Illustration: NWM/Shutterstock.com
Nu er der gået et par uger siden kommunal- og regionsrådsvalget, og de mange historier om vindere og tabere af valget fylder i de mange store og små medier. Men en debat, man burde tage op mellem os journalister og journaliststuderende, er, om det rigtige ikke ville være at stemme blankt for at opretholde ens objektivitet og oprigtighed i et politisk landskab.
Måske er det starten på en glidebane ud i det store sorte rum af uoprigtighed. Alting starter i det små, dårlige vaner som gode. Måske er de, der har den indstilling, de samme mennesker, som rapser et stykke slik i Candy Mega Store eller de samme, som holder ud med deres kæreste i stedet for at elske. Jeg ved, at det er at sætte tingene på en spids, men hvor går grænsen?
Som journalister går vi meget op i at have en objektivitet iblandt svære emner, skæbner og politik. Men holdt du også din objektivitet, da du selv stod med valget? For at opretholde den objektivitet skal du oprigtigt også have den i hjertet. Så med din politiske overbevisning kan du være lige så kritisk over for dem, som du dybest set er enige med lige så meget, som du kan med de politikere, du ikke er enige med. Det er et spørgsmål, som, jeg tror, for mange journalister er svært at besvare, før man sidder og kigger sin egen overbevisning i øjnene. Jeg tror i høj grad, at det er svært at overbevise sig selv om, at man kan opretholde sin objektivitet, hvis du ikke er oprigtig i alle aspekter i dit liv.
Men det kan også være svært at være oprigtig, hvis man er forvirret omkring, hvad man tror på eller forvirret omkring, hvilken vej man skal gå. Forvirring er en svær størrelse og noget, som vi alle kender til og ser mange leve med, så det kan også være et stort krav at stille til sig selv – men et krav, som jeg mener, at vi bliver nødt til at leve op til. For som journalist har du en stor magt, og måske endda også større end de folkevalgte, der sidder på Christiansborg. Så er det vel ikke urimeligt, at der er store krav til os journalister.
På den anden side kan man stille spørgsmålet, om man som journalist ikke også skal have lov til at være et privat menneske med private holdninger, der ikke burde påvirke ens professionalisme. Men dygtighed, oprigtighed og objektivitet finder man først, når forskellene mellem ens professionelle og private liv udviskes.
Som den amerikanske forfatter James A. Michener sagde: “The master in the art of living makes little distinction between his work and his play, his labor and his leisure, his mind and his body, his information and his recreation, his love and his religion. He hardly knows which is which.”
Efter fem minutter i stemmeboksen med myldrende og forvirret tanker og en ubrugt kuglepen, trak jeg de knæhøje sorte gardiner til side og lagde mine urørte stemmesedler i boksen. Men med en tom følelse. For et spørgsmål sneg sig ind på mig – hvad tror jeg egentlig selv på? Satte du dit kryds som den professionelle eller som den private, eller er du et sted, hvor du er blevet mester i kunsten at leve?