STUDIET

Det her er ikke kunst! Kontroversiel kunstinstallation skaber debat

Foto: Lissa Juul Paustian

I september måned har Medietorvet fået en ny kunstinstallation på de udendørs bænke. Dog har installationen allerede affødt flere debatter, der afspejler den offentlige samtale, vi har om kunst.

For foden af Syddansk Universitets brutalistiske bygningsværk er der i nattens mulm og mørke blevet placeret en ny kunstinstallation. Snorlige rækker af okkergule nikotinstumper fastklemt mellem to stykker træ. Simple as that. Prikken over i’et er det røde advarselsklistermærke, der kan skimtes bag de gule rækker. Klistermærket prædiker det simple budskab: “Rygning er ikke længere tilladt her!”.

Den kontroversielle kunstinstallation planter utallige spørgsmål. Hvem er kunstneren bag projektet? Er det interaktiv kunst, hvor publikum opfordres til selv at bidrage til installationen? Og er det egentlig en kommentar til de yngre generationers ihærdige klimakamp? 

Dog er der især to spørgsmål og kritikpunkter, der har præget den debat, der er fulgt i kølvandet på kunstinstallationens opførelse. Spørgsmål, der trækker tråde til den samtale, der har været om kunst i de landsdækkende medier. 

Provokunst eller pis og papir?

Der fødes ofte kunst med henblik på provokation. De fleste af os husker Marco Evaristtis udstilling på Trapholt i Kolding. Ti blendere. Alle opfyldt med glasklart vand og en lyslevende sværddrager, der dovent svømmede i cirkler i sin beskedne, nyopførte bolig. Evaristtis udstilling er en provokation af fineste, kunstneriske skuffe. Spørgsmålet er, om den mystiske installation ude foran Medietorvet forsøger at gøre ham kunsten efter?

Selvudnævnt kunst- og kulturekspert, Louis Dohlmann Langen, der i øvrigt møder on-brand op til interviewet iført en solgul charmeklud, mener, at Medietorvets installation på visse punkter formår at følge i Evaristtis provokative fodspor.

»Det er jo en lille, stille protest, vil jeg kalde det. Det er et direkte modsvar på, at man ikke må ryge længere, og det er jo det, som provokunst skal kunne.«

Her må man sætte streg under ‘lille’. INTERN har stået bag en undersøgelse blandt Medietorvets gængere. Undersøgelsen viser nemlig, at størstedelen er relativt ligeglade med installationen.  

Louis Dohlmann Langen er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. 

»Jeg tror, at det nok kun er nogle bestemte personer, og altid et fåtal, et mindretal, der bliver provokeret, imens de fleste måske i virkeligheden er ligeglade og bare trækker på skuldrene.«

Så måske har provokunstens sko været en anelse for store til, at installationen kunne udfylde dem. Dette afføder dog en debat, der er langt større end debatten om værkets genre. For er der overhovedet tale om kunst?

Kunst eller klamt?

Flere meningsdannere har sat spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om kunst. En debat, der også huserede nationalt i januar 2022, da kunstner, Torben Ribe, udstillede en 3,5 meter lang fiskefilet i hjertet af Aalborg. Bevares, der var tale en om skulptur, men fiskefileten skabte et nationalt røre og satte kunst, og hvad der egentlig er kunst, på dagsordenen. 

Spurgte man Torben Ribe, lød svaret prompte: 

»Det er kunst, fordi jeg siger, det er kunst. Det er det korte svar.«

Det er ikke kun på INTERN, at vi har undret os. Bagsideredaktør, Lissa Juul Paustian, har ganske tidstypisk inviteret sine mange følgere på Instagram til at deltage i debatten. 

Flertallet af Lissa Juul Paustians følgere er uomtvisteligt enige om, at der ikke er tale om kunst. Det er bare klamt.

Så installationen er på stående fod både provokerende og ligegyldig, og så er det i øvrigt slet ikke kunst. Hvad i alverden er meningen så?

Foto: Lissa Juul Paustian

Konspirationerne…

Og måske er det netop dét, der er værkets hensigt. Mening – eller mangel på samme. Som det så ofte sker, når en debat har summet et stykke tid i nyhederne, så forlanger folk et svar. Hvis de ikke kan få det, jamen, så begynder de at konspirere. Og rundt omkring på gangene på Syddansk Universitet kan man høre en sagte hvisken i krogene. Rygterne går nemlig på, at installationen i virkeligheden er sat i værk af den nihilistiske oprørsgruppe under navnet SDU’s Teknisk Service.

INTERN har fået aktindsigt i en række fortrolige mails fra Teknisk Service. I disse mails tager Teknisk Service imidlertid æren for skabelsen af Medietorvets installation. I en mail skriver Teknisk Service:

“Nogle af ryger-ly´ene er imidlertid flyttet af hensyn til røggener ved de nærliggende bygninger. Der er en opdatering af oversigtskort vedrørende rygning i process.”

Om hensigten bag denne flytning skriver de: 

»Teknisk Service har som sådan ikke noget at gøre med udfærdigelsen af den egentlige rygepolitik, vi sørger blot for at facilitere materiel, skiltning mv. iht. politikken.«
INTERN har forsøgt at få en yderligere kommentar fra Teknisk Service. Dette har desværre ikke været muligt. For de nysgerrige, der endnu ikke har oplevet kunstinstallationen, kan det være, at den kan opleves i oktober måned. Men man kan aldrig vide sig sikker.