Synne Furseth på “stemningsafsnittet”. Foto: Line Albæk.
Aarhus All Inclusive er Danmarks formentlig første feministiske fodboldfraktion. De møder troligt op på Ceres Park for at støtte AGF, hver gang de spiller hjemmekamp. LIXEN har talt med tre af stifterne om bagsiden af medaljen for fodboldfans, eksistensberettigelsen af en feministisk fanfraktion og kærligheden til en fankultur, designet af mænd til mænd.
»Det hele startede med det sprog, der er derude«, fortæller Emma Furseth.
Hun, søsteren Synne Furseth og veninderne Line Albæk og Melanie McLennan stiftede i 2021 den feministiske fodboldfraktion Aarhus All Inclusive – eller AAI, som ifølge dem selv »nok er Danmarks første feministiske fodboldfraktion.« . De forklarer bl.a., at den sierraleonske spiller Mustapha Bundu under sin tid i AGF blev mødt af kampråb, der havde et unødvendigt fokus på spillerens hudfarve.
»Vi er anti-racistiske, -sexistiske, -transfobiske og -homofobiske. Vi er trætte af sproget.« Fortæller Emma Furseth.
De genkalder sammen en anekdote, der yderligere pustede til den ubehag de følte
»Vi sad på familieafsnittet og hørte en otteårig dreng råbe “ludersøn” af dommeren, og hans far sad stolt ved siden af«, fortæller Synne Furseth.
»Det er jo ikke fordi, man ikke må have følelserne med i fodbold. Der er dog stor forskel på at sige “skandaledommer” og bruge noget, der har sexistiske undertoner og taler ned til et helt erhverv«, påpeger Emma Furseth.
Den feministiske fraktion har tidligere stået forskellige steder på stadion. Dog er de nu rykket til “stemningsafsnittet”, som er der, hvor de ‘hardcore’ fans fra andre fraktioner også står.
»Man kan godt mærke, det er et mandsdomineret afsnit. Jeg har ofte fået at vide, at stemningen ikke er for kvinder«, beretter Line Albæk og fortsætter
»Selv nu er der steder, man bliver frabedt at stå. Der er en form for uskrevne regler på stadion«, Hvortil Emma Furseth tilføjer
»Vi besluttede os for, at vi er lige så meget fans som dem. Vi har også lov til at stå på stemningsafsnittet.«
“Vi er ikke i Syrien”
En oplevelse blev dog en skelsættende dråbe i et allerede fyldt bæger, der for de tre kvinder illustrerer eksistensberettigelsen af fraktionen. Det fandt sted på en ellers ordinær kampdag, hvor de gik “Aarhus Walk” – en fast tradition, hvor fans samles og varmer op, inden de i samlet flok vandrer ned mod Ceres Park. Den pågældende dag havde Emma Furseth valgt at svøbe sit AGF-tørklæde om hovedet til dels, fordi hun synes, det ser smart ud og og fordi det praktisk dækker for ørerne. En anden AGF-fan havde dog et budskab på sinde, og da han gik forbi hende, råbte han“Vi er ikke i Syrien.” Hun valgte dog at ignorere hans udsagn. På stadion i halvlegen forsøgte han sig med en ny taktik for at få sin pointe igennem. Han rev halstørklædet af hendes hoved og råbte “DET skal stadigvæk ikke være herude.” Da de efterfølgende prøvede at konfrontere ham, blev han vred.
»Efter kampen gik vi hver for sig og fulgtes med nogle andre vi kendte ud« fortæller Line Albæk.
De nægter at få deres ‘dresscode’ dikteret og har nu gjort det at bære tørklædet på den måde til en fast del af deres “uniform”.
»Der er simpelthen ikke nogen på stadion, der skal bestemme, om vi må gøre det eller ej«, siger Line Aalbæk på sin kraftfulde vestjyske dialekt.
AGF og nynazismen
AGF har en blakket fortid. Hooliganisme og nynazisme har gået hånd i hånd, siden AGF-fraktionen Ultra White Pride (UWP) blev etableret i 1994. I sin selvbiografiske roman fra 2010 beskriver Charlotte Johannsen hvordan gruppen, hvervede unge på stadion til et fodboldfællesskab præget af racisme, homofobi, had til venstreorienterede og vold. Det var et AGF og et Aarhus, som på daværende tidspunkt ikke tog ansvar for en giftigt ladet politisk kultur, der langsomt sivede ind på tribunen.
Femten år senere er UWP skrumpet ind – og deres diametrale modsætning, AAI, har set dagens lys.
AGFs fans har dog stadig ifølge fraktionen deres del af prekære slagsange.
»Vi synger ikke med på dem. Vi har prøvet at råbe et alternativ højt, så vi kan vise, at “hey, det her er måske lidt federe”, specielt når der står yngre personer. Men jeg synes ikke, vi er belærende«, fortæller Line Albæk.
De mener selv, at kulturen i fraktionerne er skiftende til det bedre. Blandt andet er der slagsange, som nu er blevet lavet om, fordi de var racistiske. AAI peger dog også på, at de kan stå inde for de fleste sange, da tonen er “relativt sober” eller »PG13«, som Line Albæk refererer til den. De lægger dog vægt på, at sangene stadig skal gå modstanderholdene på klingen. Line Aalbæk reciterer nu en stikpille mod FCK, som var den et stykke Tove Ditlevsen poesi på speed
»AGF 1880 vi står stadig her tilbage. Holder fast i vor sjæl, kan ikke købes for hver en pris, en fodboldklub som få, ik’ ligesom FCK, vi er Aarhus GF, traditionernes klub, den vil ingen nogensinde slå. Ned ad Stadion Allé, lige meget om vi vinder, går jeg turen igen – hvor skulle jeg ellers tage hen?« hun holder en pause og reflekterer
»Den er ret sød, på den spicy måde.«
Pigetoilettet er et godt sted at hverve medlemmer
Fraktionen tæller nu syv medlemmer. De lægger vægt på, at der er en tendens med flere kvinder på “stemningsafsnittet”.
»Når vi står i nærheden af nogen, hvor vi godt kan se, at de har det ubehageligt, så introducerer vi os selv. Vi har snakket med flere piger derude, der synes, det lyder meget spændende. Jeg tror, vi er en alternativ god start, for det er svært at “infiltrere” et fodboldfællesskab«, fortæller Emma Furseth.
»Pigetoilettet er et godt sted at hverve nye medlemmer«, tilføjer hun, og de ler alle tre.
Men de møder blandede reaktioner, når de fortæller, de har en feministisk fodboldfraktion.
»Jeg tror, det kommer an på hvad dit forhold er til ordet ‘feminisme’. Om du tænker, det er negativt ladet, og om du er klar over, hvad det indebærer, og ikke er ræd for det. Så det ikke er den her mænd versus kvinder-ting,« påpeger Line Albæk.
»Ud fra den maskuline kultur, som man ser i fodboldmiljøer, vil jeg gå ud fra, at der er mange, der misforstår begrebet,« siger Emma Furseth
»Og fans som generelt er bange for forandring« tilføjer Line Albæk.
Fraktionen har nogle konkrete bud på hvad der bør ændres i fodboldmiljøet.
»Mest af alt sproget.« Kommer det prompte fra Synne Furseth.
Søster Emma Furseth følger op
»At alle kan føle sig trygge. Derudover kunne vi godt tænke os, at man kunne få veggie-pølser på stadion.«-»Og Skinny Bitches!« udbryder Synne Furseth.
