Flora Galtt Frydendal studerer journalistik på fjerde semester og har selv oplevet, hvordan et colaforhold kan redde kærligheden. Som voksen skilsmissebarn har hun set sine forældre genfinde gnisten ved at bo hver for sig.
Forestil dig dette: du møder én, som er fantastisk, og du bliver forelsket. I er så vilde med hinanden, at I får bolig, papir og tyl på jeres kærlighed. Hvor er tanken om at dele alt bare romantisk.
Nogle år senere er nyforelskelsen afblomstret, men I elsker selvfølgelig stadig hinanden. Bare på en praktisk måde også. I knalder kun et par gange om måneden. I er sammen hver dag og deler alt; toilet, rengøringspligter, slikskuffe, fodvorter. Der er faktisk ikke et eneste sted, som bare er dit. Logistik har aldrig været sexet, men det fylder mere end alt det sjove som at tage ud at spise, weekendture, drikke vin, knalde.
I skændes ofte over små dumme ting. I kan ikke finde ud af det med hinanden. Det hele er ikke så romantisk længere, hvor blev I af?
Hvis du er skilsmissebarn – hvilket, der er på den gode side af 40 procent chance for – så har du helt sikkert haft en yderst ubekvem, kejtet og trist samtale med dine forældre ved middagsbordet, hvor de fortæller dig nyheden om, at mor og far desværre skal skilles. De siger måske ”Husk at det her ikke er din skyld. Det er os, som ikke kan finde ud af det”, som havde de læst op på, hvordan man trøster sine børn i en dårlig coming-of-age-film.
Jeg har ikke selv prøvet det, men noget derhen af:
Mine forældre flyttede fra hinanden for snart fire år siden, da jeg var 20 år gammel.
Først syntes jeg, det var latterligt, at de ikke bare blev skilt, nu de var i gang med at omlægge ægtepagten, og nu hvor de havde brugt så mange år af deres ægteskab på at skændes.
Hvorfor ikke bare rive plastret af og komme videre?
Men det var netop dét, der skulle til. Mine forældre flyttede fra hinanden i et bevaret ægteskab og etablerede et såkaldt colaforhold (COuples Living Apart). Nu er min mor flyttet tilbage til min far. Og de har det godt sammen. Har fundet gnisten igen. Finder styrke i hinandens forskelligheder.
»Den største grund til skilsmisse er, at gnisten forsvinder. Og det sker, når spændingen forsvinder. Med cola genintroducerer man nyhedsværdien, hvor man glæder sig til at se hinanden igen«, fortæller Thomas Markersen, som er psykolog i parterapi og kognitiv terapi.
Forelskelsens stille død
En forelskelse varer typisk mellem et par uger og et år. Så har hjernen og kroppen vænnet sig til oxytocinhormonerne – kærlighedshormonerne.
Når man bor sammen, går op og ned ad hinanden og gør mange af de samme ting, så kan man få aktiveret en søskendefornemmelse. Og så forsvinder lysten til sex.
– Thomas Markersen,
psykolog i parterapi og kognitiv terapi
Han fortæller, at geparder og andre rovdyr, der bor i samme bur i zoologiske haver, ikke parrer sig, fordi de tror, de er søskende. Er vi mennesker endnu engang blot dyr, som ikke er bedre end vores primitive instinkter?
Der kan være mange grunde til at man er i et colaforhold. Måske fungerer det bedst sådan, fordi man har hver sine børn. Måske ønsker ingen af parterne at flytte til en ny by. Økonomisk er det et helvede at blive skilt. Måske er det for stor en mavepuster at give op. Måske er det for at holde romantikken i live og undgå et sofa-sutsko-forhold, hvor man vrisser over opvasken. Eller måske er det – som i mine forældres tilfælde – sidste redningskrans inden skilsmissepapierne underskrives.
Vores generation er i en tilstand af at være kræsne og dårlige til at binde os. Det siger medierne, men jeg har også selv oplevet det. De voksne mener, at det har noget med ungdomskulturen og sociale medier at gøre. Overfladisk onlinedating, uopnåelige standarder og utallige valgmuligheder er helt sikkert en relevant faktor.
Men måske har det også noget at gøre med, at halvdelen af os er er vokset op i hjem, hvor kærligheden er brast og syv-syv-ordninger har fyldt mere end sunde kærlighedsforbilleder.
Fremtidens forhold
En undersøgelse af danske pars økonomi lavet af Nordea sidste år viser, at danskerne de seneste fem år er gået lidt mere væk fra at have fuld fællesøkonomi. Og det er især de yngre par, som har en mere adskilt økonomi, hvor de ældre generationer i højere grad har fællesøkonomi. Ifølge Danmarks Statistik bliver næsten halvdelen af alle gifte par skilt. I 2023 var skilsmisseprocenten på 41 – nogenlunde samme niveau som de sidste par årtier.
Er det den samme, ikke just romantiske, fremtid vi går ind i? Når man gifter sig, drømmer man jo ikke om en skilsmisse – man drømmer om honeymoon og et dejligt liv sammen. Men shit happens. Så er cola-forholdet måske i virkeligheden vores redning? Når vi alligevel er dårlige til at binde os, hvorfor så ikke bare gøre det halvt fra start? Blive kærester eller gift, og så bare blive boende hver for sig. Så har man papirerne, festen, løfterne, romantikken og et forhold som (halvdelen af gangene i hvert fald) ikke er dømt til døden? Eller er det en for pessimistisk måde at anskue kærligheden? Måske har tiderne bare ændret sig. Vi er blevet mere selvstændige og selektive.
Colaforhold kan være fremtiden – ikke fordi vi er dårlige
til at binde os, men fordi vi har fundet en ny måde at elske hinanden på.
Det fungerede for mine forældre. Måske kommer det også til at fungere for os.
