Illustration: Leo Juul Eriksen
Hvorvidt det er mediernes ansvar at dække konspirationsteoretikere har været genstand for debat lige siden klinke-klankerne stampede ned ad strøget første gang. Men i Danmark har konspirationsteoretisk indhold ikke haft særlig stor effekt på sociale medier, ifølge en ny rapport fra RUC. Så hvor efterlader det medierne?
En ny undersøgelse fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet viser, at mængden af konspirationsteoretisk aktivitet i forskellige corona-kritiske facebookgrupper ikke har været specielt voldsom under pandemien, og desuden har spredningen af konspiratoriske facebookopslag ikke haft betydelig effekt.
Undersøgelsen med titlen ”Konspirationsteorier under COVID-19-pandemien i Danmark” definerer konspiratoriske udsagn som noget, der ”fremsætter teorier om hemmelige komplotter udført af magtfulde eliter.”
Undersøgelsen har blandt andet haft til mål at analysere mængden af konspiratorisk indhold i restriktionskritiske facebookgrupper, samt at udrede, hvor meget konspiratorisk indhold har spredt sig på sociale medier. Resultaterne er ikke just alarmerende.
Ved at se på tre udvalgte facebookgrupper, ”Folkebevægelsen for frihed,” ”Kend din grundlov” og ”Nej til tvangsvaccinering” viste undersøgelsen, at mindre end 5% af de 2.500 analyserede opslag var direkte konspiratoriske.
»Af de facebookgrupper vi har udvalgt, er indholdet ret forskelligt. Meget af det er bare, hvad man ville kalde almindelig brok, eller argumenterende kritik, som man jo også finder alle andre steder i den offentlige debat. Jeg synes, det giver nogle gode nuancer på, hvad der egentlig er af indhold i de her grupper, fordi mange måske tror, at det vælter ud med konspirationsteorier.« siger Tim Ramsland, medforfatter bag rapporten og specialestuderende ved Roskilde Universitet.
Hvem har spredt mest konspiratorisk indhold?
I undersøgelsen kigger forskerne ikke kun på mængden af konspiratoriske opslag, men også på, hvor meget de konspiratoriske opslag spreder sig på de sociale medier.
»Det er klart, at det er meget kontekstafhængigt, hvor langt et opslag når ud. Vi måler både på, hvor mange der har interageret, liket og retweetet, eller hvor mange følgere en profil har. Jo flere følgere du har, jo længere vil du i teorien kunne nå ud,« siger Tim Ramsland.
Opslagene, som forskerne har målt spredning af, er indsamlet af faktatjek-mediet TjekDet fra januar 2020 til maj 2021. TjekDet har dømt opslagene som potentielt misvisende eller falske, og forskerne har derefter kategoriseret dem yderligere, som enten misvisende eller direkte konspiratoriske.
Det er det misvisende indhold, der viser sig at være blevet spredt en del mere end det konspiratoriske. Den største spreder af konspiratorisk indhold er facebook-gruppen ”Konspiration DK”. Gruppens ”effekt,” som er et udtryk for, hvor mange likes, delinger, følgere og andre former for reaktioner opslagene har fået, er målt til 5,7. Den gruppe, som har spredt mest misvisende information, gruppen ”Vi siger nej til tvang,” har derimod en effekt på 100, ifølge rapporten.
Overraskende nok, er det Se og Hørs facebookside, der er den konto, som har stået for den næststørste spredning af misvisende indhold. Det springer desuden i øjnene, at gruppen, som har haft den næststørste effekt af spredning af konspiratorisk indhold, er gruppen ”Tisvildeleje året rundt.”
Se og Hør
Opslaget fra Se og Hør er en artikel fra januar 2020 med rubrikken ”Din partners snorken kan koste dig flere år af dit liv.” Se og Hør har altså ikke spredt misinformation om lige præcis corona.
TjekDet skrev i januar 2020 en artikel om opslaget med rubrikken ”Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker,” hvor de faktatjekkede Se og Hørs artikel. Her fremlagde TjekDet, at opslaget var blevet kommenteret hele 23.000 gange med 1.200 reaktioner. Chefredaktør på Se og Hør, Niels Pindborg, udtalte dengang til TjekDet, at artiklen var ”nok lige stram nok.”
»Det giver jo lidt sig selv, men det viser selvfølgelig, at massemedier har magten til at nå bredt ud, med det indhold de leverer. Når det så er misvisende information, så kan man nok ofte nå bredere ud med det, når man er et medie, end de offentlige facebookgrupper, vi har observeret. Så der spiller medierne en stor rolle, selvom vi ikke kan generalisere til, at alle misvisende opslag fra mainstream-medier kan nå lige så langt ud som Se og Hørs,« siger Tim Ramsland.
Mediernes dilemma
Se og Hørs opslag illustrerer altså, at store medier har mulighed for at nå længere ud end de almindelige facebookgrupper og dermed øge spredning af misinformation ved at samle en misvisende historie op.
»Det er også vigtigt at tale om, hvordan man så behandler det. Det er ikke noget vi har undersøgt, men der er stor forskel på, synes jeg, om man videreformidler en konspirationsteori uden at bearbejde den journalistisk, eller om man omtaler en konspirationsteori for at bearbejde den journalistisk,« siger Tim Ramsland.
Ifølge professor MSO ved Center for Medieforskning på SDU, Arjen Van Dalen, bliver medierne sat i et dilemma, når det kommer til dækningen af konspirationsteoretikere.
»Det stiller selvfølgelig medierne i et dilemma, fordi det er vigtigt at medierne dækker det, og kan afkræfte udbredte konspirationsteorier. Så det er den ene side af det. Den anden side er, at det kan skabe nogle effekter, så folk stoler mere på konspirationsteorien bagefter, specielt for folk der ikke stoler på massemedier i forvejen,« fortæller Arjen Van Dalen.
Lad os snakke om Facebook
Der kan være andre årsager til den lave mængde af konspiratorisk indhold i Facebook-grupperne end blot, at der ikke slås specielt meget konspiratorisk indhold op, ifølge Tim Ramsland.
»Vi har netop set strategier, hvor administratorer opfordrer til, at man tager debatten i kommentarsporet, eller taler om nøgleord som ”PCR” eller ”vaccine” nede i kommentarsporet, så man ikke bliver ”fanget” af Facebook,« siger Tim Ramsland.
Facebook har netop skiftet strategi i løbet af den seneste tid ifølge Arjen Van Dalen. Han beskriver, at Facebook tidligere har fjernet informationer om, hvorvidt Covid-19 er opstået i et laboratorie i Kina, men at man efterfølgende var nødt til at stoppe med at slette det indhold, fordi der blev sat stort spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt.
»Det viser vel det dilemma, som Facebook står i, og hvordan Facebook opfatter deres egen rolle. Tidligere har de bare sagt at de var neutrale og at det handler om ytringsfrihed, men med stigende mængder af misinformation, er de begyndt at gå ind og bestemme, hvad der må lægges op. Det kan være, at det får den konsekvens, at folk forlader Facebook og begynder at gå til andre platforme, eller at de netop bare skriver mere kryptisk,« siger Arjen Van Dalen.