Foto: Lotte Skov TV 2
Christian Degn er bedst kendt som 2-meter-manden i vores fjernsyn, hvor han blandt andet er ansigtet på programmerne Hvem vil være millionær og Alt det min far ikke har lært mig. Bag de mange kronjyske centimeter gemmer sig en bevidsthed om at være jordnær og i øjenhøjde med seerne.
Det handler om naturlighed og troværdighed, når tv-darlingen Christian Degn laver fjernsyn, og det handler især om at have en uddannelse i at være på skærmen.. Hvis man spørger tv-værten, så går det alt sammen hånd i hånd.
Klokken har passeret 14:40, og vi har denne eftermiddag aftalt at ringes ved til et interview.
I 2003, da Christian Degn var nyudklækket journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, pegede karrierepilen i retning af graverjournalistikken. Det var først en del år senere, at den nu garvede tv-vært skulle prøve kræfter med reportage i TV Avisen – og dermed pludselig bringe sin egen person i spil for seerne.
»Jeg kan ikke falde i alles smag«
I dag er den tidligere Cavling-nomineret graverjournalist et kendt tv-ansigt i bedste sendetid. Jeg fristes til at spørge, hvordan man er den bedst mulige vært, for hvem andre end Christian Degn er den rette til at svare på dette.
»Når man tør at stå ved sig selv som menneske, så kan man ikke appellere til alle. Det er nærmest som rødvin. Nogen elsker rødvin, mens andre hellere vil have en øl eller en sodavand. Jeg kan ikke falde i alles smag,« lyder det fra tv-værten i telefonen.
Christian Degn fortæller, at det i høj grad handler om troværdighed, som skabes mellem tv-værten og seerne. Ifølge tv-værten skal man være tryg og dygtig foran skærmen og være klar over, at man blotter sig selv i et større omfang, hvis man vil være en god tv-vært.
Jeg spørger ham, hvad det kræver at være tv-vært, hvortil han påpeger, at det er vigtigt at stå ved sig selv, når man laver tv i det format, som han har dygtiggjort sig i. Den nævnte troværdighed skabes netop ved i høj grad at fremstå ægte. For Christian Degn er det derfor vigtigt, at hans værdier og væremåde stemmer overens med formatet, så han som vært formår at stikke lidt ud fra opskriften.
Hvor personlig kan man tillade sig at være i rollen som vært?
»Det er den samme situation, som da Sara Bro overtog monopolet, eller da jeg skulle føre Hammerslag videre efter Peter Ingemann. Spørgsmålet vil pludselig blive stillet på en anden måde. Busruten er den samme, men der er kommet en ny chauffør i bussen. Og så må man se, om man kan lide den nye buschauffør.«
Når enden er sjov, er alting godt
En væsentlig brik i Christian Degns strategi som tv-vært er humor. Hans Instagram-profil ’Degnamite’ illustrerer apropos, hvor stor vægt den 41-årige journalist lægger på netop det humoristiske aspekt i værtsrollen.
I gymnasietiden var humørbomben både den ambitiøse studerende med klassens højeste snit og samtidig klassens sjove fyr. Det var også først i TV Avisens ’’dagens glade indslag’’ i 2012, at han blev klar over, hvilken effekt humor havde på tv:
»Alt, der slutter med et grin, virker psykologisk som en rigtig slutning.«
For tv-værten er humoren også en naturlig del af dét at være personlig, nærværende og have sig selv med på tv. Og som han selv forklarer det, er der ikke meget forskel mellem Christian på tv og Christian i virkeligheden. Den eneste forskel er, at han bander mere uden for kameraet, siger han med et smil i stemmen, der trænger igennem telefonen:
»Der er nærmest aldrig noget, jeg har fundet på på forhånd. Og det bærer det hele nok præg af. Men hvis jeg havde lavet det på forhånd, så ville folk mere forvente, at jeg var stand-upper. Og så lyder det til gengæld meget mere dumt, når man kommer med sin punchline, og den så slet ikke er der. Selvom man lærer i folkeskolen, at man skal tænke, før man taler, så dur det ikke altid på tv.«
Fremtidens værtsrolle
Jeg lader blikket glide ned over listen med mine spørgsmål. Sidste punkt på dagsordenen handler om tv-værter i fremtiden, hvad kan vi forvente af dem?
Det er svært at spå om, men ifølge Christian Degn ønsker publikum i stigende grad at se tv-værter, som er andet end anonyme mikrofonholdere.
»I fremtiden forventer folk, tror jeg, at værterne giver mere af sig selv. Du er personlig og tør dele endnu mere af dig. Vi er blevet vant til Instagram og Youtube, hvor folk er personlige, og vi vil gerne kende mennesket, vi er i selskab med, fortæller tv-værten og fortsætter:
»I Kina er de begyndt at lave nyheder med avatars, som læser fuldstændig fejlfrit op aften efter aften. Det er jo uinteressant, for det er knasterne ved os mennesker, som gør os spændende.«
Vi begynder at snakke om, hvordan fremtidens værter skal agere og fremstå på nationalt tv. Og det tager ikke lang tid for den garvede tv-vært at perspektivere til nutidige kendte figurer:
»Fremtiden har været her så længe. De værter, som har holdt i årevis, har været 1:1 sig selv. Altså, Søren Ryge er jo sygt meget Søren Ryge. Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk er også enormt meget sig selv. Anders Agger – altså, Anders er jo sådan set privat, men du kan alligevel mærke klangen af et menneske.«
Tror du, at du kommer til at gribe tingene an på en anden måde i fremtiden?
»Jeg har også en mere alvorlig og seriøs side i mig, så jeg kunne godt forestille mig, at jeg kunne få lyst til – eller det har jeg allerede – at lave noget, der måske har en grad af mere alvor. Men jeg tror nu, at man stadig vil smile lidt. Jeg tænker, at min sjæl er sådan, at jeg ikke kan lade vær med en gang imellem, som da jeg gik i folkeskolen og gymnasiet, at komme med en sjov bemærkning.«