Foto: Julie Øjerson Frederiksen
En amerikansk forsker undrer sig over, at Danmark er så lykkeligt et samfund uden den store tro på Gud, men mener, at det må skyldes danskernes sikkerhedsnet. De færreste danskere forbinder lykke med Gud, men for Emma fandt hun netop troen, da alt andet svigtede.
Emma er ikke i tvivl om, hvor hun dagligt finder sin personlige oplader til lykke-depotet. Det krævede en stor livskrise at finde vejen dertil, men det har været det hele værd ifølge Emma.
Danskerne praktiserer ikke kristendommen i særlig høj grad sammenlignet med andre kristne lande såsom USA. Den amerikansk sociolog Phil Zuckerman har kigget på dette element, fordi det undrede ham, at et så velfungerende og lykkeligt velfærdssamfund som Danmark er blevet etableret uden biblen som understøttelse. Ifølge en typisk amerikaner er det umuligt at bygge et samfund op uden Guds hjælp, men Zuckerman peger på, at danskerne er så trygge i deres tilværelse, at de ikke behøver en religion som sikkerhedsnet. Men hvad sker der så, når trygheden bliver fejet væk under os?
I Gentofte møder jeg den 47-årige direktør for et skuespilstudie, Emma, der ikke kunne forestille sig et lykkeligt liv uden nærheden af Gud.
Det er i dag 10 år siden, at Emma gik igennem den værste tid i sit liv. I slutningen af sin graviditet oplevede hun en lammelse i ansigtet og kroppen, som resulterede i et akut kejsersnit. Herefter har hun haft varige mén, og der går fem måneder, før lammelsen forsvinder. Samtidig bakser hun med et ægteskab, der er præget af både psykisk og fysisk vold.
Emma mister efter fødslen to af sine tætteste familiemedlemmer i løbet af et år, og dér begynder angsten at gribe fat. Hendes krop reagerer på de voldsomme traumer, som hun lever med, og lige så stille begynder hun at folde hænderne op mod himlen. På det tidspunkt opfatter hun ikke sig selv som værende helt troende. Hun mangler et tegn og noget medgang i livet, der viser hende, at lyset findes.
På visit i Mexico
Da verden ramlede omkring Emma, søgte hun mod sit ophav og væk fra kaos. Emma sad på en restaurant i Mexico med sin søn på to år og sin mor. Det er hér, hun er vokset op, men som 19-årig flyttede hun til Danmark. Mens en tjener ekspederer deres bord, spørger sønnen tjeneren på spansk,
»Hvor er lyset?«
Tjeneren svarer, at han finder lyset i sit hjerte.
»Nej, det er dig, der er lyset,« svarer sønnen.
Emma og hendes mor undrer sig over den mærkværdige samtale, men endnu mere mystisk bliver det, da de vender tilbage dagen efter, hvor tjeneren kommer direkte mod familien.
»Jeg lagde mærke til dig med det samme fra første gang, du kom ind. Jeg vil bare sige til dig, at Gud elsker dig«.
Imens Emma fortæller om episoden i Spanien, begynder hendes stemme at dirre. Tårerne triller ned ad kinderne, og hun skjuler øjnene bag håndfladerne før hun er klar til at fortsætte.
Emma får et tegn
Da Emma kommer hjem fra turen til Mexico, støder hun på Gud alle vegne. I fjernsynet, i radioen og i menneskerne omkring hende.
»Jeg var ude og gå en tur med en veninde i en park. Så fortæller jeg hende om alle de tegn, jeg har fået, og at der er noget med Jesus. Samtidig går vi forbi et gospelkor, som synger: JESUS, JESUS.«
Hun griner, mens hun fortæller det, som om at det næsten er lidt for godt til at være sandt. Men hun mærker det og tror på det.
Herefter begynder hendes kristne liv for alvor. Hun begynder jævnligt at komme i den kristne kirke, mærker Gud hver dag i alt hun gør, og hun mærker den nye kvalitet i sit liv. »Jeg har aldrig været lykkeligere, og jeg ville gå igennem det hele igen,« afslutter Emma og kigger ud af vinduet. Vejen har været lang og fuld af bump, men nu har hun fundet fred.
Vores kilde Emma har ikke ønsket at stille op med efternavn. LIXEN kender dog til kildens fulde navn.