FOKUS

Analyse: Derfor er USA mere splittet end nogensinde før

Foto: Freya Helmersen


Med præsident Donald Trump er USA blevet polariseret som aldrig før, og med Black Lives Matter-bevægelsen ser vi et vendepunkt i amerikansk racepolitik. Bevægelsen har vakt vrede hos hvide, højreorienterede vælgere og kampen mellem disse to fløje, har haft stor indflydelse på valgkampen.

Det amerikanske valg nærmer sig og nationen er mere splittet end den længe har været. De mange demonstrationer, som er opstået i kølvandet på drabet af George Floyd, har skabt et stærkt fællesskab blandt millioner af BLM-støtter. Dette vil mange betragte som en god ting, men det er dog ikke kun fællesskab, der kommer ud af demonstrationerne. En bestemt konsekvens ved BLM-demonstrationerne er den hvide modreaktion, som kaldes White Backlash. 

Man så første gang White Backlash-fænomenet i 1963 under Kennedy administrationen. Kennedy præsenterede The Civil Rights Act, som var et lovforslag, der skulle forbedre afroamerikaneres rettigheder. Dette lovforslag fik modvind af en gruppe hvide, reaktionære personer fra middel-, og arbejderklassen. Disse folk følte, at de blev ofte for den afroamerikanske kamp for lige rettigheder, og de begyndte at kæmpe imod. Hermed var fænomenet White Backlash født.

White Backlash og Black Lives Matter

Fænomenet er genopstået i forbindelse med BLM-demonstrationerne. Siden drabet på George Floyd har demonstrationerne i Portland, fået hvide, højreorienterede Trump-tilhængere til at reagere med moddemonstrationer. Eksemplerne er mange, man kan for eksempel se en video, som The Telegraph lagde ud på nettet den første september. Her kører Trump-tilhængere en bil ind i en menneskemængde, og tilsprøjter BLM-demonstranterne med peberspray. 

Retorikken fra de højreorienterede lyder på, at BLM-protester er voldelige og skaber kaos. Da en højreorienteret, hvid amerikaner blev skudt i Portland, blev det brugt som et argument til at underbygge Trump og de højreorienteredes påstande om voldelige demonstrationer.  

Dog er langt størstedelen af BLM-demonstrationerne fredelige. I The Guardian kan man læse, at 93 procent af BLM-demonstrationerne har været fredelige og ikke forårsaget skade på folk eller ejendom. 

De resterende syv procent, er dem som republikanerne bider mærke i. Trumps strategi forud for valget har været at fordømme enhver handling, som protesterne har ført med sig. Han prøver så vidt muligt at ændre narrativet om sig selv, så debatten ikke kommer til at handle om hans håndtering af coronapandemien. Eksempelvis bruges episoden, hvor en højreorienteret, hvid amerikaner blev skudt i Portland som argument for at BLM-protesterne var voldelige. 

I perioden med optøjer har der været flere kontroversielle drab afroamerikanere. Eric Garner blev kvalt i New York, Breonna Taylor skudt i Louisville og det samme blev David Mcatee. Hvert drab er benzin på det politiske bål. 

I juni erklærede Trump sig selv for præsident af lov og orden. Siden da, har han prøvet at overbevise hvide vælgere om at plyndringerne, volden og nedbrændingerne sker i byer, hvor demokrater sidder på magten. 

Polarisering i USA

Francis Fukuyama, som er amerikansk politolog og forfatter til “Historiens afslutning og det sidste menneske,” gæstede den 15. september Clement Kjersgaard i det nye talkshow, “Clement kalder Jorden.” 

Her fortæller Fukuyama, at polariseringen er nået til et punkt, hvor partierne nærmest ikke regner deres modparti og modkandidater for mennesker. Partierne er blevet ligeglade med fornuft, forpligtelse og samfundssind. Alle kneb gælder i kampen om det næste præsidentembede.

Den samme polarisering ses i befolkningen. Nan Whaley, borgmester i Dayton i Ohio, gæstede også “Clement kalder Jorden.” Hun fortæller, at for 40 år siden ville 33 procent af amerikanere ikke synes om, hvis deres børn giftede sig med en som stemte på det modsatte parti. I dag er det tal oppe på mellem 80 og 90 procent. 

Bye bye baby-boomer 

Racepolitik i USA er ved at tage en drejning. En stor del af demonstranterne i BLM er unge mennesker. Det er det første år, hvor baby-boomers ikke er majoriteten af vælgerne, hvilket vil betyde at valget vil blive domineret af vælgere under 40 år. 

Herudover falder procenten af hvide amerikanerne ifølge United States Census med 9,5% i løbet af de næste 40 år. Det er den eneste etnicitet, som skrumper alt imens andre etniciteter vokser ekstremt hurtigt. I The Economist fortæller Bill Frey, at dette naturligvis vil betyde, at vælgerskaren bevæger sig væk fra hvide baby-boomers og over til multietniske millenials og generation z’ere. 

De amerikanske borgere stemte på racepolitik som det største politiske problem i USA. Ifølge meningsmålinger, som blev udført af Gallup i perioden omkring George Floyds død, er 19% af amerikanerne enige i, at racepolitik er det vigtigste politiske fokus i USA. Det er det højeste tal siden 1968, hvor Martin Luther King Jr. blev skudt. 

USA’s demografi ændrer sig, og dette kan være et vendepunkt i amerikansk historie. Black Lives Matter har taget verden med storm, og én mands død har skabt en kædereaktion af demonstrationer, som har haft og til stadighed har stor indflydelse på årets præsidentvalg.