15 måneder med restriktioner og begrænsninger har for mange betydet nedsat trivsel og ensomhed. En undersøgelse fra EVA viser at særligt universitetsstuderende har haft det hårdt under pandemien. LIXEN har undersøgt sagen på egen hånd og spurgt de journaliststuderende på Center for Journalistik.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA påpeger, at hver tredje studerende følte sig ensom under coronanedlukningerne. Også på det faglige plan har de studerende klaret sig dårligere end før pandemien meldte sin ankomst. En undersøgelse fra SDU-professor Ane Qvortrup påpeger, at nedlukningerne af samfundet har haft en negativ effekt på de studerende. Motivationen og den faglige deltagelse har været stærkt dalende. 78% af de danske studerende oplevede færre faglige diskussioner, 44% oplevede, at de faglige diskussioner over zoom blev forringet, og 64% oplevede, at deres 1-til-1-tid med underviseren udeblev eller var mangelfuld.
Med den viden i baghovedet, har LIXEN undersøgt den sociale og faglige trivsel hos de studerende på 2. og 4. semester på Center for Journalistik.
Høj trivsel på Journalistik – omstændighederne taget i betragtning
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af LIXEN, som blev udsendt til årgang 2019 og 2020, har vi spurgt ind til de studerendes trivsel. 35 ud af 86 fra årgang 2019 har besvaret undersøgelsen, mens der på årgang 2020 er 71 ud af 96, der har udfyldt spørgeskemaet.
På spørgsmålet om det sociale fællesskab på journaliststudiet svarede 60% fra årgang 19 og 69,1% fra årgang 20, at de var ’delvist enige’ eller ’helt enige’ i, at det sociale samvær var godt. Nedlukningerne og restriktionerne har dog sat nogle spor på socialiseringen på studiet. En respondent fra årgang 19, der var ”delvist enig” i, at vi har et godt socialt sammenhold på journalistik skrev følgende:
»Der er gode fællesskaber, men de er delt op i grupperinger, som ikke socialiserer så meget på kryds og tværs. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Men det skyldes nok primært, at pandemien har gjort større fællesaktiviteter på hele holdet umulige at gennemføre, og derfor har man kun hængt ud med dem, man fandt sammen med i starten af studiet.«
Samtidig føler 21,1% af årgang 20 og 23,5% af årgang 19 sig indifferente til uenige i, at de har et socialt tilhørssted på studiet.
»Det sociale miljø er præget af mange mindre grupper, men størstedelen har ikke noget fast tilhørssted. De går til deres ’go-to venner og bekendte’. Det er ikke sundt, fordi man nemt kan komme til at sammenligne sig med de grupper, der er, og undre sig over ikke at være en del af det«, skriver en respondent fra årgang 20.
Men undersøgelsen bringer alligevel glæde hos uddannelsesleder Louise Kjærgaard.
»Jeg er positivt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at der var flere, som var ensomme pga. corona«, siger hun og tilføjer:
»Alt i alt er det glædeligt, at så mange føler sig inkluderet i fællesskabet, men det er også trist, at nogen føler sig udenfor.«
Hvad de studerende laver privat, udenfor uddannelsen, skal uddannelsesledelsen ikke blande sig i. Alligevel mener Louise Kjærgaard, at uddannelsesstrukturen skal være med til at opbygge en inkluderende kultur på studiet. Det gør det også nemmere at få det sociale til at spille. Et værktøj som benyttes på journalistik på SDU er netop håndværksredaktionerne.
»Redaktionerne i håndværksfagene er ment som en måde at ryste folk sammen, så de studerende tager noget ansvar overfor hinanden. Vi kan ikke bestemme, hvad de studerende laver udenfor universitets rammer, men vi kan bidrage til kulturen på studiet,« siger Louise Kjærgaard.
Tanker om at droppe ud
Alligevel har zoom-tilværelsen, breakout-rooms og universitetslivet uden de sociale arrangementer som rustur og fredagsbar sat tankerne i gang hos mange studerende. En studerende udtalte blandt andet i undersøgelsen, at online-undervisningen gjorde det svært at skabe faste rutiner i hverdagen, hvilket havde haft konsekvenser for den studerendes motivation for at færdiggøre uddannelsen.
Den manglende fysiske undervisning og dertilhørende socialisering har muligvis også været medvirkende til, at næsten en tredjedel på begge årgange har svaret, at de overvejer eller har gjort sig tanker om at droppe ud fra studiet. Men der mener Louise Kjærgaard, at der for de fleste er langt fra overvejelse til handling:
»Det er meget engagerede studerende. Meget få dropper ud af journalistik-studiet sammenlignet med andre studier. Jeg tror, at mange der har angivet, at de har overvejet at droppe ud, blot er reflekterende mennesker, som jævnligt spørger sig selv, om de er det rigtige sted i livet. Det er helt naturligt at overveje, vil jeg mene. Særligt under coronanedlukningerne,« forklarer hun.
Bagklogskabens klare lys
Coronavirussen har fået flere studerende til at efterlyse den traditionelle sammenrystning, som mange forbinder med studiestart. I stedet har fredagsbaren har været lukket og rusturen udeblev.
Uddannelsesleder Louise Kjærgaard kan godt forstå længslen efter social sammenrystning, men hun mener ikke, at det kunne være gjort anderledes.
»Coronarestriktionerne har været afgørende for, hvordan introforløbet kunne forløbe. Vi har skulle arbejde ud fra de regler, som vi blev underlagt af universitetets ledelse. Det er megaærgerligt, at det påvirker jer, men vi gør det for alles sikkerhed,« udtaler hun.
Til trods for restriktioner og manglende universitetsbårne sociale tiltag har mange studerende på journalistik alligevel haft en social cirkel. Her har 78,8% fra årgang 20 og 76,5% fra årgang 19 svaret, at de er delvist eller helt enige i, at de har et socialt tilhørssted på studiet.
Det glæder Louise Kjærgaard, men hun kunne dog godt tænke sig, at grupperne blev mere integrerede med hinanden.
»Jeg kan forstå, at mange har set hinanden privat, hvilket jeg glæder mig over. Det er klart, at COVID-19 har kostet på den sociale konto. Men mange kommer fra højskoler og forberedelseskurser, og har allerede et kendskab til hinanden, så det handler om at få grupperne til at inkludere hinanden.«
Fremtiden på journalistik
Når studiet åbner igen efter sommerferien, håber Louise Kjærgaard på, at meget vender tilbage til det gamle. Men det kræver ildsjæle og idéer. Derfor er budskabet fra Louise Kjærgaard også klart:
»Vi skal booste det sociale næste år, ud fra de muligheder, vi har til den tid. Derfor er vi altid åbne for forslag fra de studerende. Har du en idé, så kontakt din årgangsrepræsentant i Uddannelsesudvalget, gør noget selv, eller skriv en mail til mig.«