EKSTERN

Den Korte Radioavis har givet satiren en beskidt mund

Rasmus Bruun (til venstre) og Frederik Cilius (til højre), foto: Teitur Larsen

Rasmus Bruun og Frederik Cilius er til daglig kendt som duoen bag radiosuccesen Den Korte Radioavis, hvor de formidler nyheder som de to karakterer Rasmus Bruun og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Sammen har de skabt et underholdende satireprogram, hvor forløbet laves på improvisation, og den politiske korrektheds grænser tværes ud.

Det er tirsdag eftermiddag. Inde på et kontor i Radio24Syvs bygning i København sidder Rasmus Bruun og Frederik Cilius overfor hinanden ved hver deres skrivebord. Tværs over bordene snakker de kort om arbejde, inden de stopper sig selv og retter deres koncentration mod interviewet.

»Satire eller komik er det, vi gør. Det er blevet vores ting,« siger Rasmus Bruun.

Siden 2015 har de været skaberne bag Radio24Syvs satireprogram Den Korte Radioavis, hvor de på radioens sendeflade er kendt som den usikre nyhedsredakør Rasmus Bruun og den overlegne journalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. To karakterer som Bruun beskriver som ’psykopaten og lillebror’.

Siden deres start har de fået stor ros for deres humoristiske formidling og præcise politiske satire. En satire, som ifølge Cilius, skal være svær for at være god.

Man må aldrig tage den lette vej. Det værste er at se satire, hvor man ved, hvor de er på vej hen med det. Så hvis man kan tage de upopulære holdninger og sige de grimme ting. Så er jeg godt tilfreds, siger Cilius.

At være et dårligt eksempel
Ifølge Cilius og Bruun handler det om at være kritiske overfor alt og alle i deres program – på en sjov måde. Samtidig har de tildelt sig rollen som mændene med den grove tone. Noget, som de især kan tillade sig, når satiren formidles af to fiktive karakterer.

»Vi kan nok tillade os at sige lidt flere forfærdelige ting. Vi kan nok godt tillade os at være lidt mere politisk ukorrekte (…). Man kan ikke rigtig afkode, om det er vores holdning, eller om det er det modsatte af vores holdning, som kommer ud,« siger Bruun.

I rollerne som Bruun og Hørsholm er præmissen ikke at holde et bestemt politisk korrekt standpunkt, men derimod at være det dårlige eksempel og at lave sjov med alle. Men programmet skal nødvendigvis ikke ’bare’ være sjov og ballade. Det skal også være informativt. Med deres aktuelle nyhedsformidling håber Bruun og Cilius, at lytterne kan blive klogere på, hvad der rør sig ude i verden, men det primære mål med programmet er, at det skal være sjovt og få lytterne til at grine.

»Hvis de ikke griner, så har vi ikke noget arbejde,« siger Bruun.

På gefühlen
Man kunne sagtens regne med, at der ligger velovervejet diskussioner om, hvad de skal sige, og hvordan de skal sige det. Men det er ikke tilfældet.

»Meget af det er på gefühlen. For vi improviserer jo det meste i radioen,« fortæller Bruun.

Størstedelen af forløbet i udsendelserne er baseret på rene mavefornemmelser. Bruun og Cilius aftaler på forhånd, hvilke emner og personer der skal ringes til, men hvad de præcis skal snakke med hinanden og kilderne om, det er ikke planlagt i detaljer. Bruun forklarer, at de ikke gør sig konkrete overvejelser, men at de til tider taler om, hvilken vej en joke skal gå, så de ikke kommer ud på et sidespor. Det meste af forberedelsen foregår dog i radiostudiet.

Der findes ingen grænser
Satirens humor er kendt for at være grænseløs, især når det kommer til politisk korrekthed. I nogle tilfælde har satiren bevist, at den også kan bryde folks usynlige grænser – noget som de to satirikere ikke tager alt for højtideligt. Selve satiren er for dem grænseløs i sig selv. Det er nemlig ikke satiren, der sætter grænserne, men derimod modtagerne. På den måde er de aldrig sikre på, hvornår de træder over folks grænser. Det kan de gøre ved de mindste ting, siger Bruun. Beskæftiger de sig med et følsomt emne, så er de dog opmærksomme på at behandle det med en vis elegance, så det bliver sjovt.

»Hvis det ikke virker humoristisk for os, så laver vi det jo ikke. Så det er jo bare en humormæssig grænse, hvis man kan tale om en grænse,« siger Bruun.

Det store problem kommer nemlig først, når de skal begrænse dem selv for at forudse, hvor folks grænser bliver overskredet.

»Så ender vi jo som Københavns Universitet,« siger Cilius med et grin.

Beskidt mund
Bruun og Cilius tænker til sidst over, hvad der kan være forklaringen på deres succes med Den Korte Radioavis.

Jeg tror, at vi har fået succes ved at give satiren en beskidt mund, siger Cilius, hvorefter han bryder ud i en latter.

Bruun er mindre kort og præcis i sit svar. Hans forklaring relaterer sig mere til Cilius’ karakter, Kirsten Birgit. Satiriske komiske karakterer er oftest dumme, forklarer Bruun. De er misforståede, og passer ikke ind i samfundet, så de skal have alt forklaret.

»Kirsten er i virkeligheden klogere end langt de fleste. Det kunne godt være en forklaring på vores succes,« siger Bruun.

Om succesen skyldes deres, til tider, beskidte mund eller Kirsten Birgits overlegenhed er ikke til at vide. Men den er der.