Den 23. november. Kapitalisternes juleaften. En dag som alle andre og på mange måder helt anderledes. Black Friday er blevet en del af den danske kultur. Vi har inviteret dagen ind, og glædeligt lader vi den integrere sig i Danmark. Det synes måske som en glædens dag. Et Sony fjernsyn XF90 til sølle 8.499. En trøje af mærket Adidas på 50 procent. En dag hvor alle har råd til at leve livet godt. Det er bare, som om vi glemmer elefanten i rummet på en dag som denne. Som når vi spiser en stor rød bøf eller flyver til Thailand. Elefanten hedder klima, og Black Friday har lagt en stor brun lort ovenpå elefanten.
Vi glæder os over billige sko og billigt elektronik, men er det virkelig så vigtigt? Så vigtigt, at vi skal købe dobbelt så meget, som vi ellers havde gjort? Og efterlade en planet til vores børnebørn, som er helt sodet til?
Den anden dag hørte jeg Mads og Monopolet, her sad Anders Morgenthaler i panelet. De diskuterede vidt og bredt om folks manglende pli og om skilsmisser, som efterlod sig nye jaloux ægtefæller. Der var også et dilemma med en dreng, som havde valgt at lade være med at flyve. Hele hans familie skulle sydpå til bedsteforældrenes guldbryllup. Drengen kunne ikke tage med, han ville ikke gå på kompromis. Morgenthaler forsøgte at argumentere for, hvorfor drengen havde fanget pointen, hvorfor han var den kloge, og hvorfor han ikke skulle gå på kompromis. De to andre i panelet Uffe Buchard og Ibi Støvring begyndte dog lidt halvstammende at sige, at han derimod skulle tage med. Han var uforskammet at lade festen handle om ham, og han skulle stoppe med at fjerne fokus fra den glædelige dag. Men hvorfor?
Hvorfor skal vi ikke hylde de helte, som ikke benytter sig af Black Friday, som ikke spiser kød, og som ikke flyver til langbortistan, så snart de har mulighed for det.
Morgenthaler skruer stemmen op og siger: »Vi har 14 år, 14 år til at rette op på, hvordan vi har behandlet denne planet«. Vi er den afgørende generation, hvad vi foretager os her i dag kommer til at have effekt og afgøre hele verdens skæbne. Vi kan være skyld i folkedød. Hvad skal vi svare, når vi bliver interviewet til en apokalyptisk dokumentarfilm om generation 0, her hvor det hele startede? Vi ville bare gerne have det fjernsyn! Vi ville bare gerne have 30 T-shirts til vores baby! Vi skulle have den nye jakke fra det smarte mærke! Det er da pinligt, hvis vi skal overlevere en verden fyldt med beskidt luft og udtørrede have, bare fordi vi gav efter for kapitalismen. Vi forstod ikke, hvad købekulturen gjorde ved miljøet.
Måske vi skulle spørge os selv; Var det det værd?