Sammen med den gamle studieordning faldt studiestartsprøven til journaliststuderende, der nåede at blive to år gammel. Nu har Lixen genoplivet den, for data fra prøverne giver svar på mange spørgsmål – også det største: Hvor forskellige er årgangene egentlig?
Selvom svarprocenten lider under, at den obligatoriske prøve nu er blevet til et frivilligt spørgeskema, har 62 personer ud af 100 på den nye årgang besvaret spørgeskemaet. I det store hele bekræftes de tendenser, som studiestartsprøven har vist de sidste par år – men der er også et par overraskelser. Vi hiver nogle af punkterne frem her:
I kommer fra hele landet – men minder meget om hinanden
Årgang 2018 er en blandet landhandel, geografisk set: Næsten 41 % har taget vejen fra øst for Storebælt, 45 % af studiet er fynboer eller fra region Syddanmark. Det er en stigning på 9 procentpoint siden sidste år. Til gengæld er antallet af nord- og midtjyder næsten halveret i forhold til sidste år, hvor de fyldte 23 %. I år er tallet 12 %.
Langt de fleste, hele 90 % af de optagne, har gået på det almene gymnasium. Men mange har benyttet sig af yderligere skolegang for at forbedre deres chancer til optagelsesprøven – og til det er højskolerne stadig populære: 27 ud af 62 respondenter (43%) har været på højskole med et særligt fokus på journalistik. Det er en smule lavere end sidste år, hvor det var et par procentpoint under halvdelen.
Vi elsker udlandsnyheder og kultur…
De fleste journaliststuderende har nok oplevet at blive førstevalgt, når Bezzerwizzer bliver smidt på bordet. Selvom fordommene om evig nysgerrighed og stor videbegærlighed nok har noget på sig, og vores interessefelter ganske vist dækker bredt, er der altså nogle stofområder, vi er mere vilde med end andre. Og præcis, som det også var tilfældet ved studiestart for de nuværende elever på tredje- og femte semester, er især udlandsnyheder og kultur populært – her svarer henholdsvis 60 % og 64 %, at de er ‘meget’ eller ‘ekstremt interesserede’. Kun tre personer er ‘slet ikke interesserede’.
… Men kun få drømmer om erhvervs- og sportsjournalistik
Anderledes sløjt står det til med områder som økonomi og erhverv, hvor 53 % svarer, at de ingen interesse har i at arbejde med det i fremtiden. Ikke én eneste er ekstremt interesseret. Men den tvivlsomme andenplads efter økonomi og erhverv er, måske overraskende for nogle, sport – men kigger man på svarene fra studiestartsprøven de sidste par år, ja, så er det måske ikke en så stor joker, som man skulle tro. Vandene har delt sig siden 2016, hvor de fleste var enige om, at sport var relativt spændende at arbejde med. I 2017 fordelte stemmerne sig jævnt i bunden og i toppen, og nu er fordelingen tippet fuldstændigt: 43% svarer, at de slet ikke er interesserede – og på tre år er andelen af ekstremt interesserede faldet med 16 procentpoint.
Journalisternes legeplads er ikke de journaliststuderendes
Twitter, mere eller mindre kærligt kendt som journalisternes legeplads, har længe været udskældt for bare at være journalisternes mulighed for endelig at kunne komme ud med egne holdninger. Men selvom journalister efter sigende er storforbrugere af Twitter, har trenden endnu ikke nået de studerende på SDU – hverken årgang ’16, ’17, eller ’18.
Men ud over det lidt kølige forhold til Twitter følger de studerende altså – måske ikke så overraskende – den generelle medieudvikling i Danmark: 60 % orienterer sig flere gange om dagen på Facebook og 66 % på avisers digitale platforme. Anderledes trist ser det ud for avisbranchen, som mange studerende ellers drømmer om at træde ind i. Kun fem respondenter har dagligt en avis mellem hænderne, og endnu færre læser magasiner, så også her følger de journaliststuderende altså udviklingen: Mindre papir, mere web.