Foto: Juliane Sigurdsson
På Vi Unge arbejder de mere med målgruppen end med nyhedstrekanten. De balancerer mellem at formidle i øjenhøjde med læseren og at være den opdragende storesøster. Karoline Mathilde Rasmussen er produktionschef og journalist på bladet og mener, at Vi Unge er journalistik på øverste plan.
I oktober 2020 fik Vi Unge en ny chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen, som sammen med redaktionen besluttede at nytænke bladet. Målgruppens alder blev sat op, formatet blev strammere, og store samfundsemner fik lov at fylde mere. Og så fik Vi Unge holdninger.
”Vi er opdragende, det vil vi gerne være. Vi ser os selv lidt som deres storesøster. Vi er ikke helt voksne, og vi ved ikke alt, men vi har prøvet mere og har lidt mere livserfaring,« fortæller Karoline Mathilde Rasmussen, der er produktionschef og journalist på Vi Unge.
Netop derfor indeholder bladet nu også emner, som ikke kun er guides til årets sommerkjole og portrætter af popmusikere, men som har til formål at uddanne og oplyse.
»Vi kan for eksempel bestemme, at vi skal have ti sider om LGBTQ+ også selvom, også selvom det ikke er det, de allerhelst vil have,*« mener hun.
Kan man sige, at I er aktivistiske?
»Ja, det synes jeg. Til en vis grad. Vi mener i hvert fald ting og håber, at det er noget, vores målgruppe får noget ud af,« erkender hun.
Men hun er også bevidst om, at det er et stort ansvar at formidle til unge mennesker, der er i gang med at danne deres egne holdninger og syn på verden. Så selvom Vi Unge er et holdningspræget medie, mener Karoline Mathilde Rasmussen stadig, at de kan kalde sig objektive.
»Jeg tænker, at vi forholder os facts.* Vi lader videnskabelige kilder tale deres tydelige sprog. Og så længe, det ikke går på kompromis med, hvad eksperter siger, og hvad videnskab siger, og at vi ikke fordrejer sandheder eller ikke hører begge parter, så synes jeg godt, vi kan stå på mål for det.«
Hvordan gør man Israel-Palæstina-konflikten ung?
Selvom der ikke er en eneste på redaktionen, der er over fyrre, og de i mange andre sammenhænge ville blive betragtet som en ung redaktion, er de altid nødt til at tænke på, hvordan de kan gøre det hele endnu yngre. For at finde ud af, hvad de unge gerne vil læse om, er Karoline Mathilde Rasmussen dagligt i kontakt med dem.
”De skriver med os på instagram og giver os meget feedback på bladene, hvad de synes, der var været fedt eller hyggeligt eller lærerigt,” fortæller hun.
Hvert år laver analyseafdelingen på Vi Unge ligeledes et studie, der hedder All About Teens, hvor de ved hjælp af en masse kvalitative og kvantitative indsamlinger fra teeenagere i hele landet finder ud af, hvem de unge er, hvad de synes, og hvordan de kan skrive noget, der passer til dem. Hvert år får de samme svar:
»De unge vil gerne vide alt om alt det, vi også snakker om. Os, der er meget ældre, end de er,« siger hun og fortæller, at det bare skal præsenteres på en anden måde.
Derfor arbejder Vi Unge meget med layoutet, så komplekse emner bliver brudt ned i små bidder med mange og store rubrikker. Og så skal det gerne være handlingsanvisende, så det bliver tydeligt for de unge, hvad fjerde bølge feminisme eller body positivisme kan betyde for dem.
»Det skal være mere sådan: ”De her tre ting skal du vide, sådan kan du selv gøre, det her betyder det for dig,« fortæller hun.
Ifølge Karoline Mathilde Rasmussen udfylder Vi Unge en vigtig rolle og fungerer som et sted, hvor man altid kan lære om alle de ting, man skal opleve for første gang. Derfor er der en række emner, som altid er aktuelle, og altid skal være med. Også fordi der er stor udskiftning i læserskaren, som hele tiden bliver ældre.
»Vi kan næsten køre i sådan et årshjul, at der skal være noget om menstruation, der skal være noget om at kysse for første gang, og der skal være noget om acne,« fortæller hun
Vejen til Vi Unge
Da Karoline Mathilde Rasmussen for godt 4 år siden skulle vælge praktik, vidste hun med sikkerhed, at det i hvert fald ikke skulle være noget med nyheder.
»Jeg tænder overhovedet ikke på det tempo, der er på nyhedsredaktioner,« fortæller hun.
Hun ledte derfor efter et praktiksted, hvor deadline ikke hang over hende over hovedet som en tordensky, og hvor det ikke var et nyhedskriterium, at være først på pletten. I stedet kiggede hun efter et sted, hvor de havde nogle længere produktionstider.
»Jeg kiggede efter et sted, hvor man havde længere formater og man måske kunne lege lidt mere med målgrupper i stedet for at lege med nyhedstrekanten.«
Hun er uddannet fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, hvor nyheder står med stort i fagbeskrivelsen. Erkendelsen af ikke at dele den begejstring var for Karoline Mathilde Rasmussen en stor kamel at sluge.
»Det var lidt hårdt at være det sted, for der var meget en diskurs om, at rigtig journalistik var nyhedsjournalistik, og det var på breaking-redaktioner og sådan noget,« husker hun.
Hun landede en praktikaftale med Femina, men allerede imens hun skrev sit bachelorprojekt, blev hun ringet op af den daværende mediechef på Vi Unge, som spurgte, om hun var frisk på en udfordring. Og selvfølgelig var hun det.
»Jeg beundrede Vi Unge på afstand, imens jeg var på Femina, for siden jeg ti- elleve år gammel var det min største drøm at arbejde på Vi Unge-redaktionen.«
Da Karoline Mathilde Rasmussen blev kontaktet af Vi Unge, var det en helt anden redaktion og chefredaktør, der producerede bladet. Det havde et andet udtryk, og samfund og tendenser fyldte ikke så meget, som det gør i dag. Derfor var det ikke uden skrupler, hun tog jobbet.
”Jeg tænkte lidt over, om jeg ville bruge de journalistiske færdigheder, jeg har taget en uddannelse for at lære. Og nogle gange er det jo nogle meget korte formater, vi laver,« erkender hun.
Hun fandt dog hurtigt ud af, at hun ikke havde grund til bekymring.
Journalistik eller ej
Ifølge Karoline Mathilde Rasmussen er der ingen tvivl om, at Vi Unge er et journalistisk blad. Redaktionen holder redaktionsmøder, hvor journalisterne pitcher ideer, de diskuterer dem og producerer dem. Selvom formatet er anderledes end på de klassiske aviser, er det de samme procedurer, der ligger bag produktet.
»Det minder meget om det arbejde, jeg har lavet (på andre medier red.). Jeg researcher en hel masse, jeg interviewer meget, jeg snakker med mange kilder, jeg bruger lang tid på formidlingsdelen af det,« fortæller hun.
Faktisk mener hun, at man som journalist på Vi Unge står overfor en større journalistisk udfordring, end man gør på mange andre medier. Vi Unge redaktionens mantra er ”målgruppen frem for alt,” og ofte må de erkende, at de er nødt til at parkere ideer, fordi de ikke kan få dem til at passe ind.
»Problemet er bare, at hvis der så er en eller anden strømning i samfundet, som tit sker ved millennials som at man for eksempel skal have hår under armene. Der ikke er særligt mange kendte, unge mennesker, vi kan bruge som kilder, og giver det ikke altid mening for os at præsentere ti år ældre kilder i Vi Unge,« fortæller hun grinende.
Men det er ikke kun i forbindelse med målgruppebevidsthed, at Karoline Mathilde Rasmussen i dag trækker på sine journalistiske kompetencer fra uddannelsen i Århus. Etik og viden om, hvad medier skal kunne og bør være, er spørgsmål, hun hver dag stiller sig selv.
* Disse citater er rettet efter udgivelsen og er derfor anderledes end i den trykte avis.