Efter flere udskiftninger af Verstappensholdkammerater de seneste år, står spørgsmålet stadig åbent. Hvem kan reelt matche Formel 1-verdensmesteren – og hvem får chancen næste år?
Af Celina Hougaard Eeg Sørensen
Det andet sæde hos Red Bull har i årevis været til debat både
internt og eksternt. Efter et nyt kapitel blev åbnet i 2021, har holdet domineret de sidste tre sæsoner med flest sejre, verdensrekorder og to konstruktørmesterskaber. Midtvejs i 2025-sæsonen står spørgsmålet om, hvem der har kompetencerne til at køre ved siden af tredobbelt verdensmester Max Verstappen. Mens hans dominans tidligere var nok til at sikre Red Bull sejrene, har McLaren i år for alvor udfordret dem med næsten alle sejre. Hvor længe vil Red Bull blive ved
med at brænde deres egne kørere af?
Den hollandske Max Verstappen fik i 2015 debut i Formel 1 som en af de yngste nogensinde. Det var på Red Bulls søsterhold, i en alder af blot 17 år. Han blev hurtigt kendt som en hård konkurrent med kælenavnet ’’Mad Max’’. Allerede som rookie slog han rekorden som den yngste kører nogensinde til at score point, og året efter fulgte han op med endnu en rekord, den yngste til at vinde et løb. Siden da har Verstappen opbygget et ry for sin kompromisløse kørestil og aggressive forsvar på banen. Han har sat den ene rekord efter den anden. Han er derfor nu blevet synonym med Red Bulls dominans og har båret dem til toppen gennem flere sæsoner i træk. Det er ikke underligt, at Red Bull prioriterer ham som første kører – han er trods alt en af de bedste i Formel 1’s historie. Jeg beundrer hans mentale styrke og hans ’’fuck it’’-attitude. Han ved, han er god, og han har resultaterne til at bakke det op. Det er netop alt dette, hans teamkammerat konstant må måles op imod. For mange virker det som en umulig kamp at tage. Red Bull er blevet så forelsket i Max Verstappen, at de har glemt, at et hold har to biler.
Red Bulls andet sæde er blevet en joke. Pladsen er ikke en reel chance, men et tikkende ur. Siden 2024 har Red Bull haft tre forskellige kørere på pladsen ved siden af Max Verstappen: Sergio Pérez, Liam Lawson og nu Yuki Tsunoda. Ikke alle fik chancen for en fuld sæson. Lawson fik kun to løb i 2025, før han blev skubbet ud, og Tsunoda kører på en kontrakt, der udløber ved sæsonens afslutning. At skifte en kører ud efter en længere periode med svage resultater kan forsvares – det hører til sporten. Men det Red Bull gør, er noget helt andet. De hiver stikket alt for tidligt, uden at give deres egne folk en reel chance. Tsunoda står nu med minimale point og en
kontrakt, der udløber, før han overhovedet har fået lov til at finde rytmen. Det er ikke tålmodighed, det er rovdrift. Det svarer til at trække en kører ud af løbet, før de røde startlamper overhovedet er blevet grønne.
I hvilken verden er det en fair mulighed? Vi har set det før. Iv 2019 blev Pierre Gasly og Alexander Albon kastet rundt som brikker, hvor der kun var én vinder: Max Verstappen. Resten bliver til midlertidige løsninger, der reelt bare skal være gode nok til at supplere verdensmesteren. F1TV-kommentator Alex Jacques opsummerer konsekvenserne af Red Bulls strategi til Formula1:
»No one can get the second car to work, which means they
have a one-car team. If Max Verstappen has a bad day, Red Bull has a bad day.
For holdets skyld må de i fremtiden kigge på investeringer i en anden kører. Selv Verstappen har antydet til skysports ́ , at problemerne ikke kun handler om hans holdkammerater:
»t’s been going on for a long time, of course. Maybe it’s also a sign… You can fill in that yourself.«
Med andre ord, problemerne kan lige så godt være strategien eller bilen og ikke bare kørerne. Men hvor længe kan Red Bull fortsætte sådan? For hver udskiftning underminerer de ikke kun de talentfulde racerkøreres selvtillid, men også deres eget omdømme. De tager forsiderne gang på gang. Dog ikke for sejrene, men for deres brutale behandling af egne folk.
Hvis Red Bull vil sikre deres fremtid, må de lære at behandle det andet sæde som et aktiv, ikke en skraldespand. De har allerede mærket konsekvenserne i 2025, hvor McLaren for alvor har presset dem ud af deres komfortzone. Med de nye reguleringer næste år bliver de tvunget til at tænke i helt nye baner. De kan vælge en erfaren kører, der sammen med Verstappen kan give vigtig feedback på en helt ny bil og motor, eller de kan satse på en ung og sulten kører. Isack Hadjar er oplagt med sin aggressive stil og mentale styrke, mens Arvid Lindblad allerede i Formel 2 har fået tilnavnet ’’the new Max Verstappen’’. Men det hele afhænger af, hvilken vej Red Bull tør gå. For mange unge kørere føles sædet mere som en dødsdom end en chance. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvem der får pladsen, men hvem der tør tage den. Red Bull kan blive ved med at brænde deres egne kørere af – men før eller siden brænder de også sig selv.