DEBAT

Alle bør have en hadeliste

Illustration: Alena Nv/Shutterstock.com

Jeg har en hadeliste under noter på min telefon, som jeg opdaterer jævnligt. 

Den indeholder både madvarer, specifikke ord, navne på offentlige personer og lidt mere abstrakte ting, som f.eks. koncepter. Alt sammen ting der på en eller anden måde provokerer mig, eller som jeg har en holdning til. En stærk og kritisk holdning kan du formentlig gætte dig til. 

Jeg ved det godt. Det er kontroversielt. I kølvandet på pandemien har vi måske mere behov for at dyrke de positive ting efter en lang periode med isolation, smittekæder og nedlukning. Det kan være, at det virker fjollet at lave en liste med ting, man hader. Måske tænker du; hvorfor skal man omgive sig med mere negativitet end højst nødvendigt? Er vi ikke alt for eksponeret for dårlige nyheder? Er vi ikke for stressede og kede af det i forvejen? Jo. Måske.


Men når det så er sagt, så ser jeg ingen anden løsning end at konstruere en liste med de ting, man hader. For måske kan det negative vendes til noget positivt.

Personligt blev min egen hadeliste oprettet tilbage i sommer, hvor jeg ikke led det store tab socialt. Det var varmt, jeg var blevet optaget på drømmestudiet, og corona rumsterede kun engang imellem i baghovedet. Alt var godt på flere parametre. Men midt i lykkerusen måtte jeg alligevel zoome ind på noget, der provokerede mig. Jeg havde behov for at italesætte de ting, jeg ikke kunne – og kan – udstå, uden at blive misforstået.

Heraf udsprang den famøse hadeliste – listen med alle de ting, der irriterer mig.

I mine øjne kan den evige positivitet blive lidt for banal i længden, og det er derfor jeg sætter pris på at dyrke det negative. Der er noget befriende ved at svælge i brokkeriets mudderhul. Men jeg ved også, at det er irriterende, hvis ens ven eller forælder brokker sig over noget. Den evige klagesang er ikke super charmerende at høre på, især når man har hørt den mange gange før.

Det er derfor, jeg er fortaler for et hjemmelavet katalog af elementer, der sætter dit pis i kog.

Hadelisten er en anden måde at håndtere negativiteten på. Jeg kan snildt sende lydfiler til diverse gruppechats eller ringe nogen op med den skjulte agenda, at jeg skal sætte gang i en kaskade af negative bølger. Kun med det formål, at det skal munde ud i en forløsning af en art.

En verbal forløsning. 

Men hvem hjælper det, andre end mig selv?

Jeg behøver ikke nødvendigvis et publikum, men jeg behøver et frirum. Efter min opfattelse kan listen blive kategoriseret som et redskab, hvorpå man bliver et mere optimistisk menneske, når man får afløb for de ting, man hader. 

Det er det smukke ved hadelisten. Den kan rumme de mest random ting, som du af den eller den anden grund ikke kan fordrage, men du behøver ikke at forklare dig. Du skal bare notere dem ned. Og opdatere listen løbende. Og måske dele dem med dine venner. 

Den nysgerrige læser vil måske sidde tilbage med spørgsmålet: Hvad står der på Annas hadeliste?

Jeg kan sige så meget, at den spænder bredt fra life coach uddannelsen til tun i vand. Resten af listen må forblive i det uvisse.

Til gengæld er jeg sikker på, at det er fællesnævneren for alle listerne: din liste kan måske fornærme nogen, men det er ligegyldigt, for du behøver intet publikum. Du behøver bare dig selv og din elskede hadeliste <3