BRANCHEN

Algoritmer fravælger væsentligt indhold

Facebook tvinger medier til at fravælge væsentligt indhold, lokke med rubrikker og fjerne dem, hvis ikke brugerne kommenterer, liker eller deler. »Vi kan jo se, at der er en masse artikler, som folk er interesseret i, men måske ikke vil kommentere særlig meget på. Dem går de altså glip af i dag” lyder det fra Ekstra Bladets SoMe-redaktør, Philip Thomsen.

Hver søndag kan enhver med adgang til DR følge med, når Jonathan Spang med ironiske undertoner uddeler ’Den omvendte Cavling’  til et stykke journalistik, der »måske ikke har mulighed for at vinde den rigtige Cavlingpris, men som stadig er formidabelt.«

Her har komikeren udkåret Ekstra Bladet til vinder af den gyldne statuette 19 gange ud af de i alt 32 afsnit af satireprogrammet ’Tæt på Sandheden’.

Det kan selvfølgelig være sjovt, og lige så sjovt er det, når der grines af statsminister Lars Løkke Rasmussens presserende rolle som sin kones bisidder til fyringssamtalen eller andre politiske afsløringer.

Begge dele ville ikke have været foruden det tabloide medie Ekstra Bladet, og uanset hvilken vej Cavling-prisen vender, er de blevet belønnet både for deres underholdende og væsentlige artikler. Kendt  er de måske også for deres lokkende rubrikker på Facebook, som til tider bliver anklaget for clickbait og skuffende indhold, hvis man tager et kig på kommentarsporet i nogle af deres opslag. Eksempelvis på deres opslag ’Kender du iPhone tricket, der går verden rundt?’ med delingsteksten: ’Her er tricket, der begejstrer iPhone brugere over hele verden’.
En af de mest likede topkommentarer i Facebook-tråden er: ’Clickbait, hold spaceknappen inde og ryk med den. Det har man kunne lige siden iPhone 5 -.-’. Dette er skrevet af en følger ved navn Pawii Schultz Henningsen.

Men brugen af de omdiskuterede rubrikker og skuffelsen, der kan følge er misforstået, da der ikke tages højde for spillereglerne på Facebook. Det fortæller redaktør for Ekstra Bladets sociale medier, Philip Thomsen, der har et meget klart formål med avisens brug af det sociale medie og understreger, at de ingen interesse har i at lave clickbait.

»Det giver ikke mening at lave clickbait på Facebook på grund af den måde, som algoritmer fungerer på. Algoritmen måler på læsetid, og det er en utrolig vigtig faktor. Hvis folk klikker ind på noget, bliver skuffet og så klikker væk igen, så tæller det imod opslaget. Så bliver det ikke spredt. Det registrerer algoritmen som spam, eller noget folk ikke er interesseret i. Så det er ikke med vilje, hvis vi laver decideret clickbait. Men vi vil selvfølgelig gerne have folk over på Ekstrabladet.dk., så vi fortæller dem ikke hele historien,« siger han.

Algoritmens censur
Algoritmer er et komplekst begreb, men i denne forstand er det den opskrift, hvorpå Facebooks newsfeed vælger og vrager opslag. Det vil sige, at opslag skal opfylde nogle bestemte kriterier, og så vil algoritmen sortere opslagene efter den bestemte algoritme.

Forståelsen af clickbait strider derfor imod logikken bag mediets mission om at få læseren ind på avisens hjemmeside, når de risikerer at tabe læseren til skuffende rubrikker. Philip Thomsen påpeger, at det ikke er deres indtryk, at læserne generelt skulle være skuffet over Ekstra Bladets opslag, men forklarer, at de positive holdninger ikke giver sig til kende i lige så høj grad.

»Det er typisk de negative, der ytrer sig i kommentarsporet. Folk har det med at være kritiske, når de kommenterer noget på Facebook, men der er også en masse positive kommentarer.«

På redaktionen viser redaktøren en liste af artikler på sin computer, som er blevet publiceret på Ekstra Bladets hjemmeside. Hver dag vælger og vrager han mellem de artikler, som har værdi på Facebook, og dem som ikke har. Men han forklarer, at artiklerne typisk bliver delt, hvis de klarer sig godt på EB.dk. Men når medierne spiller efter algoritmens tangent, så går det ofte ud over de længere formater til fordel for korte og fængende nyheder:

»Der er nogle andre mekanismer, der kommer i spil, når de [artiklerne red.] rammer Facebook. Det kan eksempelvis være artikler, der er meget lange. Den måler ikke kun på, hvis du er inde i under 10 sekunder, hvor den så tæller den negativt. Hvis noget er meget langt bliver algoritmen utålmodig og vil have brugeren tilbage på Facebook. Det skal gerne være noget, der er let og overskueligt. Men det kan sagtens være relevant, alvorligt og samfundskritisk. Det skal bare ikke være for kompliceret eller alt for langt,« forklarer Philip Thomsen.

Væsentlige historier kan derfor sagtens opfylde algoritmens kriterier. Men selvom Ekstra Bladet har bragt adskillige historier, der har bidraget til samfundsdebatten, herunder dækningen af Britta-sagen, annekteringen af Krim-halvøen og politiske skandaler, bliver den gode historie på det sociale medie karakteriseret på interaktion mellem brugerne og ikke graden af væsentlighed.

»Vi kunne jo se før, at det folk klikkede ind på ikke altid hang sammen med antallet af interaktioner. I dag skal det være sådan, at det hele skal være interaktionsbaseret, før det kommer op og bliver læst rigtig meget. Vi kan jo se, at der er en masse artikler, som folk er interesseret i, men måske ikke vil kommentere særlig meget på. Dem går de altså glip af i dag,« siger han.

Philip Thomsen fortæller, at han ikke håber læseren kun bruger Facebook som dagligt nyhedsindtag. Det kan være svært at få et nuanceret nyhedsbillede, når man kun læser de artikler, som algoritmen vil sprede, og det kan medierne ikke ændre på gennem Facebook.

»Vi er der på Facebooks nåde og er nødt til at rette ind i forhold til de algoritmer. Det er med til at bestemme, hvilket indhold der fungerer på Facebook. Det er bare sådan, det er. Det er de spilleregler, der er, hvis man vil være på Facebook,« fortæller han.

Dagbladet Facebook og faldende oplagstal
Men de mange læsere, der bruger det sociale medie som deres daglige nyhedsindtag er faldende. I hvert fald, hvis du spørger professor ved Center for Journalistik Arjen van Dalen, der henviser til en række undersøgelser om vores brug af nyheder på Facebook, og det indhold vi klikker ind på.

I 2016 kom 46 procent af læserne ind på mediernes hjemmeside gennem de sociale medier, og Arjen van Dalen påpeger, at de fleste må have klikket sig ind via Facebook, siden det er den mest anvendte platform i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af analytiker og journalist Jan Birkemose.

Men en rapport fra Roskilde Universitet anslår, at der er sket et markant fald siden. I 2018 faldt antallet at brugere, der bruger Facebook som primær portal til nyheder fra 56 procent til 46 procent.

Den 1. januar 2018 meldte det sociale medie så ud, at de har ændret i algoritmen, således at venner og familie bliver prioriteret højere, hvilket også kan have haft indflydelse på faldet i Facebook som nyhedskilde.

Arjen Van Dalen forklarer, at ændringer i Facebooks algoritme kan være årsag til det faldende antal læsere. Det skyldes blandt andet Mark Zuckerbergs problemer med brugernes privatliv og algoritmernes vægt på venner og familie frem for offentlig information.

Trafik af væsentlige nyheder
Det er ikke første gang, at algoritmerne ændres, og derfor skærpes kravene for mediernes opslag til deres følgere. Arjen van Dalen henviser til en undersøgelse fra Amsterdam Universitet og peger på, at samfundsstof fravælges i højere grad. Derimod står videnskab, underholdning og reality stadig stærkt i kampen om kliks.

»Det har en indflydelse på, hvor meget folk kommer til at læse om politik og økonomi, hvis de får deres nyheder primært fra sociale medier,« siger han.

Tilbage på Ekstra Bladet fortæller Philip Thomsen, at væsentligheden af artiklen kan være ligegyldig, hvis den alligevel ikke bliver spredt:

»Vi prøver altid at tage dem, vi tror på mest på. Men hvis vi ser, at de ikke fungerer, så piller vi dem ned igen, fordi de ikke bliver spredt af algoritmen,« siger han.

Ekstra Bladet ønsker ikke at offentliggøre tal på deres trafik, men redaktøren påpeger, at mediet ikke ser sig afhængige af Facebook som portal til EB.dk:  

»Vi vil ikke være afhængige af Facebook, dels fordi de ændrer deres algoritme, og dels fordi vi ikke ved, hvor vi har dem henne. Hvis du først begynder at blive afhængig af Facebook, så er der en fare, hvis de pludselig ændrer deres algoritmer, og så taber du 50 procent af din trafik. Så har du et stort problem. Fra start har vi gået ud og sagt, at vi ikke vil være afhængige af Facebook,« understreger Philip Thomsen og påpeger:

»Vi kunne godt fjerne besøgende fra Facebook, uden det ville betyde særlig meget for trafikken på EB.dk.«