Er det sandt, at de smarte SMS-forkortelser og det hurtige chat-sprog ødelægger staveevnen hos de studerende? Lixen har tjekket det ud.
‘WTF’, ‘LOL’, ‘BTW’, humørikoner og mundrette stavemåder. De sociale medier sætter ingen grænser for selv de mest kreative sproglige formuleringer, der umiddelbart ikke altid bærer præg af hverken sproglig eller grammatisk korrekthed. Men hvor grelt står det egentlig til med de studerendes sprogbrug på de sociale medier, og forringer chatsprog mon den sproglige korrekthed i eksaminer og afleveringer?
Den anerkendte lektor og professor på Syddansk Universitet Jonas Blom slår fast, at det er en myte, at unge skulle skrive dårligere, blot fordi de benytter moderne forkortelser og slang. Flere undersøgelser viser tværtimod, at de er skarpe til at skelne mellem genrekonventionerne i traditionelle og nye medier.
»Forskning peger på, at mange unge går op i korrekt sprog på de sociale medier,« konstaterer sproggeniet.
Støtter stavning
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 160 studerende på Syddansk Universitet har Lixen spurgt, om de tænker over tegnsætning og stavning, når de sender SMS’er og chatbeskeder. Svaret er et rungende JA. »Det virker sjusket, hvis stavningen er forkert«, og »alt andet er uprofessionelt« lyder kommentarerne blandt andet fra de deltagende.
Sprogforskeren tvivler samtidig meget på, at kommunikation på de sociale medier skaber behov for en mere intensiv undervisning i korrekt sprogbrug for de studerende på universitetet. I denne sammenhæng blev de studerende spurgt, om de mener, at SMS- eller chatsprog forringer den grammatiske og sproglige korrekthed, de præsterer i deres eksaminer og afleveringer. Svarene afslører en markant enighed om, at de studerende under ingen omstændigheder lader det frie chat-sprog have indvirkning på deres akademiske arbejde:
»Nej. Jeg kan godt skelne mellem en akademisk opgave og en kærlighedserklæring over Tinder med hjerteøjne-emojis og casual skriverier,« lyder det blandt andet fra én af de adspurgte.
Men er der mon en knivspids selvbedrag i denne opfattelse? I alle fald skal studerende være varsomme med at bruge ordgejl og sproglig bling-bling, hvis opgaven skal falde i god jord hos professoren.
»Hvis mine studerende siger eller skriver ‘gnarly’, ‘swag’ eller ‘nice’, kan jeg ganske enkelt ikke tage dem seriøst. Den slags ord burde aldrig have taget turen over Atlanten,« fastslår Jonas Blom.
Der skal stave-trænes
På trods af den overvejende tiltro til, at grammatikken lever i bedste velgående blandt danske unge, er der dog også nogle skeptikere at finde blandt de studerende, hvor én udtaler, at »absolut. Jeg er fra Arto-tiden. Der var der fuld tryk på slang, hvor ‘q’ blev brugt som ‘g’. Det gjorde, at jeg en overgang konsekvent skrev ‘q’ og måtte rette mine opgaver, inden jeg afleverede dem.«
En anden af de adspurgte er ligeledes klar i sin holdning og svarer, at »det korrekte sprog skal anvendes og trænes hver dag.«
Selv om skeptikerne har fået lov at svinge rigeligt med nej-hatten, så er det alligevel hele 70,8 procent af de adspurgte, der mener, at de er umanerligt gode til grammatik og altså ikke lader SMS’er og chatsprog påvirke deres opgaveskrivning. Forskningsprojektet SpUni, Skriftsproglighed på Universitetet, tegner dog et andet billede af de studerendes grammatiske evner. Resultatet viser nemlig, at nystartede dansk- og journaliststuderende på universitetet har brug for undervisning i elementær retskrivning og grammatik.
»Vi véd endnu ikke med sikkerhed, hvorfor så mange studerende har svært ved at stave eller sætte komma korrekt på dette uddannelsesniveau,« konstaterer Jonas Blom.
Lektoren tvivler dog kraftigt på, at sociale medier har noget med sagen at gøre. Og det er netop de studerende fra de to nævnte uddannelser, dansk og journalistik, der har været flittige til at svare på spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf det altså fremgår, at sproget på de sociale medier ikke har den store indflydelse på deres opgave- og eksamensskrivning, hvilket sprogprofessoren også giver dem ret i. Men den elementære retskrivning og grammatik halter altså lidt bagefter hos de studerende – også de 70,8 procent mest optimistiske, der ellers lader til at synes, at grammatisk korrekthed er deres stærkeste kompetence.
I dén forbindelse er det værd at nævne, at Jonas Blom netop er blevet kåret til Årets underviser på Syddansk Universitet. I august løb han med prisen som Årets Underviser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men denne gang kan Blom altså bryste sig af at titlen som Årets Underviser på hele læreanstalten.
Selv om han ikke udløser LOL-alarm over de studerendes sprogbrug, så er der med andre ord god grund til at lytte til hans råd om større træningsindsats på grammatik-banen!
