I hver udgave af Lixen giver en eller flere journalister sine bud på en journalistisk metode. I denne omgang fortæller portrætjournalist Rune Skyum-Nielsen og tidligere udenrigsjournalist på Information Charlotte Aagaard om sine erfaringer med at bryde den berømte skriveblokade.
Skriveprocessen. Et blankt stykke papir på skærmen er det eneste, der lyser op i lokalet. Langsomt begynder ordene at strømme ud og skabe sorte linjer af sammenhæng. Andre gange går de helt i stå. De vil ikke tale sammen, og til sidst blokerer de for tankestrømmen. Skriveblokade.
Du kan tvinge dig selv til at gøre de fleste af livets andre gøremål. Du ved, hvordan du vasker tøj og skræller kartofler. Det er konkret. Men du kan ikke bare skrive for at skrive, hvis ideen ikke er der.
At skrive er en proces, der tager tid. En proces, der i dag er under tidspres i en branche, hvor journalisterne hele tiden står overfor korte deadlines. Der skal leveres hurtigt og meget og på et højt niveau. Deadlines presser os til at levere et færdigt produkt i tide. En deadline er måske det bedste værktøj til at knuse skribentens skriveblokade. Det bliver til en inspiration, der i det mindste får dig i gang, men det må hverken blive forceret eller forhastet. Hvordan finder vi den positive inspiration til at omvende skriveblokade til skrivelyst?
Rune Skyum-Nielsen. Foto: Søren Rønholt
Skab sulten journalistik
Skriveblokader kan man ikke undgå, når man skriver meget, mener portrætjournalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen. Men han går ikke i panik længere, når han rammer muren. Blokaderne er kun kortvarige, og det skyldes nok hans lange erfaring.
»Det, der sker, er, at du ikke kan samle dig om din tekst og ikke er motiveret nok. Du ser det som en hurdle, du skal over, og så går du i stå. Man skal derfor hele tiden være sulten efter at skrive.«
Denne hungren for at skrive finder Rune Skyum-Nielsen ved hele tiden at sætte sig nye og store ambitioner. Hans journalistik og måde at skrive på må ikke være en gentagelse af noget, han tidligere har skrevet.
Det nemmeste på jorden er at skrive ’skabelonjournalistik’, og det skal man også kunne mestre, før man kan skrive frit. Hvis du løser en opgave på samme måde, som du altid løser den, så er det noget, der bare skal overstås.
Journalistik må altså ikke blive en rutine. Heller ikke når det kommer til måden, vi skriver på. Vi skal give plads til nytænkning og kreativitet i dagligdagen for at finde vores sult til at skrive:
»Selv da jeg blev bedt om at lave en note som praktikant, satte jeg nogle mål for, at det skulle være sjovt. Der skulle være metaforer, ordleg og ingen døde verber,« siger Rune Skyum-Nielsen.
Han mener, at det er vigtigt, at man hele tiden prøver at udfordre hverdagen og rutinerne, men det kan godt være svært i en branche, hvor der er et stort tidspres. Tankegangen i branchen bliver derfor hurtigt, »at produktet ikke skal være kunst, det skal bare afleveres«, forklarer han. Og hvis det bare skal afleveres, er det svært både at være kreativ og undgå at blive fanget af de rutiner, der altid virker. Det er med til at skabe grundlag for blokader.
Sæt ambitioner for din skrivestil
For at undgå gentagelserne forsøger Rune Skyum-Nielsen at lade være med at blive for selvtilfreds.
»Læseren kan lugte, hvis noget er lavet på rygraden. Hvis jeg siger til mig selv, at jeg har lavet en rigtig god tekst, så må jeg forsøge at lave den næste endnu bedre,« forklarer han.
Af den grund lægger Rune Skyum-Nielsen en god portion arbejde og planlægning i sine indledninger, inden han skriver resten af indholdet. Den gode indledning er med til at sætte ambitionsniveauet fra start og skyde skriverierne i gang.
»Hvis du har en god indledning, har du også sat barren højt for det, der kommer efter. Det er meget inspirerende at skrive videre fra noget, som man synes er rigtig godt. Så snart rammerne, kvaliteten og topniveauet er sat, kan man arbejde ud fra det. Mit gode råd er derfor ‘start godt’.«
Rune Skyum-Nielsen sætter kreativiteten i højsædet, og derfor lægger han vægt på, at den enkelte skribent bør finde sin egen personlige skrivestil for at kunne imødekomme dette ideal. Den personlige skrivestil er ligeledes med til at gøre, at man som skribent sætter en række mål for sit indhold og måden, det er skrevet på for at opretholde stilen. Skrivestilen bliver et højt ambitionsniveau i sig selv.
Det er meget individuelt, hvad der gør, at vi skriver godt. Du bliver kun rigtig god, hvis du finder din egen stil, ellers er du bare en god afskriver, mener Rune Skyum-Nielsen.
Charlotte Aagaard. Foto: Lars Nybøll
Din vinkel er ikke i vinkel
Tidligere udenrigsjournalist på Information Charlotte Aagaard oplever, at hun får en skriveblokade en gang hver halve år. Ordene er alt andet end medgørlige. Hverken overskriften eller indholdet arbejder sammen med hende. Alt er blokeret.
»Det, der er gået galt, er, at jeg ikke har mere kreativitet i mig. Jeg har ikke en tilstrækkelig klar historie. Der er for mange detaljer eller delvinkler, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg vil skrive«, forklarer Charlotte Aagaard.
Historien er rodet, og derfor må der være noget galt med vinklingen. Charlotte Aagaard forklarer, at de fleste journalister vil sige, at man ikke skal indhente mere information, for det vil kun skabe endnu mere forvirring. Men hvis vinklingen skal være skarpere, så må hun søge efter ny viden, der kan hjælpe hende med at sortere og skære ind til benet.
»Min skriveblokade er ikke psykologisk, men der er simpelthen noget galt med historien. Så jeg venter til næste dag, og så må jeg researche noget mere«.
Tidspres presser dig ud af blokaden
Charlotte Aagaard medgiver, at man bliver lidt af en skrivemaskine af at arbejde i journalistfaget. Det bliver til en vane at skulle levere en absurd mængde anslag inden for en kort frist. De korte deadlines har dog også sine fordele:
Jeg skriver klart bedst, når jeg har en økse over nakken. Hvis jeg har en lang deadline, så laver jeg alle mulige andre svinkeærinder og skubber det til sidste øjeblik. Det er jo nok lidt af en arbejdsskade, man får af at arbejde i branchen.
Der er altså ikke tid til skriveblokader, og derfor er tidsfristerne i virkeligheden en måde at blive skubbet ud af blokaderne på.
»Hvis jeg ved, at noget skal ligge klar om to timer, så må jeg nok hellere se at komme ud over kanten. Det er typisk det svære ved en blokade – at komme ud over kanten.«
Samtidig påpeger Charlotte Aagaard en anden arbejdsskade i mediebranchen – et overdrevent indtag af kaffe.
»Det bliver man for rodet i hovedet af. Man skal drikke vand, det bliver man klar i hovedet af,« siger hun.
Når man går i stå i sit arbejde, handler det tit om, at man er for træt, eller at man er gået i gang alt for sent på døgnet. Energien henter mange ved at blive ved med at fylde kaffekoppen op, men det er altså ikke en god ide, hvis man spørger Charlotte Aagaard.