Adam Bahij i forhaven til den ejendom, hvor han hver dag hejser flag og hænger skilte op. Foto: Helene Sadjadi-Munk.
De blafrende flag i vinden er blevet til hverdag for palæstinensiske Adam Bahij. Hver dag hejser han palæstinensiske flag som demonstration midt i en følelse af afmagt og sorg.
På en trafikeret vej i Odense er Adam Bahij i gang med at hejse palæstinensiske flag. Den kolde vind bider i huden, men til gengæld er vinden en fordel for flagene, som konstant holdes levende og udstrakte. Adam er omfavnet af en kufiya, et sort og hvidt sjal, som er samlet foran med et rundt pin med ordene »Free Palestine« og det palæstinensiske flag. Når man taler med Adam, mærker man hurtigt et varmt menneske, og bag de glimtende øjne og det venlige smil er en mand med stor tankestrøm. Adam Bahij er palæstinenser født i Libanon, og situationen i Gaza har vækket store følelser i ham.
»Jeg var officer i hæren i Libanon, og jeg har set alt, hvad der sker i Gaza, fordi jeg var soldat der. Jeg har set, hvordan børnene bliver dræbt. Det er mit land, mit folk, og jeg skal demonstrere,« fortæller Adam Bahij.
Ikke alene hejser Adam Bahij palæstinensiske flag. På stakittet hænger han bamser, der symboliserer døde børn i Gaza, og skilte med oplysninger om krigsramte Gaza.
»Jeg har brug for at gøre et eller andet. Jeg kan ikke nøjes med at se på, så når jeg hver dag hejser flagene og hænger skiltene op, er jeg med til at skabe opmærksomhed om situationen,« forklarer Adam Bahij, mens han korrigerer skiltene, så de passer i den rækkefølge, han ønsker.
Adam Bahij hænger skilte op som oplyser om krigsramte Gaza. Foto: Helene Sadjadi-Munk.
Stor opbakning – bare ikke i folketinget
»Danmark skal fordømme israelske krigsforbrydelser i Gaza, øge dansk bistand til Palæstina og arbejde for en politisk løsning på konflikten.«
Sådan lyder et borgerforslag fra den 30. oktober 2023, som blandt andet indebar regeringens arbejde for øjeblikkelig våbenhvile. Borgerforslaget er støttet af lige knap 80.000 danskere, men trods dette blev borgerforslaget den 19. december forkastet med 89 folketingsmedlemmer, der stemte imod. En beslutning, der stiller Adam Bahij målløs.
»Jeg har det meget, meget dårligt,« fortæller Adam med et rystende hoved og et lettere opgivende blik i jorden.
»Mine tanker kredser hver dag om krigen. Om hvordan jeg bedst kan hjælpe, og kommunikere med folk. En beslutning som denne har overrasket mig, men jeg må kæmpe videre.«
8 fra Enhedslisten og Alternativet stemte for, mens 14 folketingsmedlemmer hverken stemte for eller imod.
En brøkdel af de egentlige rædsler
Det har ikke været uden modstand, at Adam Bahij har demonstreret. En uge efter at han først begyndte at hejse flag og hænge skilte op, blev skiltene om natten malet over, og flagene blev taget ned.
»Jeg prøver at holde hovedet højt, men det berører mig selvfølgelig. Jeg anmeldte det til politiet, som kalder det en politisk konflikt,« fortæller Adam Bahij.
De oprindelige skilte, som Adam Bahij lavede, blev en nat malet over. Foto: Helene Sadjadi-Munk.
Han oplever dog i størst grad positive reaktioner fra folk, der går forbi. Han fortæller, at folk er åbne, og at de gerne vil snakke og blive klogere på, hvad der sker i Gaza.
»Jeg får beskeder og opkald direkte fra Gaza, som opdaterer mig om situationen, og det vi ser på medierne i Danmark fortæller kun en brøkdel af de egentlige rædsler. Det er blandt andet dét, jeg gerne vil med mine skilte,« fortæller Adam Bahij med et skilt i hånden om situationen i Gaza.
Ifølge Adam er de danske medier nemlig ikke lige så nuancerede som medier i andre lande, og det er også en af de sager, han portrætterer med sine skilte med ordene: »Danske medier fortæller ikke sandheden«.
»Min nabo er begyndt at se tyske nyheder, hvor konflikten i langt større grad afspejler virkeligheden,« fortæller Adam, mens han peger på boligblokken over ham, hvor naboen bor.
En håbefuld kamp
Langt væk fra Palæstina kan kampen for fred i Gaza synes uoverskuelig. Adam er bestyrelsesmedlem for et sted for palæstinensere, og han er aktiv i demonstrationer rundt i Odense, men den virkelige og personlige støtte finder han i sin familie.
»Jeg tænker meget på, hvordan jeg skal støtte mine børn, og det er på en måde også en støtte for mig. At mine børn har det godt,« fortæller han.
For Adam har konflikten nemlig sat dybe spor, som ikke blot har påvirket ham følelsesmæssigt, men også har haft mentale konsekvenser.
»Jeg har nogle gange mareridt, og jeg har været til psykolog flere gange, fordi jeg oplevede at blive ramt af akut stress eller sorg uden rigtig at vide hvorfor.«
De levende flag i den kolde vind bliver for Adam Bahij et modspil til situationen i Gaza. Selvom det hver dag er en indre kamp for Adam, er den udefrakommende støtte en stor motivation for ham, når han hver dag demonstrerer i forhaven, og mødes med skulderklap fra de forbigående.
»Når en dansker siger »god kamp«, giver det mig blod på tanden for det, jeg gør,« fortæller Adam Bahij efterfulgt af et anerkendende nik, mens han bevæger sig indenfor væk fra kulden.