Fremtidig underviser på SDU. Foto: AI-genereret i Canva af Helene Sadjadi-Munk
”Hvad skal jeg bruge det til?” Er vel det, vi alle tænker, når vi vælger en uddannelse. På SDU-journalisternes medietorv bliver vi præsenteret for journalistikkens grundværdier og metoder, men det er ikke os alle, der nødvendigvis skal arbejde med journalistik i den klassiske forstand. I følge Dansk Journalistforbund arbejder
hver fjerde journalistuddannede også med kommunikation såvel som journalistik, og med det i mente, så kan det undre, at kommunikationsbranchen kan virke som ”the one who cannot be named”, og som et sted, ingen journaliststuderende vil ende. Vi kan tage os selv i at sige: ”Jeg er faktisk ikke afvisende overfor at arbejde i
kommunikationsbranchen en dag” i et enten forsigtigt eller påtaget overrasket
toneleje, når snakken falder på praktik og karriere. Det er nemlig ikke en del af den professionelle identitet, som vi bliver vist her på uddannelsen. For vil du være den skarpe nyhedsjournalist eller den grublende graver?
Når man starter på første semester, bliver man spurgt, hvem ens journalistiske ikon er, og hvorfor. Vi får ofte besøg af journalister som gæsteundervisere, der kan give os et indblik i en genre, et medie eller generelt journalistiske metoder. Alle er elementer af uddannelsen, som hører hjemme, men det er som om, at vi glemmer, at det ikke er os alle, der kan være så ”heldige” om man vil.
Ofte når snakken lander på frygt for arbejdsløshed, beroliges vi med, at man som journalist kan arbejde med mange ting, og at der er rigeligt med jobs i kommuni-kationsbranchen – men så stopper den også der. Vores manglende indsigt i, hvordan vi kan bruge vores uddannelse til andet end at arbejde som journalist i den
klassiske forstand, ramte os i denne uge, da en af os var gæsteunderviser på et gymnasie i Aabenraa. En elev spurgte, om der overhovedet var jobs at få. Svaret var den samme remse: ”Ja ja, der er masser af arbejde! Man kan lave meget forskelligt som journalist.” Svaret blev hængende i luften, da hun nysgerrigt spurgte: ”Som hvad?”
Pointen her er ikke, at vi skal glemme den klassiske journalistik, eller at uddannelsens kerne er utilstrækkelig – tværtimod. Pointen er, at branchen udvikler sig, og at både uddannelsens indhold og portrættering af den professionelle journalist mangler lidt af disse nuancer.
Nuancer, vi selv forsøger at imødekomme med denne forandring, vi bringer med LIXEN. Vi bevæger os fra en avis til et blad, fordi vi ser vores egen virkelighed i øjnene: journalistikken og dets værktøjer er i enorm forandring, og det er en forandring, vi vælger at omfavne, og som vi glæder os til at vise jer.
Vi har fremlagt vores kritik for Centerleder for Journalistik på SDU, Peter Bro, som har svaret følgende:
» Faktisk har vi jo igangsat et udviklingsarbejde af BA-uddannelsen, hvor vi lige
præcis forholder os til dette: nemlig, at journalistik kan føre til virkelig mange ting,
og at vi også kan blive endnu bedre til at syn- og hørliggøre dette i studierne. I dag gør vi det på forskellig vis – og måske især gennem faget.
Journalistikkens virkeomåder på fjerde semester, igennem de praktikpladser der er blevet åbnet op for de sidste år og så igennem BA-projektet, hvor man jo kan foku-sere ganske bredt. Men når det er skrevet, så handler den kommende BA-reform
også om dette, og det skal vi tale og skrive meget mere om de kommende måneder, både blandt os ansatte og sammen med alle jer studerende. «