Hvis du tænder for TV 2 Sport, er det med stor sandsynlighed 31-årige Christina Schmidth, der er vært på dine sportsnyheder. Spoler vi tiden ca. 12 år tilbage, stod hun, hvor hundredvis af journaliststuderende står til efteråret og foråret, midt i praktikjagten. Det var en presset tid, hvor Christina udviklede angst. Dengang var det ikke noget, hun talte om. I dag ville hun ønske, at hun havde været åben om sin angst i stedet for at holde den skjult.
Nyhedsstrømmens arme har altid hevet i Christina Schmidth, og derfor var det en stor lykke, da hun blev optaget på BA i journalistik på SDU i 2012. Drømmestudiet var i hus, så nu skulle der suges viden og indtryk. Når Christina husker tilbage på tiden som journaliststuderende, er det dog med blandede følelser, især fordi et bestemt emne fyldte en stor del.
»Jeg havde forventet, at studiet var spændende og sjovt, og noget jeg virkelig ville brænde for – det synes jeg helt sikkert, at det var. Det var en god tid, men også en tid, hvor jeg var megapresset. «
Især praktiksøgningen på fjerde semester fyldte i Christinas studietid.
»Under studiet blev der snakket rigtig meget om, hvilke praktikpladser der var de rigtige, og om hvor få der var. Jeg tror, at der på tidspunktet var 90 praktikpladser for få ift. antal studerende. «
Da Christina søgte praktik i 2014, var processen anderledes, end den er i dag.
»Det var et stort pres for os, fordi det foregik som det gjorde, og som det jo heldigvis ikke gør på helt samme måde i dag, hvor den i dag er mere digitaliseret. Men dengang var ”panikdagen” bygget op til den her store skræmmende dag, hvor en masse af os ville blive kede af det.«
Praktikken definerer ikke hele resten af din karriere, som jeg var rigtig god til at bilde mig selv ind.
Under studiet begyndte Christina at mærke følelsen af angst.
»Jeg tror. at praktiksøgningen har været med til at øge følelsen, men det er svært at sige, fordi jeg ikke ved, om der ville være sket præcis det samme på andre uddannelser. Jeg havde meget følelsen af “hvad nu, hvis jeg ikke får en praktikplads”. Praktikken definerer ikke hele resten af din karriere, som jeg var rigtig god til at bilde mig selv ind. Dét, var der sikkert nogen, der sagde til mig også, men jeg ville ønske at jeg havde lyttet efter og troet på det, fordi det er rigtigt.«
Christina sporede sig ind på, at hun ville i praktik på en TV2-region. Det lykkedes, og hun kom i praktik på TV 2 Fyn.
»Jeg kan sagtens sige ting som f.eks. ”det skal nok gå det hele”. MEN et godt eksempel er, at alle dem jeg var i praktik med TV 2 Fyn, er alle mulige steder nu, og laver både kommunikation, radio og TV. Det handler om at lære i praktikken, og det tror jeg, at man kan rigtig mange steder.«
Panikanfald på Blomsten & Bien
Hjernen slukker, samtidig med at en intens kvalmefølelse spreder sig ud i kroppen. En knude i maven vokser sig stor og skaber et enormt fysisk og psykisk ubehag. Sådan forklarer Christina sin angst, som hun kan have svært ved at sætte ord på, fordi hjernen lukker ned. Christina følte angsten gennem studietiden og søgte hjælp, da hun fik et panikanfald i løbet af 3. se-
mester.
»Jeg fik et ret stort angstanfald i byen, hvor min mor blev nødt til at komme og hente mig inde i Odense ude foran Blomsten og bien. Jeg kunne ikke noget og var helt i panik. Dagen efter indså jeg, at jeg skulle snakke med nogen.«
Det er ikke ofte, at Christina har haft anfald, som det skete i byen dengang. Hun har mere haft generaliseret angst, der ligger i kroppen hele tiden.
Hvis jeg havde sagt det til nogen på studiet, så var der nok nogle andre, der gik rundt med samme følelser, og så kunne vi måske have hjulpet hinanden.
Efter angstanfaldet i byen fik Christina tid hos en psykolog og fik hjælp til at håndtere sin angst. Det var først flere år efter, at hun begyndte at snakke højt om det. På studiet var angsten en hemmelighed, fordi hun følte, at alle andre havde styr på deres ting.
I dag ville Christina ønske, at hun havde haft modet til at snakke med sine medstuderende om angsten.
»Hvis jeg havde sagt det til nogen på studiet, så var der nok nogle andre, der gik rundt med samme følelser, og så kunne vi måske have hjulpet hinanden .«
Tal højt om angsten
Første gang Christina talte om sin angst med andre end sine tætteste veninder og familie, var til sin tidligere chef på TV 2 Nord.
»Jeg var til MUS-samtale, hvor hun kunne mærke, at ”der var et eller andet”. Jeg fortalte hende, hvordan jeg havde det, og om hvordan jeg f.eks. havde en kæmpe knude i maven hver gang, jeg havde lavet et indslag. Hun tog virkelig godt imod det, og sørgede blandt andet for, at jeg fik noget psykologhjælp gennem arbejdet. «
Dén oplevelse betød, at Christina senere havde mod til at åbne op overfor sin chef på TV 2 Sport, der også var støttende.
Generelt har det hjulpet Christina rigtig meget at være åben om sin angst. Spørger man, hvad hendes bedste råd til andre er, så er det netop at tale højt om ang-
sten.
»Hvis en situation giver mig en angstfølelse, og jeg fortæller om det til nogen, så bliver den meget mindre. Find en, du er tryg ved, og start der. Vid, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Der er intet mærkeligt i det, og du er ikke svag. «
Christina ved dog også, at angsten ikke forsvinder bare fordi, man taler om den. Hun opfordrer til at kombinere det med at søge hjælp, hvis man har brug for det.
»Gå til psykolog, hvis du har brug for det. Alene at gøre noget og mærke, at man tager hånd om et problem, hjælper.«
Svar fra Syddansk Universitet
Interview med Louise Kjærgaard, uddannelsesleder og journalistisk lektor på SDU.
Gør I nogle konkrete tiltag for at mindske præstationspresset hos de studerende på journalistuddannelsen, og gør I nok i dag?
»I 2018 lavede vi en stor reform af BA-uddannelsen, hvor vi fjernede nogle fag, da mange af de studerende følte sig stressede. Hele hovedformålet med den re- form var at lette præstations-/arbejdspresset hos de studerende. Vi står et rigtig godt sted i dag, men vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Det er noget, som vi fokuserer meget på.«
Hvordan sikrer I, at praktiksøgningen ikke kommer til at fylde for meget hos de studerende på journalistuddannelsen?
»Vi prøver kun at tale om det nødvendige frem til fjerde semester. Det må dog ikke blive et tabu. Vi prøver at snakke med de studerende om, at de skal vente med at lade det fylde, indtil de rent faktisk kan gøre noget. Vi er blevet bedre til at udsætte det, fordi vi har fået skabt et rigtig godt forløb på fjerde semester, der er isoleret, hvor man kun har faget Klar til praktik.«
