Foto: Mads Lending
Mens den teknologiske udvikling buldrer afsted, er der stor frygt blandt journalister og studerende for, at de om lidt står efterladt tilbage. Men med sin nye bog ’Sådan forandrer automatisering medierne’ håber Andreas Marckmann Andreassen, at han kan gøre det mere overskueligt at følge med.
I mediebranchen har vi en elefant ude i redaktionslokalerne. Der sker nemlig en stigende grad af automatisering. Den 14. september 2020, udkom bogen ’Sådan forandrer automatisering medierne’. Med bogen håber journalist Andreas Marckmann Andreassen at kunne flytte samtalen fra at robotterne kommer og tager vores jobs, til at se på hvilke kompetencer journalisterne bør tilegne sig for at kunne være med i den teknologiske udvikling, medierne allerede er ved at gennemgå.
Andreas Marckmann Andreassen mener dog ikke, at alle nu skal lære at programmere. Han vil aldrig tale folk fra det, hvis de har interessen, men det er vigtigere at have det, han kalder: ’grundlæggende dataforståelse’.
»Grundlæggende dataforståelse handler om at være forberedt på noget uforudsigeligt. Det er dét, som er svært ved innovation. Du skal være klar til noget, men du ved ikke, hvad det er.«
Når det kommer til grundlæggende dataforståelse, så skal journalister gå fra at have en basal forståelse for it og internettet til at kunne bruge algoritmer og tekniske værktøjer, til at gøre deres arbejde lettere. Men vi skal ikke nødvendigvis kunne kode algoritmerne og værktøjerne selv.
»De fleste journalister er nysgerrige af natur, så for rigtigt mange er det slet ikke så skræmmende. Det er vi sådan set vant til,« siger Andreas Marckmann Andreassen og fortsætter:
»Det er sådan set et grundvilkår i mediebranchen. Det svære handler bare om at vide hvor man skal starte henne.«
I bogen giver Andreas Marckmann Andreassen sit bud på en tjekliste, så man kan se på, hvordan det ser ud med ens egen grundlæggende dataforståelse, og hvor man måske skal opdatere sin viden.
| Andreas’ checkliste til dataforståelse ☐ Jeg forstår, hvad kode er (selvom jeg ikke kan læse det,) og hvordan internettet virker ☐ Jeg forstår, hvordan algoritmerne på nettet- fx hos Google eller Facebook virker. ☐ Jeg forstår, hvordan computere tænker (computational thinking). ☐ Jeg forstår, hvad struktureret data er, og hvordan det skal struktureres, for at en maskine kan læse det. ☐ Jeg forstår, hvad automatiseret journalistik er. ☐ Jeg forstår hvilke dele af mit arbejde som måske kan automatiseres og hvorfor. ☐ Jeg kan navigere i regneark, forstå og analysere data præsenteret i det format. ☐ Jeg kan selv strukturere data- fx i et regneark- så en maskine vil kunne læse det. ☐ Jeg kender og kan bruge værktøjer, som kan hjælpe med nogle af de repetitive eller uoverskuelige opgaver i mit arbejde. ☐ Jeg forstår, hvordan de algoritmer, jeg møder, og de værktøjer, jeg bruger, kan påvirke kvalitet og etik negativt i mit arbejde- og jeg tager de nødvendige forholdsregler. |
Vi skal undgå begrebet robotjournalistik
Ifølge flere af de eksperter, Andreas Marckmann Andreassen har talt med forud for bogen, er udtrykket ’robotjournalistik’ både skadeligt og misvisende. Det afsporer debatten ved at lede tankerne hen på maskiner, der kommer og tager vores jobs.
I stedet valgte Andreas Marckmann Andreassen termerne ’automatisering’ eller ’automatiseret journalistik’.
»Det er ikke et ideelt begreb, men det er det mest præcise,« fortæller Andreas Marckmann Andreassen, der ellers mere end en gang har åbnet en flaske rødvin og forsøgt at finde et bedre navn.
»Det er et langt ord, automatisering. Det ville være fedt at have et andet. Så hvis der er en læser af LIXEN, som kommer op med det geniale begreb, så vil jeg gerne udlodde to flasker sur vin,« siger Andreas Marckmann Andreassen med et skævt smil.
Til bogen har han opfundet begrebet ’den journalistiske værdikæde’, der dækker over den redaktionelle produktions faser, fra idé til, feedback fra slutbrugeren. Når Andreas Marckmann Andreassen siger, at automatisering er det mest præcise, er det, fordi der bliver automatiseret i alle led af den journalistiske værdikæde.
I idéfasen kan det for eksempel være en algoritme, som spotter tendenser på de sociale medier, mens det i distributionsfasen kan være algoritmebestemte forsider til slutbrugeren.
Frygten for fremtiden
’Sådan forandrer automatisering medierne’ kan altså hjælpe med en vej ind i noget af det, som mange journalister frygter allermest.
I 2018 præsenterede Dansk journalistforbund undersøgelsen ’Fagenes fremtid’. Undersøgelsen viste, at 64 % af journalisterne var overvejende eller helt enige i at være bekymrede for fremtidsudsigterne for journalistfaget. Af de samme adspurgte var 50 % overvejende eller helt enige i, at de frygtede for deres egen fremtid i branchen.
Samme undersøgelse pointerede samtidigt, at kun ganske få havde søgt efteruddannelse inden for områder, som kunne hjælpe med at få en bedre dataforståelse. For topscoreren på over 27 %, var efteruddannelse inden for sociale medier, mens ’analyser og/eller behandling af data’ tog en 13. plads med 8,5 %. ’Brug af robotter i journalistik eller kommunikation’ kom ind på en 23. plads med 3 %, og kodning er helt nede på en 28. plads.
Tine Johansen, forperson for Dansk Journalistforbund, udtaler sig varmt om bogen. Hun håber, at både medlemmerne og mediehusene nu bedre kan forstå, hvad automatiseringen handler om. Og at de vil vælge at prioritere ikke bare mere efteruddannelse, men også efteruddannelse, som styrker kompetencerne inden for dataforståelse.
LIXEN har henvendt sig til Tine Johansen for at høre, om Dansk Journalistforbund har nogle planer om at udvide kursuskataloget, så studerende også kan få kompetencer inden for automatisering og få hjælp til en bedre dataforståelse.
»Jeg synes, det vil være en god idé at invitere Andreas (red. Marckmann) eller en af de andre, som ved meget om det, til at give overblik over, hvad det er for nogle forskellige discipliner, som er gode at kunne,« fortæller Tine Johansen eftertænksomt og fortsætter:
»Derefter kan man lave nogle moduler i de forskellige kategorier og retninger, som man kan dygtiggøre sig i.«
Fremtidigt samarbejde
Chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, er også helt enig med Andreas Marckmann Andreassen i, at det er meget vigtigt med en god dataforståelse. Det er nemlig fundamentet for at kunne snakke sammen med udviklerne og udnytte potentialet i medierne.
Netop dette har Peter Bro, centerleder ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, på tegnebrættet. Han fortæller, at der bliver arbejdet på, om der kan blive skabt en tech-journalist kandidatlinje. Derudover bliver der også arbejdet på at skabe et samarbejde mellem de journalistiske kandidatuddannelser og andre uddannelser på universitetet. »Tanken er simpelthen at vi ved at føre nogle forskellige faggrupper sammen, får skabt muligheden for at få lavet nogle nye typer virksomheder, nogle nye produkter, nogle nye arbejdsprocesser, som kan være til gavn og glæde for mediebranchen.«