, men en repræsentation af den udfordring, mange står overfor – hvordan man navigerer gennem den digitale labyrint og bevarer sin egen menneskelighed:
»Det skaber vrede i mig, at politik og magt vægtes højere end civiles liv, og min retfærdighedssans bliver dagligt udfordret,« fortæller Emma.
Hendes ord er ikke blot en erklæring om frustration, men en refleksion over det komplekse landskab af digitale informationer, der bombarderer SoMe-brugeren hver dag.