På universitetet lærer vi at skelne mellem blød og hård journalistik, og at blød journalistik er med til at skabe interesse for hård journalistik. Samtidig taler vi om, at Ekstra Bladet er mindre troværdigt end DR. Men hænger de to sammen? Det har Lixen undersøgt.
Hvad er blød og hård journalistik, tænker du måske?
Det er meget svært at skelne mellem dem, da de overlapper hinanden. Men på studiet lærer vi alligevel at skelne mellem blød og hård journalistik. Den bløde journalistik går ud på meget casebårende historier eller settings, der er bløde i form af et rum med bløde sofaer, som man ser i Go’morgen Danmark. Nogle forskere mener, at den bløde journalistik skaber interesse blandt læsere og seere for den hårde journalistik i form af, at man får flere til at følge med i Debatten eller News.
Lixen har snakket med forsker Kim Andersen, der har skrevet en ph.d. om, hvem der bruger bløde og hårde nyheder, og hvordan det påvirker modtagerens viden og deltagelse i samfundet, som kan gøre os mere kloge på blød- og hård journalistik:
»Det er meget forsimplet at sætte journalistik op, som om det enten er hårdt eller blødt, da det hårde og det bløde kan findes på mange niveauer. Hvis man ser på hele programmer som bløde, så er det oftest med programmer, som har en opsætning med bløde sofaer, et band og en kok, der serverer mad. Der ville man tale om programmer som Go ‘morgen Danmark og Aftenshowet, hvorimod det hårdere er sat op i fx TV-avisen eller Deadline.«
Han grinede, tænkte sig lidt om for at sige det helt rigtige og fortsatte derefter sin forklaring meget grundigt.
»Man kan også kigge på historien eller indholdet som blødt eller hårdt. Her kan det være en historie om Morten Messerschmidts hund, det er en blød historie. Men er det en historie om hvad der er op og ned i en sag om Messerschmidt, så er det en hård historie. Så et blødt medie kan sagtens dække en hård historie og omvendt.«
Forsker ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense, Kim Andersen, Ph. D. Foto: Arkiv foto
Men hvordan ville man ved en artikel definere, om den er blød eller hård, der er jo ikke en opsætning på samme måde som i fjernsynet?
»Man kan kigge på, hvilke emner der bliver dækket, om det er bløde emner som livsstil, sport, ting fra politikernes privatliv, eller om det er nogle mere hårde emner som fx politiske forhandlinger. Derudover man kan kigge på, hvordan historien frames (red. vinkles) eller om der bruges cases (red. erfaringskilder), som er et udtryk for mere blød journalistik.«
Det er altså meget karikeret at sætte journalistik op, som om det enten er hårdt eller blødt, da det hårde og det bløde kan ses på forskellige måder. Men hvis det ikke er en repræsentation af hvordan journalistik i virkeligheden er, hvorfor er det så vigtigt at lære?
»Det giver journalister en ramme eller nogle begreber, som I (red. journalister) kan gå ud og observere verden med og reflektere over journalistikken«, siger Kim Andersen.
Kan man egentligt tænke sensation ind i de samme bokse som bløde og hård journalistik?
»Man skal passe på med at sætte lighedstegn med tabloid journalistik og blød journalistik, da tabloid journalistik også rummer andre ting, som at man har meget fokus på sensationer og clicks. Den bløde journalistik handler mere om, hvilken stil man lægger, hvordan man formidler historien og hvordan, vi præsenterer nyheder ved fx brug af cases«, fortæller Kim Andersen.
Det skal siges, at i modsætningen til tabloid-medier, som er sensationspræget og medier, der jager clicks, behandler omnibusmedier emner, som er interessante for offentligheden og bevæger sig ind på mange forskellige journalistiske genrer som nyheder, baggrundsartikler, analyse artikler osv.
Lixen har snakket med tre journalister og hørt deres holdninger i forhold til blød og hård journalistik. De fortæller blandt andet om deres holdning til, om blød journalistik er mindre eller mere troværdig end hård journalistik.
Ansvarshavende Chefredaktør for Femina update, Anne Wittorff
Hvad er god journalistik for dig?
»God journalistik for mig er, når journalister laver noget indhold, som er vedkommende, nuanceret og som er med til at gøre en forskel. Jeg synes fx, at det er gammeldags at tale om blød og hård journalistik som to modsætninger. Fordi jeg mener, at den bedste journalistik er den, som både kan være hård og blød. Det er noget, vi arbejder specifikt med hos os (red. Femina update), hvor vi skriver mange personhistorier, som giver os et perspektiv på en større strukturel samfundsdebat. Hvis historierne ikke er personlige eller betyder noget for nogen, så er de ligegyldige. Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er en bestemt historie, bestemte kilder, med denne her bestemte vinkel er det rigtige eller det forkerte. Alt journalistik har forskellige funktioner«
Lever god journalistik op til kravet om objektivitet?
»God journalistik er noget, der er objektivt i nogen grad, man kan jo ikke være hundrede procent objektiv. Man vælger jo at lave en historie på noget, man synes er interessant, hvor man ikke handler objektivt. Men hvis man snakker om nuancer, så er god journalistik jo nuanceret.«
Ansvarshavende Chefredaktør for Femina Update, Anne Wittorff. Foto: Arkiv foto
Er tabloid journalistik mindre god end omnibus journalistik?
»De danske tabloider, som vi har herhjemme, de er sindssygt gode til at lave graverjournalistik og mere dagsordenjournalistik. Jeg tror ikke, at man kan sætte det op på den måde. Alle medier har jo en kernemålgruppe, og de skriver til de kernemålgrupper, de har«, fortæller Anne Wittorff.
Skaberen bag Sex med P3 og vært på Sex IRL, Maria Bülow
Hvad er god journalistik for dig?
»God journalistik er, når du bringer noget nyt til bordet og aimer for at gøre en forskel. Det er at gøre sig umage. Og det er at være grundig for at præsentere et journalistisk stykke arbejde, hvor det er tydeligt at mærke, at der er blevet nørdet med tingene.«
Skal journalistik være hårde nyheder for at være god?
»Nej. At lave en distinktion af hård og blød journalistik, som godt og som dårligt, som rigtigt eller forkert, alene på baggrund af den distinktion, mener jeg dels er en forældet, og dels ikke er en særlig inspirerende, tilgang til journalistikken. Jeg mener i øvrigt ikke, at det giver mening at dele journalistik op på den måde, og bruge aksen ”hård versus blød journalistik” som parameter for at vurdere journalistik. Det mener jeg tværtimod er enormt old school og er en begrænset måde vi fra uddannelsesinstitutionerne lærer at anskue og vurdere journalistik. Journalistik skal forstås, hvis man altså er interesseret i det, på det journalistiske produkts egne præmisser. Derfor afhænger det også af, hvor du arbejder. Sidder du og arbejder på DR Nyheder, er der andre kriterier for, hvornår journalistik er godt. Men det handler ikke om, hvorvidt det er ’blød’ eller ’hård’ journalistik for at blive i de termer. Det handler om, hvorvidt du har gjort dig umage, om dit indhold er gennemarbejdet, og om det er faktuelt korrekt«, fortæller Maria Bülow og fortsætter:
»Så kan man snakke om genreforskelle. For mit vedkommende har det aldrig givet mig ”stiv pik” at beskæftige mig med klassisk traditionel journalistik at vælte ombudsmænd eller regeringer. Det interesserer mig heller ikke om noget er ’hård’ eller ’blød’ journalistik. Det interesserer mig at beskæftige mig med genrer, der udfordrer konventionerne, som udvider genrerne og reformerer journalistikken, så flere former for “gennemarbejdet” journalistik bliver taget seriøst. Blandt andet derfor interesserer jeg mig for – og arbejder jeg for – at emner som sex, krop, køn, lyst og grænser, som vi ved spiller en stor rolle for vores mentale og fysiske trivsel, prioriteres på den journalistiske dagsorden såvel som politik, sport og kultur. Derfor er sex også et emne inden for det sundhedsfaglige. Som borger skal du vide noget om politik for at navigere i at leve i et demokratisk samfund. På samme måde skal du vide noget om sex og kommunikation for at omgås og begå dig med andre mennesker og kende til din egen sundhed. Kald det blød journalistik eller hård journalistik – uanset er det journalistik, der oplyser, er normkritisk, skaber samtaler i den brede befolkning og heraf skaber forandring.«
Skaberen bag Sex med P3 og vært på Sex IRL, Maria Bülow. Foto: Arkiv foto
Lever god journalistik op til kravet om objektivitet?
»God journalistik lever op til at være faktuelt korrekt. Igen, hvilken genre har vi med at gøre, skal man spørge sig selv. Jeg tror ikke på, at der findes objektiv journalistik. Vinklen, der anlægges, er altid subjektivt forankret. Hvad du herfra vælger at gøre – at arbejde det gennemarbejdet og sandfærdigt – er det, der afgør, om det er ”godt”. Subjektiv journalistik kan også være god journalistik, “if the genre fits”.«
Hvad er dine holdninger til, når man taler troværdighed sat op imod blød kontra hård journalistik?
»Der er en eller anden sjov anskuelse af, at fordi et stykke journalistik indeholder en masse tal og statistik, så er det mere troværdigt. Det er det, hvis faktaene er korrekte, bevares, men det er jo ikke alene mere troværdigt, blot fordi det indeholder tal. Men jeg tror stadig, det er indlejret i os som en sandhed, at hvis journalistik er meget faktatungt, så er det også mere troværdigt. I Sex med P3 tv-programmet benytter vi os hyppigt af rapporter, undersøgelser og statistikker – og det er, lad os kalde det ’blød’ journalistik – hvilket på sin egen måde demonstrerer, at journalistisk formidling omkring sex, såvel som journalistisk formidling omkring politik, kan indeholde ’hårde’-kvaliteter og gøre dit produkt troværdigt«, siger Maria Bülow inden hun tilføjer:
»I min Sex IRL på P3 Podcast er præmissen en anden. Der er værten din ven, da det er en samtalepodcast, hvor vi tager emner op i et seriøst og underholdende regi. Det står i kontrast til Sex med P3, som er nørdet seksualoplysning. I Sex IRL hiver vi ikke rapporter op af ærmet og baserer vores troværdighed på dem, men troværdigheden kommer til udtryk ved, at vi tager lytteren seriøst og tager sårbare emner op i et tillidsvækkende rum og behandler alle spørgsmål og alle medvirkende med respekt og ansvar.«
Redaktionschef på DR Nyhederne på Fyn, Kristian Østerby Jepsen
Hvad er god journalistik for dig?
»God journalistik er bygget på de journalistiske værdier, hvor man tilstræbt forholder sig objektivt til et givent emne. Man behandler det journalistisk på den måde, at man researcher, finder noget fakta, finder kilder, der fortæller fra begge sider af en sag, og man tænker over de konsekvenser, der er for modtageren. Her kan man komme ud for, at redaktionen ender med at fravælge et produkt. Hvor man i modsætning til sociale medier ikke har et filter, da der ikke sidder en redaktør bag og vurderer, om der er nogle konsekvenser ved at hænge et menneske ud eller bringe nogle bestemte billeder. Hvis man fx udkommer med journalistik, kan det påvirke de mennesker, som man har med at gøre. Så skal man som medvirkende forstå de konsekvenser, som der er ved at deltage. Det kan være, at man som journalist skal beskytte nogle kilder.«
Redaktionschef på DR Nyhederne på Fyn, Kristian Østerby Jepsen. Foto: Arkiv foto
Hvad er dine holdninger til, når man taler troværdighed sat op imod blød kontra hård journalistik?
»I forhold til troværdighed, så er det jo det, vi lever af, og det er faktisk det allervigtigste. Folk skal stole på, at det vi skriver eller bringer, i radioen eller i tv, er rigtigt. Hvis vi ikke har troværdighed, så er det hele ligegyldigt. Og jeg mener ikke, at blød journalistik er mindre troværdigt end hård journalistik. Det skal bare leve op til troværdighedskriterierne: tilstræbt objektivitet, behandler det journalistisk i form af research, hvor man blandt andet finder dokumentation i form af fakta, man hører begge sider af en sag, man sikrer sig, at indholdet er indenfor lovens rammer, og man tænker over, hvilke konsekvenser den har for modtageren. Så jeg har egentlig ikke noget imod, at man vinkler tabloidt eller laver en tabloid overskrift.Jeg er så på et public-service medie, hvor vi gør det på en anden måde. Vi er ikke lige så skarpt vinklet i vores historier og spændstige i vores rubrikker. Ikke at vi ikke også lader os inspirere, men fx Ekstra Bladet kan nogle andre ting, end vi kan. Og jeg synes kun, at det er godt, at der er variation i vores mediebillede i Danmark,« afrunder Kristian Østerby Jepsen.
Nu er vi blevet lidt klogere på blød og hård journalistik, og hvordan de ude i den virkelige verden ser det. Og ifølge en rapport fra Roskilde Universitet, hvori der er en meningsmåling, der fortæller at troværdigheden til tabloide medier, som Ekstra Bladet og BT, er nede på under 40%, hvorimod troværdigheden til DR Nyheder og TV2 Nyheder er oppe omkring de 80%, altså dobbelt så højt.
Men de tre journalister svarer ikke på min nye undren, om hvorledes de bløde vinkler giver flere vrangforestillinger end hårde vinkler? Dette spørger jeg Kim Andersen om.
Kim Andersen forstår min undren og fortæller:
»Den bløde journalistik kan godt give et forkert billede af verden fx ved fokus på cases (red. erfaringskilder). Vi ved, at cases kan skævvride folks opfattelser af verden. Hvis man fx har en case, der fortæller om, at personen oplever bivirkninger ved en coronavaccine, og kun hører casens oplevelse, uden at få sat det ind i en større kontekst af hvad, vi ved om vacciner og bivirkninger, så kan man få en forkert forståelse af, hvad vaccinens udfald er.«
Vi lærte altså at blød og hård journalistik ikke nødvendigvis hænger sammen med troværdighed, men at når vi taler om effekten af en case, så skal vi være opmærksomme. Vi så også, at det er meget forskelligt ude i virkeligheden, hvordan bløde og hårde nyheder vurderes og bruges – nemlig at man ikke kan sige, at det er enten eller, og at man som journalist både kan gå rettet mod den traditionelle tilgang, hvor man tænker nøje over valg, fakta og konsekvenserne bag journalistikken, men også at journalistik kan være casebårende med samtaler om vigtige og sårbare emner, som folk kan identificere sig med. Dertil så vi, at emnerne er meget forskellige, men stadig vigtige på hver deres måde. Alting er altså ikke så sort-hvid ude i virkeligheden.