LIXEN giver 4/5 til ’punktum punktum komma streg’ af Pia Konstantin Berg.
Nora er modvilligt vendt tilbage til Odense for at starte på journaliststudiet, selvom byen vækker minder, hun helst vil glemme. Da hun møder Mads, en arrogant underviser og stjernereporter, er hun fast besluttet på ikke at lade sig imponere. Nora kæmper med sin egen fortid og tvivler på, om studiet er svaret på hendes udfordringer. Måske er Mads lige præcis, hvad Nora har brug for. Og måske er hendes unægtelige tiltrækning gengældt. En feelgood-fortælling om kærlighed, studieliv og at finde sig selv og sin egen vej. Jeg fløj igennem de 324 sider på under ét døgn, og jeg tror ikke, at min fart alene kan tilskrives min nysgerrighed. Romanen er en velskrevet og letfordøjelig oplevelse, der trækker direkte tråde til min egen studiestart og det efterfølgende studiemiljø. Også selvom jeg ikke har en affære med en underviser.
Arketyperne i bogen dækker både over dem, Nora finder venskaber i, og dem, der med deres iver efter lærerens gunst gør det næsten uudholdeligt for hende at være i deres selskab. Naturligvis har jeg allerede udset mig nogle fra mit eget studie, der passer på disse beskrivelser. Romanen er en god pendant til de mange engelske bøger i samme boldgade, som findes på markedet. Desuden kunne jeg godt lide, at jeg på intet tidspunkt kunne forudse, hvordan romancen ville ende, eller om de to hovedpersoner overhovedet ville få hinanden til sidst. På visse tidspunkter virkede det faktisk helt uopnåeligt – og alle ved jo, at det kun gør en kærlighedshistorie mere gribende.
En romantisk komedie i Odense
Vi har talt med forfatteren bag bogen, Pia Konstantin Berg, der selv er uddannet journalist fra SDU. Hun fortæller, hvordan hun fik idéen til en bog, der skulle foregå i Odense, hvor de færreste bøger ellers finder sted.
»Jeg sad og arbejdede med at oversætte forfatteren Ali Hazelwood, som er professor og skriver meget inden for forskermiljøet. Hun har skrevet en del romaner, der foregår på universiteter, og jeg synes, det har været interessant at få et indblik i den verden. Mens jeg sad og oversatte, kom jeg til at tænke på min egen studietid. Medietorvet og Center for Journalistik er ret sjove steder, fordi universitetet ofte er ret fragmenteret. Men Medietorvet er en lille enklave, og lidt en lukket familie. Jeg tænkte, der kunne godt gemme sig en sjov fiktionshistorie der.«
Da Pia begyndte at arbejde på bogen, var hun dog klar over, at nogle af de mere specifikke detaljer fra hendes egen studietid på SDU kunne gøre historien mindre relaterbar for læsere, der ikke havde samme baggrund. Derfor overvejede hun, om det ville være en udfordring at gøre bogen tilgængelig for en bredere målgruppe. Her kom samarbejdet med en dygtig redaktør til at spille en vigtig rolle.
»Jeg var lidt nervøs for, at det blev for indforstået. Men min redaktør, som ikke er journalist, syntes, det var spændende. Det er jo også det med bøger; man kan godt finde det interessant at få et indblik i en verden, man ikke kender. Nogle ting blev dog taget ud under redigeringen, fordi det var noget, jeg selv syntes var sjovt, men som måske ikke passede til historien.«
Den mest fiktive karakter
Det spørgsmål, der nok er i alle journaliststuderendes tanker, har desværre et mere kedeligt svar, end vi kunne have håbet på.
»Mads er nok den mest fiktive karakter. De andre karakterer er en blanding af forskellige personer, jeg har læst med, men Mads er helt fiktiv. Dog har jeg trukket lidt på nogle undervisere, jeg har haft, når det kommer til hans kritik og undervisningsstil.«
Hvis du heller ikke skammer dig over, at kunne lide feelgood-romcoms, så er der godt nyt.
»Jeg er i gang med at skrive den første selvstændige efterfølger. Den anden bog handler om praktikperioden, og den tredje handler om det første job. Der kommer to bøger mere i serien.«