UNG TIL UNG

Cykelhjelm: Hot or not?

Illustration: AI-genereret af ChatGPT

Får du “the ick,” når din date kommer rullende på jernhesten med en cykelhjelm på hovedet? Eller er det i virkeligheden et stort green flag at værne om sin sikkerhed?

Af Sara Engelbæk

Gruppen af 16-25 årige udgør den del af befolkningen, der kører mindst med cykelhjelm. Det viser tal fra Rådet for Sikker Trafik. Det er også denne gruppe, der har oplevet den mindste stigning i brugen af cykelhjelm, siden man begyndte at måle det. Men det overrasker vel ikke nogen. 

Jeg har cyklet med cykelhjelm hele mit liv. Måske med et par undtagelser i mine teenageår, hvor jeg gerne ville være sej. Men nu føles det som at køre i bil uden sikkerhedssele. Jeg føler mig nøgen uden den. Men jeg undrer mig over, at så mange af mine jævnaldrende ikke har det på samme måde. Så det har jeg sat mig for at undersøge.

Er det københavnersmart at cykle uden hjelm?
Hun bor i København, og jeg ved ikke, om det har noget at skulle have sagt. Jeg har en lille fordom om, at københavnere kører mindre med hjelm end folk på landet eller bare i en mindre by som Odense, hvor jeg selv bor. Sofia cykler hver dag i indre København, og ifølge hende er det kaotisk, især midt i myldretiden ned ad Nørrebrogade.

»Det kan godt være lidt noieren,« fortæller hun om hendes cykeltur til og fra Hovedbanegården, som hun dagligt cykler.

Sofia har overvejet at købe en cykelhjelm, efter hun er flyttet til København, men har dog ikke fået det gjort.

»Jeg føler, den er ret besværlig.« 

Sofia synes, at den er træls at slæbe rundt på, og hun er bange for, at den vil blive stjålet, hvis hun låser den på cyklen. Hun bekræfter min fordom om, at københavnere ikke gider cykle med cykelhjelm, men fortæller også selv om fordomme om folk, der gør netop dette. Jeg spurgte Sofia, hvad hun ville tænke, hvis en date troppede op med cykelhjelm på.

»Jeg ville synes, at det var et stort green flag, men jeg ville nok også have en for-
dom om, at han var en lidt følsom fyr. Så jeg ville måske være bange for, om han var lidt kedelig,« fortæller Sofia med en anelse skam i stemmen og fortsætter:


»Jeg ville aldrig tænke over, hvis en fyr ikke cyklede med cykelhjelm. Jeg ville mere tænke over det, hvis han gjorde.«

Cykelhjelmen som trend
Flere af mine venner er begyndt at cykle
med hjelm indenfor det sidste stykke tid. Jeg oplever, at den nye trend med racer-
cykler og cykling som sportsgren har gjort det til et look at cykle med hjelm. Men hvis man nu ikke er en hurtig Vingegaard på cykelstien, kan man så godt se sej ud med hjelm?

»Jeg kan godt nogle gange se folk komme cyklende med cykelhjelm og tænke ‘Ej det ser faktisk ret stilet ud’,« siger Sofia.

Hun beskriver en type med outdoorstil, rygsæk og en hurtig citybike. Men når hun selv cykler med hjelm, synes hun, at hun ligner et barn. Jeg spørger Sofia, hvorfor hun tror, at så mange unge cykler
uden hjelm.

»Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi kke har gjort cykelhjelmen sej nok end-
nu. Altså sådan cool agtig,« svarer hun.

Ifølge Sofia, der følger meget med på sociale medier, ville influencere måske
kunne påvirke trenden.


»Jeg tænker, at det på et tidspunkt bliver mere socialt acceptabelt og trendy,« siger
Sofia. Jeg håber virkelig, at hun har ret.

Challenge til Sofia
En af Sofias grunde til ikke at cykle med hjem inkluderer, at hun ikke har taget sig sammen til at købe en hjelm endnu. Derfor vil jeg gerne udfordre Sofia til at få købt sig en hjelm.


»Det skal jeg lige prøve at undersøge,« siger Sofia, og vi aftaler at tage vores læsere med på cykelhjelmshopping. Hvis Sofia holder sit ord, kan du på LIXEN’s Instagram og TikTok, inden længe, følge med i Sofias cykelhjelmseventyr.