Foto: Seaborg
I begyndelsen af april underskrev den danske atomkraft-virksomhed Seaborg en aftale med det Sydkoreanske skibsværft Samsung Heavy Industries. De to virksomheder skal samarbejde om at bygge sejlende atomkraftværker, der har potentialet til at blive en stor del af den grønne omstilling på globalt plan. Regeringen bør bakke op om udviklingen, mener Seaborg.
I den sydkoreanske millionby Ulsan står præsidenten for Samsung Heavy Industries, Jintaek Jeong, foran sine kolleger og viser en aftale, han lige har underskrevet, frem med et stolt smil. Troels Schönfeldt, der er direktør for det danske atomkraftselskab Seaborg, gør det samme. Han står i København på den anden side af jordkloden.
Aftalen blev indgået i begyndelsen af april. Det er en såkaldt udviklingsaftale, der lægger op til, at Seaborgs atomreaktorer, de såkaldte flydende saltreaktorer, skal monteres på pramme bygget af Samsung og sejles til sydøstasiatiske havnebyer, hvor de skal levere strøm til elnettet og drive Power-to-X-anlæg. Power-to-X er en proces, hvor grøn strøm omdannes til såkaldte e-fuels, der direkte kan erstatte de fossile brændsler, der bruges i bl.a. skibsindustrien og den tunge industri.
»Det er en rigtig stor milepæl. Det er afgørende for os at arbejde sammen med så stort et skibsværft, så vi forhåbentligt om nogle år kan få et produkt på markedet,« fortæller Mikkel Veje Rønsbo, der er presseansvarlig hos Seaborg.
Seaborg blev stiftet i 2014. Det blev startet af tre fysikere fra Niels Bohr instituttet. De faldt over en gammel reaktorteknologi baseret på flydende salt, der var under udvikling i USA i 1960’erne, men aldrig kom længere end forsøgsstadiet. De besluttede sig for at arbejde videre med teknologien, som de så et stort potentiale i. I dag er mere end 100 mennesker fordelt over hele kloden ansat i virksomheden. Gennem dens korte levetid har virksomheden fået investeringer af store millionbeløb af adskillige investorer, blandt andet Bestseller-indehaveren Anders Holch Povlsen.
Afløbsrens
I horisontens tågedis kan stævnen på et større skib skimtes. Bag sig trækker det en pram. På dækket af prammen står en container, der indeholder en atomreaktor. Om lidt lægger den til kaj i Singapore, hvor atomkraftværket tilknyttes elnettet, hvor det skal levere grøn strøm til mere end 200.000 af byens husstande. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre, hvad Seaborg regner med, vil blive en realitet inden for den nærmeste fremtid. Allerede i 2026 regner de med at montere den første reaktor på en af Samsungs pramme og starte serieproduktionen af kraftværkerne.
»Vi er allerede langt med teknologien. Vi har fundet løsninger på de problemer, der gjorde, at man droppede teknologien i 1960’erne,« siger Mikkel Veje Rønsbo.
Dengang anvendte man grafit i reaktoren som moderator. Det er moderatoren, der forhindrer, at fissionsprocessen løber løbsk. Grafit viste sig at blive ødelagt efter kun fire år i reaktoren. Seaborg fandt ud af, at de kunne bruge ganske almindeligt afløbsrens som moderator i stedet.
»Afløbsrens, som det du har under håndvasken, eller, hvis du har børn som mig, højt oppe i skabet, er super effektivt som moderator,« forklarer Mikkel Veje Rønsbo.
De flydende saltreaktorer fungerer sådan, at reaktoren fyldes med smeltet salt og opløst uran. Det bliver varmere inde i reaktoren, og når det kommer ud igen, kan det varme vand op, som driver en dampturbine. Der er adskillige fordele ved teknologien, blandt andet at reaktoren ikke kan nedsmelte og skabe en katastrofe som ved Tjernobylulykken. En fordel er også, at det er ganske umuligt at bruge det radioaktive materiale i kernen til at lave atomvåben, og det er helt afgørende, hvis man skal have atomkraft ud i den store, vide verden.
»Det er nemmere at lave atomvåben ud af almindelig granitsten, end det er at lave atomvåben ud af vores reaktorer,« fortæller Mikkel Veje Rønsbo.
Globalt problem
»Det er et fantastisk koncept,« siger en begejstret Bent Lauritzen, da jeg spørger indtil hans tanker om Seaborgs reaktorer.
Bent Lauritzen er afdelingsleder på DTU og atomkraftforsker. Han ser et stort potentiale i Seaborgs reaktorer. Han peger på, at det især er de små, transportable reaktorer, der gør det til en interessant teknologi.
»Når man gør reaktorerne mindre, betyder det, at man kan bygge dem centralt, og når man bygger dem i små moduler, kan de transporteres til lands og vands. Så får man noget, der ligner en samlebåndsproduktion. Det burde gøre det billigere at bygge denne reaktortype. Det er måden at gøre atomkraft billigere end kul og gas,« forklarer Bent Lauritzen.
Han understreger, at klimaforandringerne er et globalt problem, og derfor skal løsningerne også være globale.
»Det er klart, at det største danske bidrag ville være, hvis vi kan udvikle teknologi, der kan bruges i hele verden.«
Seaborg regner med at bygge de første prototyper af deres reaktorer i 2024, og i 2026 planlægger de at påbegynde serieproduktionen af atomkraftværkerne. Bent Lauritzen er dog ikke overbevist om, at det er en tidsplan, der vil komme til at holde.
»Jeg tænker, at det er en optimistisk målsætning. Det er, hvis alting flasker sig. Der er jo altid nogle usikkerheder, når det kommer til at lave sådan nogle ting,« siger Bent Lauritzen.
Genopfinde Niels Bohr
Seaborg satser på at udvikle og producere reaktorerne i Danmark. Derefter vil de sende dem til Sydkorea, hvor de skal installeres på Samsungs pramme. Det er primært sydøstasiatiske havnebyer, Seaborg ville sælge deres teknologi til. Det skyldes blandt andet, at det er områder, hvor der er meget lidt vind og ofte for lidt plads til at installere solceller. Derudover er det et område, der står på tærsklen til en rivende udvikling. En udvikling der, som det ser ud nu, primært vil blive drevet af kul og gas.
»I Sydøstasien er man ved at projektere 240 kulkraftværker, og hvis de bliver bygget, så er slaget tabt omkring klimaet,« fortæller Mikkel Veje Rønsbo.
FN’s klimapanel har sagt, at vi ikke når i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi udvikler nye teknologier og anvender alle teknologier, vi i forvejen har. Men der bliver lige nu ikke sat nogen penge af til forskning i atomkraft i Danmark.
»Jeg vil opfordre til, at man ‘genopfinder’ Niels Bohr. I år er det hundrede år siden, at han fik Nobelprisen i fysik. Det er en god anledning til at genoverveje, om ikke det giver mening for Danmark igen at forske massivt i atomkraft,« fortæller Mikkel Veje Rønsbo.
Regeringen lægger ikke op til at afsætte penge til forskning i atomkraft i deres nye reformudspil ’Danmark kan mere II’, der blev præsenteret den 19. april.