Foto: Marie Pastré
Lyden af en motor og sorte oliefedtede fingre, var det, der fik Michelle Delfs Bæk til at søge ind på uddannelsen som personvognsmekaniker. I dag kan man i ugedagene finde hende på Knud’s Auto og i weekender ved racerbanen som mekaniker. Hun er en af de kvinder, der vælger autobranchen til på trods af fordomme og dårlige undskyldninger og viser, at kvinder også kan være automekanikere.
En blå SAAB 92 fra 1962. Det var den bil, der åbnede Michelle Delfs Bæks øjne op for en verden af mekanik. Da hun er seks år, får hendes mor en ny kæreste, han er SAAB-elsker, og så har han gået på mekanikeruddannelsen. Han køber derfor den blå SAAB 92, og den lille Michelle hjælper til med at sætte den i stand.
»Jeg tror egentlig, det var, fordi jeg gerne ville bonde med ham, altså få et godt forhold til min papfar,« fortæller hun.
Arbejdet med bilen, olien på fingrene, komponenterne, der skal passe sammen, tænder alt sammen en ild i den seks-årige Michelle, og hun kan ikke lade være med at smile, når hun tænker tilbage.
»Det fedeste var, da vi fik den op at køre. For nu havde vi fjernet al rusten, vi havde samlet motoren, men den ville bare ikke starte. Det får vi styr på, og når man så sidder inde i bilen og kan få lov til at starte den, og den kører. Den der følelse, uh, jeg glemmer den ikke.«
Om cirka seks måneder får hun sit svendebevis som personvognsmekaniker samtidig med, at hun får et studenterbevis. Hun dystede sig frem til en plads til DM i Skills 2022, vinder af prisen Årets Lærling 2022 i Vejle Kommune og er blevet headhuntet som racerkørermekaniker til Insight Racing Denmark.
Men det som også gør Michelle Delfs Bæk til noget særligt er, at hun er kvinde. På landets autoværksteder er størstedelen nemlig stadig mænd.
Den lave lærling
Det var først mange år efter køreturen i den blå SAAB 92 og efter at brugt en stor del af sin fritid på biler, at Michelle forstod, at hendes interesse for mekanik ikke kun behøvede at være en hobby, men også kunne blive en hverdag.
»Jeg havde faktisk ikke tænkt på, at det var et erhverv, hvis skal jeg være ærlig. Og så prøvede man lidt praktik på efterskolen. Det her tror jeg faktisk godt, jeg vil, tænkte jeg så.«
Valget faldt på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, og da Michelle begyndte i august 2019, var det sammen med tre andre kvinder på uddannelsen EUX som personvognsmekaniker. Men tre blev hurtigt til to, og ikke så lang tid efter blev to til en. De to piger var ikke interesserede i den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, og Michelle var nu den eneste kvinde tilbage på årgangen.
I timerne på skolen blev der ikke gjort noget særligt ud af, at hun var den eneste kvinde. Det var først, da hun skulle finde en læreplads, at hun blev opmærksom på de fordomme og dårlige undskyldninger, der kan være i branchen.
Til at begynde med sendte hun 13 ansøgninger ud til alle værkstederne omkring Gadbjerg, Jelling, Give og Bredsten, og for hver af de 13 ansøgninger mødte hun personligt op i værkstedet for ikke at ende i bunken som endnu en lærlingeansøger. Men at finde en læreplads viste sig at være sværere end forventet. For eksempel blev det påpeget, at hun var for lav.
»Det er åbenbart fordi alle dem, der går på værkstedet, er relativt høje. Jeg kan også godt selv se det, for vores nye lærling, han er lige et stykke højere end mig. Hvis vi skal arbejde samtidig under den samme bil, så skal han enten gå langt ned i knæ, eller så skal jeg stå meget højt på tæer for at kunne nå, når han skal have den (liften, red) efter sin højde. Alligevel mener den 163 centimeter høje lærling, at det i praksis sagtens kan lykkes.«
»Det er jo en dårlig undskyldning, for så kan man jo fordele opgaverne, så det passer.«
Om det var håret, højden eller noget helt tredje, der var skyld i, at ingen af værkstederne meldte tilbage, var ikke til at sige. Det ændrede ikke på det faktum, at hun stadig manglede en læreplads. Hun sendte derfor også ansøgninger til værksteder omkring Middelfart i håb, om at der kunne være en plads til hende.
Kvinden på Knuds værksted
En dag ringer Knud fra Knud’s Auto. Det lille værksted på en villavej i Jelling manglede en lærling.
»Da jeg kom her hen, stod porten åben, så jeg gik ind og spurgte om, der var en mester et sted. Han stod henne i hjørnet og var ved at lave en aircondition. Så jeg fyrede jo bare løs. De skulle bare høre, at jeg kunne en lille smule i hvert fald.«
I dag er Michelle i lære på Knud’s Auto, hvor hun arbejder sammen sin mester, Knud, to svende og en enkelt fejedreng. Alle mænd. Og selv om de er flinke, går det ikke ubemærket hen, at Michelle ikke er ligesom dem.
»Der er også en intern joke her med, hvis en bolt sidder fast. Fordi jeg har det åbenbart med at spænde den godt til.«
At Michelles fysik er anderledes end sine kollegers er ikke nødvendigvis en ulempe. Det er efterhånden gået op for hende og resten af værkstedet, at der også er en styrke at hente i at være mindre.
»De fleste kvinder har ikke de her mandehænder med store tykke pølsefingre, som man siger, der ikke kan komme til nogen steder. Så kan jeg lige komme rundt, og jeg kan lige lægge mig på motoren og række om bagved.«
En fremtid som racerkørermekaniker
Det har længe været Michelles drøm en dag at kunne åbne sit eget værksted og kalde sig mester. Men efter at hun blev inviteret ind i racerkørernes verden som frivillig mekaniker, er ideen om en karriere som racerkørermekaniker begyndt at slå rødder.
»Det kunne være så fedt at være racerkørermekaniker. Der går du ned i den mindste detalje til vinkel, til flappen til aerodynamik til down-force, altså alting. Det er meget nørdet. Og jeg kan godt lide at være nørdet.«
Og ligesom på Knud’s Auto og på Syddansk Erhvervsskole er kvinder et særsyn. Men det holder ikke Michelle tilbage.
»For jeg har fået at vide, at kvinder er bedre, siger hun efterfulgt at et højt grin.«