Foto: Privat
DR’s nye serie, SEX med P3 er et ucensureret og intimt opslagsværk, der bogstaveligt talt tager både videografen og seerne med helt tæt på, men hvordan egentligt? Seriens intime rum opstår ikke af sig selv, og derfor har LIXEN sat personer på begge sider af linsen til at fortælle om deres oplevelser og medvirken i programmet.
Der snakkes fissens udseende, bodycount og følelsen af at få vodka-pik. DR’s nye seksualsatsning, SEX med P3, kommer ikke bare vidt omkring emnerne sex og krop – den kommer også helt tæt på. Holdet bag serien lægger ikke skjul på, at de er overraskede over de medvirkendes mod og engagement i forbindelse med optagelserne.
»Jeg har flere gange tænkt – det her afsnit bliver det nok en udfordring at caste til, og hver gang er jeg blevet overrasket«, fortæller Freja Dahl. Freja Dahl er tilrettelægger på episoderne om transkroppen, bodycount, kønshår og kommunikation i første sæson af SEX med P3.
Allerede da Freja Dahl kom om bord på SEX med P3-redaktionen, fandtes et massivt excel-ark med flere hundrede potentielle og interesserede medvirkende. Et ark som produktionen stadig læner sig op af, når de caster til programmerne. Ved hvert navn er der nedskrevet hvilke emner, den enkelte ønsker at deltage i. Herfra er det op til tilrettelægger Freja Dahl at føre castingen til hendes programmer helt i mål.
Motivation is key
Motivation er nøgleordet i castingprocessen. Det har for Freja Dahl været nemt at mærke, hvorvidt folk har ansøgt om at være med, fordi de fik færten af lidt ekstra followers til Instragramkontoen eller er kommet til at nævne ansøgningen overfor venner, der herefter har presset på. Freja Dahl mener, at de medvirkende skal være oprigtig motiverede af programmets budskab, ellers dur det ikke. Om de medvirkende, som endte i de færdige programmer fortæller Freja Dahl:
»De vil gerne være med til at lave det program, de selv har manglet«.
Hun fornemmer en ret aktivistisk tilgang fra deltagernes side. Flere af dem taler om deres ligegyldige og skraldede seksualundervisning, som noget de ønsker at gøre op med. De vil gerne være med til at skabe en mere virkelighedsnær informationsplatform om sex og kroppen. Men teamet bag serien var særlig nervøs for, om det kunne lykkes at finde repræsentanter for transkroppen.
»Jeg var selv nervøs for, om vi kunne finde deltagere til ’nøgen-delen’ i transkroppen, fordi vi her har med mennesker at gøre, der er i en mere sårbar krop end andre,« fortæller Freja Dahl.
’Nøgen’ er den del af programmet, hvor man møder deltagerne anonymt og helt nøgne i en kulisse, der bedst minder om et hjemligt soveværelse. Her filmes deltagerne kun fra kravebenene og ned. I samme kulisse blev Freja Dahlss nervøsitet gjort til skamme. Der var nemlig masser af deltagere, som var klar på at vise deres kroppe frem, og nøgenoptagelsene af transkroppen var for Freja Dahl blandt de bedste, hun lavede.
»De her deltagere har i højere grad end de fleste skullet tage stilling til deres egen krop, og det kan virkelig mærkes på, hvor reflekterede de er i deres svar,« fortæller tilrettelæggeren.
Det kan mærkes, at deltagerne har haft brug for den repræsentation af transkroppen, de selv er med til at videregive nu.
»Det er den aktivistiske motivation, der gør, at vi overhovedet har kunnet lave det her program,« uddyber Freja Dahl.
En pik er en pik
»Dette program er meget eksplicit. Det kan virke stødende på nogen. Nu er du advaret«. Sådan starter alle afsnit af SEX med P3. Programmet er eksplicit på mange parametre, hvor sproget er et af dem. Tingene pakkes ikke ind, en spade bliver kaldt for en spade, og en pik bliver kaldt for en pik. Freja Dahlhar selv nogle bud på, hvordan man rammer g-punktet for den gode kommunikation på en produktion som denne.
Freja Dahl mener, at de har haft succes med at lade det bramfrie sprog gennemsyre optagelserne såvel som redaktionsmøderne. Det kan ikke nytte noget at skifte til et slips- og skjorte-sprog, fordi man pludselig sidder i et mødelokale med sine kollegaer, forklarer hun. Freja Dahl synes selv, det har virket som det mest naturlige, fordi alt andet også ville stride imod hele programmets budskab. Men når det er sagt:
»Jeg tror nok, at nogle har fået sig lidt af et chok, da de trådte ind på sådan et redaktionsmøde«, griner Freja Dahl, der før har set folk få kaffen galt i halsen, når de først stifter bekendtskab med den frie tone.
Onani i hjemmefutter
»Noget jeg har lært af den her produktion er, at hvis du vil vide noget, så må du også spørge«, forklarer Freja Dahl. Men derfor kan selv en erfaren tilrettelægger blive udfordret til tider.
Under optagelserne til afsnittet om ’Fissens Orgasme’, havde produktionen fået kontakt til Nanna på 22 år, som efter aftale havde inviteret holdet hjem til hende for at følge med i, hvordan hun giver sig selv en orgasme. Kulissen var Nannas eget værelse, hvor hun helt afslappet i hjemmefutter og hættetrøje går i gang med at onanere:
»Værelset var ikke særlig stort, og vi kunne derfor ikke være mere end et kamera derinde. Vi skal jo helst have scenen fra flere vinkler. Der må jeg lige overvinde mig selv for at sige, fantastisk Nanna, og kan vi så lige tage den igen. Hvilket vi gjorde hele tre gange«, siger Freja Dahl smilende.
Det kan føles som et helt vildt krav at stille, men det vigtige her er dialogen. Holdet bag produktionen spurgte, og Nanna sagde ja.
For Freja Dahl er det først blevet akavet, hvis hun ikke var direkte i sine spørgsmål. På den måde er det eksplicitte sprog med til at skabe et tryggere rum, fordi præmissen er klar og tydelig for alle.
Velkommen på set
På optagelsesdagene er der meget, som skal spille, og derfor kører de også en stram rollefordeling på set. Som oftest er de tre. To tilrettelæggere, hvoraf den ene er fotograf på dagen, og en tredjemand, der så styrer monitor plus diverse tek-ting. Hvis Freja Dahl er tilrettelægger, er det også hende, som har den primære kommunikation med de medvirkende:
»Hvis ikke vi deler det op på den måde, kan der pludselig opstå situationer, hvor foto vil komme til at spørge mig, om jeg kan få ham/hende/de til at svare anderledes, og så står man der og snakker om den medvirkende i tredje person. Det er ikke nice«.
Freja Dahl stiller spørgsmålene og vil så undervejs henvende sig til sine kollegaer for at spørge, om de har noget at tilføje. Det er efter hendes mening en mere respektfuld måde at gøre det på.
Og vil man have oprigtige svar på svære spørgsmål fra sine medvirkende, må man også selv være parat til at åbne op for posen, siger hun. Men hun vil aldrig beskrive det som en bytte, bytte lagkage transaktion, det er aldrig noget for noget. Alligevel er det blevet mere naturligt for hende at dele mere ud af sig selv, end hun normalt ville på set:
»Normalt ville jeg ikke finde det relevant at nævne, men her hører jeg oftere mig selv dele ting som – Jeg er selv til piger, så jeg kan godt lidt sætte mig ind i det der, eller lignende«.
Sørg for bagdør og bagkant
Bagdør, time out, stopknappen, ja kald det hvad du vil. Der er ikke noget, som skal være mere klart end, at de altid kan sige tak for i dag, tage deres tøj og gå:
»Hvis du ikke har lyst til at svare, går vi bare videre, men sig til hvis vi skal stoppe, eller hvis videografen kommer for tæt på, eller hvis du pludselig synes, vi filmer fra en underlig vinkel«, fortæller Freja Dahl som et eksempel på en samtale med deltagerne.
Der skal altså være mulighed for at trække stikket, hvis man lyster. Det er selvfølgelig noget, der bliver sværere, jo længere de kommer i processen. Når udgivelsen først er ude, så er den ude, og det kan da også godt give anledning til bekymringer. »Hvad hvis nogen fortryder«? Hun nævner selv, at det absolut er noget, hun har frygtet, men indtil videre har ingen råbt højt. For hende hjælper det meget at have snor i hendes medvirkende op til og efter premieren på et program.
Alle hovedpersonerne fra afsnittene får tilbuddet om hjælp til gennemlæsning af det minefelt, der hedder et Facebook-kommentarspor. Her kan det være rart at have folk til at sortere de værste af internettets trolde fra. På selve premieredagen bikser teamet bag produktionen for det meste en solid tillykke-med-det-besked sammen og sender afsted. Det er en god måde at tage temperaturen på deres følelser omkring det færdige produkt.
Freja Dahl mener ikke man skal være så berøringsangst for det intime og personlige, men derimod møde det med en oprigtig nysgerrighed. Denne produktion har især været lærerig på netop det punkt.
Nor på en mission
Endnu en deltager er Nor, som vi sætter i stævne under Harbo Bar’s marquise på Blågaardsgade i København. Det er blevet ugens sidste arbejdsdag for Nor, og det kalder på en flaskeøl. Her har Nor har sagt ja til at snakke med LIXEN om hans oplevelse som medvirkende i SEX med P3.
Selv er Nor vokset op med en ret ensformig fortælling om transkønnethed. Det var tæt på en ’mission imposible’ at støve information op på emnet, foruden enkelte amerikanske youtubere, der alle havde samme binære fortælling om deres transformation. Altså at gå fra mand til kvinde, eller modsat. Af samme grund greb Nor chancen, da han så DR søgte deltagere til afsnittet om transkroppen:
»Efter min topoperation føltes min krop mere som min egen, og alligevel var det underligt for min hjerne at se på mig selv i spejlet. Det var bare så indlært for mig, hvordan en krop skal se ud«, fortæller Nor, der blandt andet gerne vilvise et bredere billede af transspektret igennem programmet.
Første dag er altid svær
Første optagedag for Nor foregår nede i nøgenstudiet. Det var nok de optagelser, han havde gruet mest for. Første gang han smider badekåben og træder ind i frame, går der også en skræmmende tanke igennem hans hoved:
»Det her sker faktisk, og det kommer til at kunne ses af alle«, gengiver Nor..
Det at være nøgen på set, var langt mindre angstprovokerende end frygten for det færdige produkt. Stemningen på produktionen var det, som fik ro på nerverne. Han følte sig i kontrol og nød, hvordan de udforskede emnerne meget organisk:
»Sagde jeg noget spændende om et specielt emne, så dykkede vi bare dybere ned i det, også selvom det ikke relaterede sig til afsnittet om transkroppen«.
Forfængelig men fuld af tillid
Den pokkers forfængelighed. Selvom Nor havde taget den aktivistiske hat på, trænger den skide forfængelighed sig alligevel på. Selv midt i en hjertevarm svømmehals-scene, hvor der snakkes selvaccept, pipper den også frem:
»Ser jeg okay ud, når jeg sidder sådan her. Lyder jeg klog nok, når jeg snakker, og forklarer jeg ting godt nok«, siger Nor.
Han mener, det kan være svært at komme udenom de tanker, men jo mere man deler ud af sit inderste, jo mere opmærksom bliver man på, at det skal formidles rigtigt. ’Rigtigt formidlet’ kan jo være en subjektiv sag, men Nor har på intet tidspunkt tvivlet på redaktionens evne til netop det. Men hvordan er den tiltro så opstået?
»De har hele tiden været tæt på. Når de sagde ’du kan bare ringe med stort og småt’, så mente de det faktisk«, siger Nor, da han skal forsøge at forklare den store tillid, han har til SEX med P3 redaktionen. Derfor har Nor også indvilliget i at medvirke i sæson 2. Denne gang som hovedperson i afsnittet ’Nøgenbilleder’.
Hadbeskeder, stolte mødre og endnu en nøgenscene til Nor
Efter første sæson er det klart blevet nemmere for Nor at være fri foran kameraet. Han forklarer, hvordan Freja Dahl, som også er tilrettelægger på dette program, filmer ham hjemme i hans seng, imens han fuldstændig uberørt tager nøgenbilleder af sig selv. ’Just another day at the office’ kunne man tænke, men trods en øget selvsikkerhed foran kameraet, er nervøsiteten for det nye program også vokset.
Det er folks reaktioner, der bekymrer ham. Der er, som Nor selv beskriver det, nogle fuldstændige sindssyge mennesker på internettet, som brutalt og uden hæmninger vil kunne kommentere meget ufølsomt på afsnittet. Her finder han stor tryghed i DR’s monitorering af deres Facebook-feed:
»Jeg ved, de sletter kommentarer, der er hadfulde, men de svarer også rigtig informerende på folks spørgsmål til emnerne. Det er rart at vide, at man ikke skal stå med det selv«.
Når det er sagt, så er det stoltheden, som fylder mest hos Nor. Han er stolt over sin aktie i den færdige programserie, men også over den gode respons sæson 1 allerede har høstet:
»Folk der skriver, at det er et godt program, og hvordan deres egen datter også har fået en topoperation, så de synes, det er så dejligt at se os stå frem. Altså normalisere det. Ærligt det er jo så cute. Det gør mig stolt«.