Regeringen har i oktober præsenteret et nyt klima- og luftudspil, og især et af udspillets tiltag har tiltrukket sig opmærksomhed; et totalt stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030. Men EU-lovgivningen på området står i vejen for en realisering af tiltaget, mener ekspert.
Da repræsentanter for regeringen i fællesskab med statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, den 9. oktober steg af en el-bus ved et busstoppested i København og præsenterede sit nye klima- og luftudspil for pressen, stod det hurtigt klart, at fremtidens firhjulede skal køre på grøn energi. Udspillet, der bærer navnet ”Sammen om en grønnere fremtid”, består af 38 tiltag, der alle har til formål at føre Danmarks fremtid i en grønnere retning. Blandt udspillets tiltag finder man blandt andet, at der fra 2030 ikke længere skal kunne sælges nye benzin- og dieselbiler i Danmark. Statsministeren kaldte det ved præsentationen selv for »en stor ambition«. Men måske er ambitionen netop en kende for stor.
Danmark lader i hvert fald ikke umiddelbart til at kunne indføre et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler uden resten af EU.
EU-lovgivning kommer i vejen
Gunni Mikkelsen, der er administrerende direktør i De Danske Bilimportører, hilser regeringens udspil velkommen og mener, at det kan have en stærk signalværdi overfor forbrugerne. Men han mener ikke, at et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler i Danmark umiddelbart kan realiseres. For at forstå hvad det skyldes, må vi kigge i retning af EU’s lovgivning om godkendelse af biler. I EU har man vedtaget et såkaldt typegodkendelsesdirektiv. Det vil sige, at man har bestemt en fælles standard for, hvilke biltyper, som for eksempel benzin- eller dieselbiler, der kan godkendes til at blive solgt. Derudover står der i direktivet, at når en biltype er godkendt i bare ét medlemsland, kan de resterende medlemslande ikke nægte at sælge den pågældende biltype.
»Så længe en bestemt biltype kan godkendes i ét EU-land, så er der ikke noget, vi kan gøre for at holde den ude af det danske marked«, fortæller Gunni Mikkelsen.
»Vi kan gøre andre ting for at gøre det mindre attraktivt at sælge benzin- og dieselbiler. Blandt andet i form af afgifter, men vi kan ikke decideret forbyde, at de bliver solgt«, fortsætter han.
Gunni Mikkelsen bakkes op af Peter Pagh, der er professor ved Københavns Universitet og uddannet jurist med ekspertise i blandt andet EU- og miljøret.
»Danmark har ikke alene kompetencen til den slags forbud, medmindre man melder sig ud af EU,« slår Peter Pagh fast og fortsætter:
»I EU har man reguleret, hvilke krav der skal stilles til biler. Hvis en medlemsstat som Danmark, af hensyn til miljøet, vil indføre strengere regler end dem, vi har vedtaget i EU, skal medlemslandet have en særlig tilladelse af Kommissionen. Men Kommissionen kan ikke give tilladelse, medmindre landet kan dokumentere, at der er en ekstraordinær miljøudfordring i det pågældende land«.
Og at Danmark skulle få en sådan tilladelse på baggrund af en særlig miljøudfordring, mener Peter Pagh ikke, at der er noget, der tyder på.
»Det mener jeg må udelukkes i Danmarks tilfælde«.
En fælles ambition i EU?
Som EU-lovgivningen er i dag, kan Danmark alene ikke sikre et stop for salg af benzin- og dieselbiler. Det næste spørgsmål synes derfor naturligt at være, hvorvidt det er sandsynligt, at EU vil ændre på loven. I så fald vil et samlet EU skulle blive enige om et forbud mod benzin- og dieselbiler, lig det den danske regering har lagt op til. Der er intet til hindring for, at man fra dansk side foreslår EU at ændre reglerne på området. Men er villigheden til grøn omstilling i EU generelt stor nok til, at man ville komme nogle vegne med et sådant forslag?
Ifølge Karin Pedersen ekspert i EU og miljøret er der faktorer, der taler for, at en ændring umiddelbart kan ske på EU-niveau, såvel som faktorer der taler imod.
»Helt grundlæggende taler EU’s klimamålsforpligtelse for, at man ændrer i lovgivningen [EU har igennem den såkaldte Paris-aftale forpligtet sig til at reducere sin udledning af de klimabelastende drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, red]. En forpligtelse som i hvert fald en del af Europa-Parlamentets medlemmer prioriterer,« fortæller Karin Pedersen.
»Hvad, der imidlertid taler imod, er blandt andet den europæiske bilindustri. For eksempel i et land som Tyskland er bilindustrien meget stærk, og en omstilling helt væk fra benzin og diesel kræver tid,« afslutter hun.
Hvad end man på længere sigt vil se et samlet EU følge det danske eksempel eller ej, så lader det til, at regeringens tiltag på nuværende tidspunkt blot må forstås som et signal. Som lovgivningen ser ud lige nu, er det i hvert fald ikke muligt at gennemføre et decideret forbud mod salg af benzin- og dieselbiler.